Har I et særligt arrangement i jeres netværk, kan I få økonomisk støtte fra FRISKOLERNE
Hvert år afsættes et beløb af FRISKOLERNEs styrelse til fordeling mellem ansøgninger. Ansøgning om støtte foregår via formularen, som findes nedenfor ved at klikke på 'Ansøg her'.
Støtten skal søges, FØR jeres arrangement afholdes og tildeles efter 'først-til-mølle'-princippet, og så længe der er midler i puljen.
FRISKOLERNE kan ikke udbetale beløb, der overskrider den faktiske udgift til fx oplægsholder, og som fremgår af faktura. Støtten kan ikke dække forplejning eller lokaleleje.
For at få støtte skal jeres netværk:
- søge om støtte FØR arrangementet afholdes
- som minimum repræsentere 3 friskoler og være orienteret om en sag, som er fremmende for foreningens formål.
- være kendetegnet ved at være dannet på baggrund af medlemmernes egne interesser og derfor drevet af en fælles motivation (for sagen). Sagen kan være skolepolitisk, praktisk pædagogisk, folkelig, tematisk m.v.
- bestå af deltagere, som er enten forældre, lærere, ledere, pædagoger, pedeller eller andre ansatte tilknyttet friskolerne.
Netværket skal selv:
- indgå aftale med foredragsholder/underviser
- betale foredragsholder/underviser
- stå for tilmeldinger til arrangementet
- stå for forplejning til deltagere (kaffe/kage/sandwich, etc.)
- indsende deltagerliste samt dokumentation for udgifter til fx. foredragsholder til netvaerk(at)friskolerneshus.dk efter afholdelse af mødet i netværket
FRISKOLERNE tilbyder:
- at udarbejde invitationer, der kan udsendes i pdf-format
- at markedsføre aktiviteten på foreningens hjemmeside og i vores kalender
- efterfølgende at refundere arrangør (skole) for udgifter til foredragsholder/underviser

