fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Skolebrev 26.10.20

Skolebrev 26.10.20

Kære bestyrelsesformænd og skoleledere

Covid-19 har stadig fat i os, og regeringen har iværksat nye tiltag i bestræbelserne på, at vi alle kommer godt igennem pandemien. Derfor en kort opdatering fra mig i den anledning.

Nye retningslinjer med få justeringer for skole- og dagtilbudsområdet

Statsminister Mette Frederiksen annoncerede i fredags den 23. oktober nye generelle retningslinjer.

På Skole- og dagtilbudsområdet er det dog de samme retningslinjer, som dem, der blev udstedt 19. juni, der fortsat er gældende for skole og dagtilbud.

Find dem på vores hjemmeside https://www.friskolerne.dk/coronavirus-covid-19-1 eller på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside: https://www.uvm.dk/aktuelt/i-fokus/information-til-uddannelsesinstitutioner-om-coronavirus-covid-19/lovgivning-og-retningslinjer

Den eneste nye tilføjelse på skole- og dagtilbudsområdet er, at lærere og pædagoger har ret til at benytte visir, hvis det er ønskes.

Det er vigtigt at undgå en total nedlukning af skolerne, som vi oplevede i marts, hvorfor min opfordring skal være at holde fokus på at gennemføre skolehverdagens undervisning og samtidig prioritere skarpt i de aktiviteter og arrangementer, som kan udelades eller udskydes til senere. Det er hårdt arbejde for jer; lærere, pædagoger og andre ansatte - at kæmpe med de sundhedsmæssige foranstaltninger i en skolehverdag, og samtidig undvære alt det, der normalt binder skolefællesskabet sammen. Men der er altså fortsat brug for jeres vedholdende engagement i at få det bedste ud af den svære situation.

Brobygning aflyst
Mandag den 26. oktober er det meddelt fra Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, at de forestående brobygningsforløb er aflyst. Det kan ske allerede fra i morgen tirsdag den 27. oktober, og det skal ske fra på torsdag.

Det er godt og rigtigt at aflyse brobygningsforløbene, men det udfordrer dog den vejledning om ungdomsuddannelse, som brobygningen også indeholder. Derfor vil Børne- og Undervisningsministeriet tage initiativ til at finde virtuelle løsninger, der ikke kan erstatte et brobygningsforløb, men som kan give elever mulighed for at få kendskab til ungdomsuddannelser mv. Når vi ved mere om det, orienterer vi om det.

Læs mere her på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside: https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/okt/201026-aflysning-af-brobygningsforloeb-mv

Åben Skole
Den første torsdag i november holder mange skoler traditionen tro Åben Skole, men det er ikke realistisk at afvikle Åben Skole, som en almindelig åbent-hus-dag. Efterskolerne aflyste Efterskolernes Dag i slutningen af september, og rigtig mange steder åbnede de skolerne virtuelt. Derfor en opfordring til at tage fat i en efterskole tæt på din friskole og høre om erfaringerne med, hvordan verden kan inviteres inden for virtuelt.

Venlig hilsen

Peter Bendix Pedersen
Formand

 

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12