fjern søgeboks

Venstres friskolepakke og ministerbesøg på Feldborg Frie Børneunivers

Den 14. maj var statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og finansminister, Kristian Jensen, på besøg på Feldborg Frie Børneunivers.

Her var der udendørs pressemøde om Venstres nye »Friskolepakke«, der har tre vigtige elementer for friskolerne.

Venstre vil:

  • Bevare koblingsprocenten – det tilskud, som fri- og privatskolerne modtager pr. elev – på 76 pct. og beskytte dem mod Socialdemokratiets plan om at forringe fri- og privatskolernes økonomi med over 350 mio. kr. om året
  • Sikre bedre adgang til ansættelse af pædagoger
  • Skabe bedre mulighed for tidlig SFO.

»Der er brug for at værne om friskoletraditionen, som også siger utroligt meget om, hvad Danmark er for et land (...) Der vil være 240 friskoler, der risikerer at gå i underskud, hvis man gennemfører Socialdemokratiets politik«, sagde statsministeren.

Friskolepakken kommer i kølvandet på Socialdemokratiets forslag om at sænke statstilskuddet til friskolerne fra nuværende 76% af udgifterne i folkeskolen til 71%.

Lars Løkke Rasmussen lagde stor vægt på den lokale skoles betydning: »Værdien af en lokal skole er kæmpestor. Det er jo også det, der betyder noget, når man skal tage stilling til, hvor man vil bosætte sig. Det betyder alverden«.

FRISKOLERNEs formand, Peter Bendix Pedersen, glæder sig over, at der bliver politisk opmærksomhed på problematikken: »Det er rigtigt godt, at vi får politisk opmærksomhed på, at dette her jo ikke blot handler om skolepolitik, men at det også handler om geopolitik. Det skal være muligt for alle - også dem, der bor udenfor byerne - at benytte det frie skolevalg«.

Besøget på Feldborg Frie Børneunivers
Vi fulgte i hælene på skoleleder, Annette Vejs, fra Feldborg Frie Børneunivers, da hun tog imod både statsminister og finansminister. Her kan du se, hvordan det gik for sig.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12