fjern søgeboks

'Vinterhjælp' til høje energiregninger

En bred aftale i Folketinget har banet vej for såkaldt 'vinterhjælp' til virksomheder, der oplever stigende udgift til el, gas eller fjervarme. Det er derfor nu muligt at indefryse betalingerne, der overstiger priserne pr. 4. kvartal 2021. Kontakt skolens energiselskab for at igangsætte indefrysning - eller ved yderligere spørgsmål.
Af: Søren Stein Brinck, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
06.10.22

En bred aftale i Folketinget har banet vej for en aftale om såkaldt 'vinterhjælp' til både private og virksomheder. Aftalen er vedtaget ved lov d. 29. september 2022.

Af aftalen fremgår det, at virksomheder, der oplever en stigende udgift til el, gas eller fjernvarme, kan få indefrosset den del af regningen, som skyldes en stigning i energipriserne.

Fra aftalen:

”Husholdninger og virksomheder vil få mulighed for at indefryse betalingen af den del af regningerne for el og gas, der overstiger priserne pr. 4. kvartal 2021. For fjernvarme gælder det tilsvarende, at den del af regningerne, der overstiger fjernvarmeprisen i januar 2022 for de ti dyreste fjernvarmeselskaber, kan indefryses.”

Indefrysningen betyder, at man kan få udskudt en del af sine energiregninger, efter de i aftalen fastsatte principper, i en periode på op til 12 måneder. Efter indefrysningsperioden har skolen mulighed for et års afdragsfrihed, for så at afvikle 'gælden' over 4 år. Den indefrosne gæld forrentes med 4,4 % p.a.

Indefrysningen igangsættes ved, at man tager kontakt til sit energiselskab. De vil også kunne være behjælpelige med yderligere viden om aftalens indhold.

 

DOWNLOAD Finansministeriets fakta-ark om ordningen: Faktaark om Indefrysningsordning for husholdninger og virksomheder (fm.dk)

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12