fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Statistik og analyser

Statistik om friskolerne

FRISKOLERNE indhenter hvert år statistik i forbindelse med foreningens årsberetning.
Herunder finder du informationer om nogle af de indhentede data, vi har fået for skoleåret 2019/2020. 

Du kan læse hele årsberetningen 2020 her - eller hente vores app til Magasinet Friskolen.

 

Friskolestatistik

Her får du overblikket over en række oplysninger om friskolerne.

I alt har 219 (ud af 278 medlemsskoler) svaret på spørgsmål om specialundervisning, samarbejde med kommunen, fordelingen af kvinder/mænd i bestyrelserne, elevdemokrati og ventelister og meget mere.

Helt overordnet!

Det samlede antal elever i grundskolens 0.-9. klasse er generelt faldet de seneste fem skoleår. Som det fremgår herunder, er elevtallet i 2019/2020 faldet med cirka 8.500 sammenlignet med 2018/2019.
Dette skyldes, at færre børn starter i børnehaveklassen som følge af et generelt fald i antal børn i skolealderen i befolkningen. I løbet af de seneste fem skoleår er elevtallet i landets folkeskoler faldet med cirka 20.500 elever.
I den samme periode er elevtallet steget med knap 5.500 elever på fri- og privatskoler.   

Antal elever fra 0.-9. klassetrin


I skoleåret 2019/20 gik 78,5 procent af eleverne fra 0.-9. klasse i en folkeskole, mens 18,1 procent af eleverne gik i fri- og privatskoler (1,4 procent gik på efterskoler).

Eleverne på friskoler og private grundskoler fordelte sig i 2020 på i alt 551 skoler, mens tallet for folkeskolerne er 1.080 skoler.

 

Klassekvotienter i grundskolen

Generelt er klassekvotienten lavere på friskoler og private grundskoler. I 2019 var der gennemsnitligt 19 elever pr. klasse i friskoler og private grundskoler, mens der i folke-skolerne var 21,4 elever pr. klasse. Men som kurven herunder viser, er antallet af elever pr. klasse steget med næsten to elever på friskoler og private grundskoler siden 2014.

 

 

Faglige netværk mest udbredt blandt skoleledere

På et lille lærerværelse kan faglige netværk både give god mening for skolelederen og for de ansatte. Det er oplagt at dele viden på tværs af skoler, og ikke mindst skoleledernetværk er afgørende for at undgå en potentiel følelse af ensomhed. Derfor er det positivt, at langt hovedparten af skolelederne på foreningens medlemsskoler – 85 procent – er med i faglige netværk med andre skoleledere.

Godt en tredjedel af skolelederne på Dansk Friskoleforenings medlemsskoler deltager også i faglige netværk, som etableres i kommunalt regi. Yderligere 20 procent ytrer, at de gerne ville deltage i kommunale, faglige netværk for skoleledere, hvis det blev muligt.

Også de ansatte indgår mange steder i faglige netværk med ansatte fra andre skoler. Dette er mest udbredt blandt lærere og sekretærer, hvor godt halvdelen deltager i faglig sparring med andre skoler. 26 procent af pædagogerne er med i faglige netværk med andre skoler og 8 procent af pedellerne deltager i netværksaktiviteter med andre skoler.

På 13 procent af skolerne er der ikke stemning for, at de ansatte indgår i faglige netværk med andre skoler.
 

Flere og flere specialundervisningselever på friskolerne

Der er løbende debat om friskolers og privatskolers sociale ansvarlighed. Debatten går med rette også på, hvad social ansvarlighed er, og hvordan man kan måle dette. Én måde at anskue skolers sociale ansvar på er ved at se på andelen af specialundervisnings-elever (elever, der er vurderet til at få støtte på mere end 12 ugentlige lektioner).

Antallet af kommunale specialskoler er over de senere år faldet markant (183 specialskoler i 2010 mod 123 specialskoler i 2020), fordi flere og flere elever med special-
undervisningsbehov nu rummes i den almindelige grundskole.

Det skaber naturligvis et pres på grundskolen generelt. Friskoler og private grundskoler må ikke oprette specialklasser eller specialskoler, men kan tilbyde specialundervisning parallelt med, at de pågældende elever stadig går i en almenklasse. Friskoler og private grundskoler, der gør en særlig indsats med hensyn til specialundervisning, kan dog blive godkendt som »profilskole« og modtage et særligt tilskud til specialunder-visningen. Der er i alt 10 profilskoler blandt friskoler og private grundskoler, heraf fire profilskoler blandt Dansk Friskoleforenings medlemsskoler.

Herunder fremgår det, at antallet af specialundervisningselever i friskoler og private grundskoler er steget støt de senere år. I 2019/2020 modtog 3.016 elever specialundervisnings i regi af friskoler og private grundskoler – svarende til 2,5 procent af de indskrevne elever. Det er omtrent en fordobling på fem år.



Sætter man luppen for, hvordan billedet tegner sig blandt de fem frie grundskoleforeninger, ser billedet meget varieret ud. Her står FRISKOLERNE for den markant højeste andel af specialundervisningselever, idet hele 50 procent af sektorens specialundervisningselever går på friskoler.
 


Nogle af de elever, der går på friskolerne, er egentligt anvist til kommunale specialskoler af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Men hvis forældrene ønsker at gøre brug af deres ret til at vælge skole til deres barn, og friskolen mener, at de kan løfte opgaven, kan barnet optages på en friskole. På 37 procent af Dansk Friskoleforenings med-lemsskoler rummer man en eller flere elever, der egentlig er anvist til kommunale specialskoler.

Det betyder dog ikke, at der automatisk følger kommunale tilskud med, selvom loven giver mulighed for, at en kommune kan vælge at støtte enkelt-elever på friskoler, der har særlige støttebehov. 75 procent af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler modtager ikke kommunale midler til konkrete elever med specialundervisningsbehov. Friskolerne har mulighed for at søge den specialundervisningspulje, der solidarisk er afsat på finansloven til elever på friskoler og private grundskoler, der dog ikke dækker de totale udgifter.

Der er meget stor variation i kommunernes udgifter til både grundskoler og specialskoler. Dog er specialskoletilbud langt dyrest for kommunerne med enhedsudgifter på helt op mod 300.000 kr. pr. elev. Det betyder, at friskolerne mange steder løfter specialundervisningsopgaver, der i realiteten sparer kommunerne for store udgifter.
 

Friskolerne sikrer fripladser til familier, der er økonomisk udfordret

60 procent af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler anvendte egne midler på fripladser til elever i 2020 ud over de midler, som friskoler og private grundskoler kan søge via fri-pladspuljen, der administreres af Fordelingssekretariatet.

Cirka en femtedel af friskolerne anvendte mellem 11.000 kr. og 30.000 kr. til fripladser i 2020.

Fripladserne er en hjælpende hånd til familier, der er udfordret af økonomi, og det kan dermed betegnes som lokal social ansvarlighed.
 

Røde tråde i børnelivet hitter

*Lilleskolerne udmeldte sig i 2020 af Dansk Friskoleforening, hvorfor det samlede antal af børnehaver, vuggestuer og forårssfo har ændret sig.


Flere og flere friskoler beslutter at skabe røde tråde på tværs af børnelivet, og derfor ser vi en stigning i antallet af børnehaver, vuggestuer og forårs-sfo (heldagsordinger i forårsmånederne frem mod skolestart).

Desværre er det ikke et lovkrav, at der skal følge et kommunalt tilskud med til friskolernes før-sfo´er – modsat den praksis, der gælder for børnehaver og vuggestuer. Og da friskolerne ikke må anvende statstilskuddet til forårs-sfo-opgaven, er det i realiteten forældrebetalingen, som disse ordninger skal drives af. Størsteparten - 66 procent af disse ordninger – modtager ikke kommunale tilskud til opgaven og sparer dermed kommunerne for den udgift, der normalt er forbundet med pasning af børn. De øvrige skoler modtager kommunale tilskud af meget varierende størrelse.

Størsteparten – 22 procent – modtager mellem 1.000 – 1.500 kr. pr. barn pr. måned i kommunalt tilskud. Kort og godt  er der tale om, at friskolerne løser en pasningsopgave for kommunerne, blandt andet for at undgå unødvendige  institutionsskift for børn, og at regningen reelt skubbes videre til forældrene.

På 65 procent af friskoler med egen forårs-sfo begynder ordningen i april/maj. Enkelte begynder endnu tidligere.

Fra skoleåret 2019/20 blev det også muligt for friskolerne at oprette klubordninger fra 4. klasse. Dog er det også her op til den pågældende kommune, hvorvidt man vil støtte ordningen økonomisk. 23 procent af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har oprettet klubordning, 13 procent overvejer at oprette klubordning. Men kun én enkelt af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler modtager kommunalt tilskud til skolens klubtilskud.
 

Lige fordeling af mænd og kvinder i friskolernes bestyrelser

Der er stort fokus på ligestilling i Danmark, og derfor er der grund til at se lidt nærmere på kønsfordelingen i friskolernes bestyrelser.

Undersøgelsen viser, at hovedparten af friskolernes bestyrelser har en ligelig fordeling af mænd og kvinder med et gennemsnit på 3-4 mænd/kvinder pr. bestyrelse.

 

 

 

Stort ønske om forbedret kommunalt samarbejde

Friskolerne og kommunerne er afhængige af et godt samarbejde. Nedenfor oplistes nogle af de centrale snitflader, der er mellem friskoler og kommuner. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) er en meget central samarbejdspartner for skolerne tillige med skole/sociale myndigheder og politi (SSP)-samarbejdet.

En fjerdedel af friskolerne har tilknyttet en kommunal skolesocialrådgiver, og 17 procent af friskolerne har samarbejde med kommunerne om lån/leje af faglokaler.

 


Mange friskoler ønsker dog forbedrede samarbejdsmuligheder med kommunen og kommer både med konkrete eksempler på manglende samarbejde og ideer til forbedret
samarbejde.

Forbedrede muligheder for PPR-bistand, adgang til kommunale idræts-faciliteter og offentlig transport står højt på ønskelisterne.

Her er udpluk fra dette års svar på samarbejdet mellem friskoler og kommuner:

 

 

Friskoler er en vigtig brik i civilsamfundet

Hovedparten af alle friskoler i Danmark – 96 procent – spiller en stor rolle som mødested i det lokalsamfund, de er en del af.

På halvdelen af friskolerne bruger de lokale idrætsforeninger skolens faciliteter. Også pensionistforeninger, husflidsforeninger, aftenskoler, ungdomsklubber, musikskoler, dagplejere, billedskoler m.v. finder vej til friskolernes lokaler og arealer.

Desuden er det kutyme på ¾ af friskolerne, at forældre kan låne/leje skolens lokaler. Det spiller fint sammen med traditionen for, at skolens lokaler er et fælles anliggende, hvilket også indebærer fælles vedligeholdelse og rengøring. De mange aktiviteter efter skoletid vidner om friskolernes rolle som lokale kraftcentre.

 

Friskolernes elevdemokrati tager mange former

Der er ikke krav om, at der skal være elevråd på en friskole eller privat grundskole. Men friskoleloven bestemmer, at det er elevernes ret at danne et elevråd, hvis de vil, og skolen skal bakke op om det. Skolen kan også opfordre eleverne til at tage vare på deres fælles interesser på en anden demokratisk måde, hvis det passer bedst med skolens overbevisning.

Årets statistik viser, at 69 procent af skolerne har elevråd med repræsentation af alle klasser. Næsten hver tiende friskole har elevrepræsentation i skolens bestyrelse. Desuden har 68 procent af friskolerne (under normale forhold) daglige samlinger, hvor eleverne har mulighed for at komme til orde.

Tilbagemeldingerne fra skolerne lyder på, at meget indflydelse desuden kommer direkte fra ugentlige klassemøder, klassens time m.v. Desuden er der eksempler fra skoler, hvor elever indimellem deltager i lærermøder, når der er sager, hvor det er hensigtsmæssigt, arrangerer månedlige “summemøder” for alle elever, hvor der er mulighed for at komme med forslag til ændringer m.v.
 

Ingen ventelister på en tredjedel af friskolerne

Godt halvdelen af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har elever på venteliste på enkelte klassetrin.
14 procent af medlemsskolerne har venteliste på alle klassetrin, mens en tredjedel af skolerne slet ingen ventelister har.

 

 

Analyse: FRISKOLEELEVER TILHØRER IKKE DEN SÅKALDTE ELITE

Friskoleelever tilhører ikke en særlig elite. De kommer fra hjem, der til forveksling ligner folkeskoleelevernes hjem. Der er med andre ord ikke flere bøger eller klaverer i friskoleelevernes hjem end i folkeskoleelevernes. Det slår Analyse & Tal fast i en analyse (oktober 2020), der sammenligner den socioøkonomiske baggrund for henholdsvis friskoleelever, elever i de øvrige frie grundskoler samt i folkeskolerne. Og her er konklusionen klar: Friskoleelever kommer samlet set fra mindre eller lige så privilegerede hjem som folkeskoleeleverne.

Derfor er det for firkantet, når Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en analyse (august 2020) konkluderede, at “flere børn fra eliten går på privatskole – også udenfor storbyerne”. Her tages der ikke højde for, at der er stor forskel på den socioøkonomiske profil på friskoler og øvrige private skoler. Det betyder noget for det billede, der fremkaldes.

Målt på forældrenes indkomst og højest fuldførte uddannelse har folkeskolelever og friskoleelever i vid udstrækning samme socioøkonomiske profil. Der er dog en tendens til, at der blandt 1. klasserne på friskolerne er en overrepræsentation af lavindkomstfamilier, mens højindkomstfamilier er underrepræsenteret.

Samme tendens ses omkring ledighed. Her er der væsentligt flere blandt 1. klasserne på friskoler, hvis forældre har været ledige i størstedelen af året to år i træk, end hvad der er tilfældet blandt folkeskoleelever.

Fordelingen af forældrenes uddannelsesbaggrund ligner også hinanden blandt folkeskoler og friskoler. Blandt 8. klasser er der dog en forskydning ved, at friskolerne har færre faglærte og flere forældre med en mellemlang videregående uddannelse end folkeskolerne.

Derfor må vi konstatere, at det slet og ret ikke giver mening at kalde friskoleelever for “elite”.

Undersøgelsen fra Analyse & Tal viser desuden, at 35 pct. af friskoleeleverne bor i byer med under 500 indbyggere. I folkeskoleregi er det kun 13 pct. Det er både en konsekvens af masselukningerne af folkeskoler, der er sket siden 2007, og et bevis på, at den lokale skole har en særlig værdi, og at friskolerne reelt henvender sig til alle.

Inden længe går den kommunale valgkamp 2021 i gang, hvor skolepolitik sandsynligvis igen vil være højt prioriteret. Det vil kvalificere debatterne, hvis vi sammen husker nuancerne.

Læs mere om undersøgelsen »Friskolernes elever 2009-2019. Registerbaseret undersøgelse af friskoleelevers socioøkonomiske forhold og demografi« fra Analyse & Tal her.

 

 

Analyser og undersøgelser

Herunder finder du forskellige analyser og undersøgelser om friskolerne.
Hvis du har spørgsmål eller brug for vores kommentarer til de forskellige undersøgelser, er du altid velkommen til at kontakte os for en snak eller en udtalelse.

 

Friskolernes elever 2009-2019
Registerbaseret undersøgelse af friskoleelevers socioøkonomiske forhold og demografi.

Analyse udarbejdet af Analyse og Tal, november 2020.

Download analysen her (pdf)

 


Hvad bruger friskolerne friheden til?
I et politisk klima hvor selve friskoletanken udfordres, er der behov for at kunne svare fyldestgørende på spørgsmålet: HVAD BRUGER FRISKOLERNE FRIHEDEN TIL?.
Derfor har vi i styrelsen for FRISKOLERNE iværksat en undersøgelse af friskolers pædagogiske praksis.

Download rapporten her (pdf)

 


Friskolernes elever
Registerbaseret sammenligning af friskole- og folkeskoleelevers sociale baggrund (Analyse & Tal, april 2017) 
Den overordnede konklusion på undersøgelsen er, at elevsammensætningen på friskoler i dag ikke adskiller sig væsentligt fra elevsammensætningen på folkeskoler, når det gælder forældrenes indkomst, uddannelse, beskæftigelsesfrekvens, etnicitet og civilstatus.
Analysen bekræfter dermed, at friskolerne er en skoleform, der på de socioøkonomiske parametre ligner folkeskolerne og har en tilsvarende social og inkluderende profil.


Muslimske frie grundskoler 
Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren (Analyse & Tal, august 2017) 
Udviklingen i antal frie grundskoler med muslimsk værdigrundlag, etnisk herkomst, forældres indkomst, uddannelse, beskæftigelse, udsathed, familietype.


Børn fra muslimske friskoler. Hvordan klarer de sig? 
(Tænketanken Kraka, september 2016)

Notatet undersøger, hvordan unge fra de muslimske friskoler klarer sig ved 9. klasses afgangsprøve og i den videre færd i uddannelsessystemet.
Analysen tager højde for forskelle i elevernes sociale baggrund. Analysen viser, at elever i muslimske friskoler har fra 2007 til 2014 opnået knap 1,5 karakterpoint højere gennemsnit ved grundskolens afgangsprøver end elever med lignende etnisk baggrund i andre skoler.


Frit skolevalg
Konklusionshæfte (Undervisningsministeriet, august 2017)
I følge rapporten er det hverken karakterer eller skoleformen, der er væsentligste parametre, når forældre skal vælge skole for deres barn.
Følgende fire parametre er topprioritet: Elevtrivsel, dygtige lærere, faglig udvikling, social udvikling. Det er mindre vigtigt, om skolen er en folkeskole eller en fri grundskole. 

Hvad er op og ned eller sandt og falsk i debatten om friskolerne?

>> Få FAKTA om friskoler i Danmark!
 

Er der tal eller oplysninger, du savner, så ring til os i Friskolernes Hus.

info
Kontakt os
Ring til Friskolernes Hus
62 61 30 13
Maren Skotte
Skriv til mig
maren(at)friskolerne.dk

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12