fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Den pædagogiske samtale

Fokus på friskolens pædagogiske frihed

Et af bestyrelsens indsatsområder i strategien 2022 er friskolernes pædagogiske frihed.
Friskolernes frihed er ikke givet, og derfor skal vi kontinuerligt begrunde vores praksis og eksistens i samfundsdebatten. Det kræver stillingtagen til praksis og et sprog at tale om praksis med.

Det er bestyrelsens hensigt at støtte op om en styrket begrundelse af pædagogiske praksis, samt muligheder for videndeling og gensidig inspiration skolerne imellem.

Derfor deler vi på denne side oplæg til debat, i håb om at det må skabe grobund for gode pædagogiske samtaler på og imellem skolerne


Oplæg til den pædagogiske samtale på skolen

Sæt skub og struktur på den pædagogiske samtale på skolerne, og vær med til at inspirere hinanden.

Med få greb kan I sætte (endnu mere) gang i den pædagogiske samtale på jeres skole, og samtidig være med til at inspirere andre.

De korte oplæg er tænkt som et redskab til at fordre den pædagogiske samtale på lærermødet, til bestyrelsesaftenen, teammødet eller lignende.

Et oplæg kan være en lille artikel, nogle udsagn, en podcast eller et videointerview. Alle oplæg er af kort og afgrænset karakter, således at man kan orientere sig i dem i løbet af 10-15 min.

Sammen med et oplæg følger inspiration til den efterfølgende pædagogiske samtale i form af tre åbne spørgsmål, som lægger op til debat. 

Oplæg til den pædagogiske samtale:

12 teser om børnesyn

På friskolernes lederkursus i januar (Ledelse af fri skole 2020) samledes skolefolk fra forskellige friskoler og diskuterede børnesyn. Det kom der 12 teser ud af.

Men kan man formulere et sæt fælles teser om børnesyn for de frie skoler?
Læs dem og vurder, om de passer til din skoles børnesyn.

  • Børnesynet på de frie skoler
    • Hvilket børnesyn udtrykker disse teser?
    • Teser er påstande, som lægger op til debat. Diskuter teserne - hvilke kan vi, som skole, tilslutte os, hvilke er vi ikke enige i?
    • Hvilken tese mangler? Formuler selv et bud på en tese.

At stå mål med og på mål for god undervisning

I februar 2019 inviterede styrelsen til konferencen “At stå mål med og på mål for god undervisning” i Odense.
Her talte blandt andre Keld Skovmand, som med udgangspunkt i sin nye bog “Folkeskolen - efter læringsmålsstyringen”, skitserede hvordan læringsmål-styringen og ”forenklede Fælles Mål” hverken er empirisk eller teoretisk velbegrundet, men derimod bygger på et ideologisk ønske om at styre skolen på en bestemt måde og i en bestemt retning.
Keld Skovmand gav sit bud på, hvad denne ideologi betyder for den måde, der tales om og arbejdes med mål i skolen på?

Vi spurgte ham om, hvordan frie skoler kan arbejde med mål i og for undervisningen. Han svarede med sine 10 bud om mål. Her er 3 af dem:

  • “Tre bud om mål. Hvordan frisætter vi den pædagogiske samtale om skolens målsætning og praksis?”


    1. Underlæg dig aldrig mål, som andre har sat
    Det er både et pædagogisk og demokratisk problem at ville styre andre med mål. Mål er et orienteringsredskab for mennesket, ikke et styringsredskab for staten, kommunen, lederen eller læreren. Ingen skal fortælle andre, hvad målet er med det, de gør. Du kan give eleverne en opgave og bede dem om at løse den, men du kan ikke fortælle dem, hvad deres mål er med at gøre det. Hvis nogen (fx en skolechef, en leder, en vejleder eller en konsulent) beder dig om at styre din undervisning med mål, som andre har sat, skal du bede vedkommende om at begrunde målene og styringen ud fra skolelovens § 1, 5 og 18.

    • Hvordan forholder vores skole sig til sin frihed som fri skole?
      (Hvor bundet er vores skole af Fælles Mål?)
      (Hvad forstår vi ved `stå mål med´-begrebet?)
       

    2. Begrund altid de mål, du sætter, i et formål
    Mål er værdiløse, hvis de ikke er forankret i et formål. Mange mål i Fælles Mål er værdiløse, fordi de ikke afspejler et formål - hverken skolens eller fagets. Mål skal i henhold til loven kunne begrundes i skolens og fagenes formål. Kassér de mål i Fælles Mål, der ikke bidrager til at opfylde formålene. Sæt aldrig et mål, du ikke selv kan begrunde i skolens og dine fags formål. Brug “åndsfrihed, ligeværd og demokrati” som et kritisk korrektiv.

    • Hvordan udmøntes vores skoles formål og værdigrundlag i skolens praksis?
       

    3. Frigør mål fra læring
    Der er ingen evidens for effekten af “at lære at lære” eller “at lære at kunne”. Du må derfor ikke sætte mål for blot at kunne. Lad altid læring (hvis du vil bruge det ord) rette sig mod verden, og forsøg at få eleverne til at begribe og bemestre verden uden at bemægtige sig den. Før eleverne steder hen, hvor det er værd at være, og hvor der er noget, der er værd at lære. Spild ikke tiden på læringsmål, der gør læring til genstand. Husk at få verden med!

    • Ud fra hvilke kriterier udvælges og begrundes undervisningens indhold?


Del DIT bidrag til den pædagogiske samtale!

Har du et bidrag til et oplæg til den pædagogiske samtale, som I har brugt på din skole, er du meget velkommen til at dele det med os her.

Det kan være alt fra en artikel, nogle udsagn, en podcast eller et videointerview. 

Hold det kort, og stil gerne åbne spørgsmål, som andre lade sig inspirere af. 


Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12