fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Statistik og analyser

Statistik om friskolerne

Friskolestatistik 2022

FRISKOLERNE indhenter hvert år statistik i forbindelse med foreningens årsberetning.
Herunder finder du informationer om nogle af de indhentede data, vi har fået for skoleåret 2020/2021. 

Du kan læse hele årsberetningen 2021 her - eller hente vores app til Magasinet Friskolen.

 

  • Hvor mange penge bruger friskolerne på specialundervisning? 
  • Hvordan fungerer samarbejdet med kommunen? 
  • Hvilke lokale aktører gør brug af friskolens faciliteter? 
  • Hvor meget fylder læringsplatforme egentlig i den daglige undervisning?

Alt det og mere kan du læse om herunder, hvor 223 medlemsskoler (ud af 281) har svaret på en række spørgsmål.

ANTALLET AF SPECIALUNDERVISNINGSELEVER STIGER (IGEN)

Det påstås jævnligt fra forskelligt hold, at fri- og privatskoler ikke i samme grad som folkeskolerne tager et socialt ansvar. Og hvordan måler man så det?
Én måde at vurdere graden af social ansvarlighed er at se på andelen af specialundervisningselever (elever, der er vurderet til at få støtte på mere end 12 ugentlige lektioner).

Her er billedet ret enkelt:  
Andelen af elever med specialundervisningsbehov har igennem en årrække været støt stigende på fri- og privatskolerne. Særligt på friskolerne er andelen af specialundervisningselever markant høj.

Dansk Friskoleforenings medlemmer udgør 32 pct. af alle fri- og privatskoleelever i Danmark, mens hele 51 pct. af sektorens specialundervisningselever går på friskolerne.
I 2020/2021 var der samlet set 3.293 elever med specialundervisningsbehov i fri- og privatskolerne. Det er omtrent en fordobling siden 2015/2016, og det svarer til 2,7 pct. af de indskrevne elever.

*Lilleskolerne udmeldte sig i 2020 af Dansk Friskoleforening, 
hvorfor det samlede antal af børnehaver, vuggestuer og forårssfo har ændret sig. 

Pædagogisk-psykologisk rådgivning hos kommunen
Friskoler og private grundskoler kan søge rådgivning om specialundervisning hos den kommune, skolen er beliggende i. Kommunen skal give skolen vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning, som for eksempel pædagogisk-psykologisk udredninger af elever med vanskeligheder og vejledning i undervisning af elever med særlige behov.

Hvert år afsættes midler af fri- og privatskolernes statstilskud til opgaven med specialundervisning. Når det er blevet konstateret, at en friskoleelev har behov for specialundervisning, kan friskolen søge Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (under Børne- og undervisningsministeriet) om støtte hertil. Desværre dækker den afsatte pulje kun en tredjedel af det aktuelle behov.

På godt en tredjedel af de friskoler, der har deltaget i undersøgelsen, går der elever, som egentligt er anvist af pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) til kommunale specialskoler. De kommunale specialskoler koster i gennemsnit 300.000 kr. pr. indskrevet elev.

Friskoler oplever variende tilskud fra kommunen
Det betyder imidlertid ikke, at der automatisk følger et kommunalt tilskud med til opgaven, selvom loven giver kommunerne mulighed for det. Knapt 30 pct. af friskoler med (alle typer af) specialundervisningselever modtager varierende tilskud fra kommuner til én eller flere elever på skolen.

Undersøgelsen giver ikke svar på, hvor store beløb skolerne modtager, men antagelsen er, at kommunerne sparer betragtelige beløb, når ikke mindst de elever, der alternativt ville gå i kommunale specialskoler, finder vej til friskolerne.  

Uanset, om friskolen får økonomisk støtte eller ej, skal skolen give eleverne den undervisning og støtte, de har brug for. Så, når den overordnede, afsatte pulje til specialundervisning i friskoler og privatskoler ikke rækker, må friskolerne tage midler fra den almindelige drift. Vi har spurgt skolerne, hvor meget de anvender af egne midler på specialundervisningsopgaven. Af tabellen herunder fremgår det, at cirka halvdelen af friskolerne anvender mellem 10.000 – 100.000 af egne driftsmidler til specialundervisning. Hele 21 pct. angiver, at de bruger mere end 300.000 kr. til denne opgave:

 

 

LOKAL HJÆLP TIL TRÆNGTE FAMILIER

En anden form for det, man kunne anskue som social ansvarlighed er de såkaldte fri-pladsmidler. For nogle familier kan skolepengene i perioder være et alvorligt benspænd, og i de tilfælde kan man ansøge Fordelingssekretariatet om fripladsmidler.

Derudover afsætter mange friskoler også selv fripladsmidler til at hjælpe de familier, der er udfordret af økonomi. 62 pct. af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler anvendte i 2021 egne midler til fripladser. 18 pct. af skolerne brugte mere end 31.000 kr. årligt til denne indsats. 

 

 

FORTSAT VÆKST I BØRNEHAVER, VUGGESTUER OG SFO

Antallet af vuggestuer, børnehaver og forårs-sfo (også kaldet vippeordning, forårssfo m.v.) fortsætter med at stige støt. En del kommuner har valgt at nedlægge små børnehaver og vuggestuer – præcist som vi kender det fra grundskolen. Og i mange tilfælde tager friskolerne over for at sikre de røde tråde i børnelivet og desuden tage hånd om friskolens “fødekæde”.

*Lilleskolerne udmeldte sig i 2020 af Dansk Friskoleforening, 
hvorfor det samlede antal af børnehaver, vuggestuer og forårssfo har ændret sig. 

Der er desværre fortsat ikke fundet en løsning på den problematik, at friskolernes forårs-sfo'er ikke er garanteret et tilskud fra kommunen – i modsætning til børnehaver og vuggestuer. Det betyder, at udgifterne til disse ordninger reelt skubbes videre til forældrene, idet friskolerne ikke må anvende statstilskuddet til forårssfo.

40 pct. af friskoler med egen forårs-sfo modtager ikke kommunale tilskud til ordningen. Resten af friskolerne modtager kommunale tilskud af stærkt varierende størrelse. Fra 500 kr. pr. barn om måneden til mere end 2.000 kr. pr. barn. 20 pct. modtager mellem 1.000 – 1.500 kr. pr. barn pr. måned i kommunalt tilskud.

På 57 pct. af friskoler med egen forårs-sfo begynder ordningen i marts/april. 42 pct. begynder i maj. Der er en tendens til, at ordningerne iværksættes tidligere og tidligere.

Friskoler har nu også mulighed for at oprette klubordninger fra 4. klasse. Igen er det dog op til den pågældende kommune, hvorvidt man vil støtte ordningen økonomisk. Cirka 20 pct. af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har oprettet klubordning, mens 15 pct. overvejer det. Kun én enkelt af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler modtager kommunalt tilskud til skolens klubtilbud. 

 

SKOLEN SOM DET LOKALE SAMLINGSPUNKT

Madklub, dartklub, folkedans, gymnastik, jagtskole, spejder, beboerforening, menighedsråd, yoga, ungdomsklub, mindfulness, musikskole, billedskole, legestue, husflidsforening … og mange, mange flere lokale aktører benytter friskolernes faciliteter til et hav af formål.

Det bekræfter friskolernes rolle som et lokalt samlingspunkt til glæde og gavn for mange borgere. På 2/3 af friskolerne kan forældrene også låne/leje skolens faciliteter. Dén kultur understreger, at forældre mange steder er tæt på skolen og gives et meget konkret medejerskab til den. 
 

 

OVERVEJENDE POSITIV VURDERING AF SAMARBEJDET MED KOMMUNEN OM BØRNEHAVER OG VUGGESTUER

Ifølge serviceloven er det kommunen, der har opgaven med at føre tilsyn med friskolernes børnehaver og vuggestuer. Derfor har vi bedt medlemsskolerne om at vurdere kvaliteten af tilsynet.

Mere end halvdelen – 53 pct. – af friskoler med egen børnehave og/eller vuggestue mener, at det kommunale tilsyn fungerer godt. 7 pct. vurderer tilsynet som utilfredsstillende.

Når et barn i børnehave/vuggestue har brug for specialpædagogisk støtte, skal friskolen også samarbejde med den stedlige kommune. 11 pct. vurderer dette samarbejde som dårligt, mens 81 pct. oplever samarbejdet som tilfredsstillende.

LÆRINGSPLATFORME ER HVERDAG FOR FRISKOLERNE

Det diskuteres løbende i den offentlige debat, om læringsplatforme og fagportaler reelt er styrende for det materiale, eleverne møder i grundskolen, og om der er risiko for ensretning. Og hvis alle elever bliver undervist ud fra et forudbestemt materiale, hvad gør det så ved lærerrollen?

Under corona-epidemien blev mange faglige platforme og portaler gjort gratis tilgængelige for landets grundskoler. Og måske hænger dette sammen med den meget høje andel af skoler – 70 pct. – der svarer, at læringsplatforme og fagportaler er en fast del af lærernes undervisning (såvel planlægning samt udførelse) på alle klassetrin.

 

FN’S VERDENSMÅL VINDER INDPAS I UNDERVISNINGEN

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015. Det markerede en hidtil uset ambitiøs udviklingsdagsorden. Målene skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på. Derfor er det glædeligt, at FN’s 17 verdensmål er ved at være hverdag på næsten alle friskoler.

På mere end hver femte friskole er FN’s verdensmål en integreret del af skolens overordnede strategiske pejlemærker og en integreret del af undervisningen. Hovedparten af friskolerne – 71 pct. – anvender FN’s verdensmål indimellem – i forbindelse med emneuger, undervisningsforløb m.v. 10 pct. af friskolerne har ikke erfaring med at arbejde med FN’s verdensmål i undervisingen.

FAGLIG VEJLEDNING PÅ FRISKOLERNE

Faglige vejledere kan både understøtte den enkelte elevs udvikling og bidrage med faglig, kollegial sparring. Vi har spurgt friskolerne om, hvorvidt de har AKT-vejledere (adfærd, kontakt og trivsel), matematikvejledere og læsevejledere. Læsevejledere og matematikvejledere er mere sædvanlige på friskolerne end AKT-vejledere.

 

 

 

HOVEDPARTEN AF FRISKOLER ARBEJDER MED FORMELLE TRIVSELSMÅLINGER

Årets statistik viser, at 81 pct. af friskolerne arbejder med formelle trivselsmålinger. Af svarene fremgår det også, at friskolerne har meget forskellige erfaringer. På nogle skoler er redskabet mest efterlyst af forældrene, på andre bruges det som et aktivt værktøj til at få øje på forbedringspotentialer, nogle skoler laver deres eget trivselsmateriale, mens andre bruger de tilgængelige platforme til at måle trivslen på skolen.

 

KREDSEN OM SKOLEN

På friskolerne er man helt afhængige af det samarbejde, der kan opstå mellem skole, forældre og andre med hjerte for friskolen.
Derfor er det heller ikke overraskende, at hovedparten af friskolerne både har en forældrekreds og en skolekreds. Skolekredsen består typisk af tidligere forældre og andre lokale med lyst til at bakke skolen op.

Af samme grund er Dansk Friskoleforenings medlemsbegreb særegent, idet både ansatte, forældre og skolekredsmedlemmer automatisk er medlemmer via skolen. Dermed er Dansk Friskoleforening, til forskel for andre frie skoleforeninger, en forening for hele kredsen omkring en friskole.

Mere end halvdelen af friskolerne har desuden en støtteforening. Som ordet indikerer, er der tale om foreninger, der har til hensigt at støtte den lokale friskole på forskellig vis. Der findes et utal af eksempler på støtteforeninger, der har ydet endog meget væsentlige bidrag til at bakke den lokale friskole op.

 

 

Analyser og undersøgelser

Herunder finder du forskellige analyser og undersøgelser om friskolerne.
Hvis du har spørgsmål eller brug for vores kommentarer til de forskellige undersøgelser, er du altid velkommen til at kontakte os for en snak eller en udtalelse.

 

Friskolernes elever 2009-2019
Registerbaseret undersøgelse af friskoleelevers socioøkonomiske forhold og demografi.

Analyse udarbejdet af Analyse og Tal, november 2020.

Download analysen her (pdf)

 


Hvad bruger friskolerne friheden til?
I et politisk klima hvor selve friskoletanken udfordres, er der behov for at kunne svare fyldestgørende på spørgsmålet: HVAD BRUGER FRISKOLERNE FRIHEDEN TIL?.
Derfor har vi i styrelsen for FRISKOLERNE iværksat en undersøgelse af friskolers pædagogiske praksis.

Download rapporten her (pdf)

 


Friskolernes elever
Registerbaseret sammenligning af friskole- og folkeskoleelevers sociale baggrund (Analyse & Tal, april 2017) 
Den overordnede konklusion på undersøgelsen er, at elevsammensætningen på friskoler i dag ikke adskiller sig væsentligt fra elevsammensætningen på folkeskoler, når det gælder forældrenes indkomst, uddannelse, beskæftigelsesfrekvens, etnicitet og civilstatus.
Analysen bekræfter dermed, at friskolerne er en skoleform, der på de socioøkonomiske parametre ligner folkeskolerne og har en tilsvarende social og inkluderende profil.


Muslimske frie grundskoler 
Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren (Analyse & Tal, august 2017) 
Udviklingen i antal frie grundskoler med muslimsk værdigrundlag, etnisk herkomst, forældres indkomst, uddannelse, beskæftigelse, udsathed, familietype.


Børn fra muslimske friskoler. Hvordan klarer de sig? 
(Tænketanken Kraka, september 2016)

Notatet undersøger, hvordan unge fra de muslimske friskoler klarer sig ved 9. klasses afgangsprøve og i den videre færd i uddannelsessystemet.
Analysen tager højde for forskelle i elevernes sociale baggrund. Analysen viser, at elever i muslimske friskoler har fra 2007 til 2014 opnået knap 1,5 karakterpoint højere gennemsnit ved grundskolens afgangsprøver end elever med lignende etnisk baggrund i andre skoler.


Frit skolevalg
Konklusionshæfte (Undervisningsministeriet, august 2017)
I følge rapporten er det hverken karakterer eller skoleformen, der er væsentligste parametre, når forældre skal vælge skole for deres barn.
Følgende fire parametre er topprioritet: Elevtrivsel, dygtige lærere, faglig udvikling, social udvikling. Det er mindre vigtigt, om skolen er en folkeskole eller en fri grundskole. 

Hvad er op og ned eller sandt og falsk i debatten om friskolerne?

>> Få FAKTA om friskoler i Danmark!
 

Er der tal eller oplysninger, du savner, så ring til os i Friskolernes Hus.

info
Kontakt os
Ring til Friskolernes Hus
62 61 30 13
Maren Skotte
Skriv til mig
maren(at)friskolerne.dk

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12