• Hvor mange penge bruger friskolerne på specialundervisning? 
• Hvordan fungerer samarbejdet med kommunen? 
• Hvilke lokale aktører gør brug af friskolens faciliteter? 
• Hvor meget fylder læringsplatforme egentlig i den daglige undervisning?

Alt det og mere kan du læse om herunder, hvor 223 medlemsskoler (ud af 281) har svaret på en række spørgsmål.

Det påstås jævnligt fra forskelligt hold, at fri- og privatskoler ikke i samme grad som folkeskolerne tager et socialt ansvar. Og hvordan måler man så det?
Én måde at vurdere graden af social ansvarlighed er at se på andelen af specialundervisningselever (elever, der er vurderet til at få støtte på mere end 12 ugentlige lektioner).

Her er billedet ret enkelt:  
Andelen af elever med specialundervisningsbehov har igennem en årrække været støt stigende på fri- og privatskolerne. Særligt på friskolerne er andelen af specialundervisningselever markant høj.

Dansk Friskoleforenings medlemmer udgør 32 pct. af alle fri- og privatskoleelever i Danmark, mens hele 51 pct. af sektorens specialundervisningselever går på friskolerne.
I 2020/2021 var der samlet set 3.293 elever med specialundervisningsbehov i fri- og privatskolerne. Det er omtrent en fordobling siden 2015/2016, og det svarer til 2,7 pct. af de indskrevne elever.

*Lilleskolerne udmeldte sig i 2020 af Dansk Friskoleforening, 
hvorfor det samlede antal af børnehaver, vuggestuer og forårssfo har ændret sig. 

Pædagogisk-psykologisk rådgivning hos kommunen
Friskoler og private grundskoler kan søge rådgivning om specialundervisning hos den kommune, skolen er beliggende i. Kommunen skal give skolen vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning, som for eksempel pædagogisk-psykologisk udredninger af elever med vanskeligheder og vejledning i undervisning af elever med særlige behov.

Hvert år afsættes midler af fri- og privatskolernes statstilskud til opgaven med specialundervisning. Når det er blevet konstateret, at en friskoleelev har behov for specialundervisning, kan friskolen søge Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (under Børne- og undervisningsministeriet) om støtte hertil. Desværre dækker den afsatte pulje kun en tredjedel af det aktuelle behov.

På godt en tredjedel af de friskoler, der har deltaget i undersøgelsen, går der elever, som egentligt er anvist af pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) til kommunale specialskoler. De kommunale specialskoler koster i gennemsnit 300.000 kr. pr. indskrevet elev.

Friskoler oplever variende tilskud fra kommunen
Det betyder imidlertid ikke, at der automatisk følger et kommunalt tilskud med til opgaven, selvom loven giver kommunerne mulighed for det. Knapt 30 pct. af friskoler med (alle typer af) specialundervisningselever modtager varierende tilskud fra kommuner til én eller flere elever på skolen.

Undersøgelsen giver ikke svar på, hvor store beløb skolerne modtager, men antagelsen er, at kommunerne sparer betragtelige beløb, når ikke mindst de elever, der alternativt ville gå i kommunale specialskoler, finder vej til friskolerne.  

Uanset, om friskolen får økonomisk støtte eller ej, skal skolen give eleverne den undervisning og støtte, de har brug for. Så, når den overordnede, afsatte pulje til specialundervisning i friskoler og privatskoler ikke rækker, må friskolerne tage midler fra den almindelige drift. Vi har spurgt skolerne, hvor meget de anvender af egne midler på specialundervisningsopgaven. Af tabellen herunder fremgår det, at cirka halvdelen af friskolerne anvender mellem 10.000 – 100.000 af egne driftsmidler til specialundervisning. Hele 21 pct. angiver, at de bruger mere end 300.000 kr. til denne opgave:

En anden form for det, man kunne anskue som social ansvarlighed er de såkaldte fri-pladsmidler. For nogle familier kan skolepengene i perioder være et alvorligt benspænd, og i de tilfælde kan man ansøge Fordelingssekretariatet om fripladsmidler.

Derudover afsætter mange friskoler også selv fripladsmidler til at hjælpe de familier, der er udfordret af økonomi. 62 pct. af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler anvendte i 2021 egne midler til fripladser. 18 pct. af skolerne brugte mere end 31.000 kr. årligt til denne indsats. 

Antallet af vuggestuer, børnehaver og forårs-sfo (også kaldet vippeordning, forårssfo m.v.) fortsætter med at stige støt. En del kommuner har valgt at nedlægge små børnehaver og vuggestuer – præcist som vi kender det fra grundskolen. Og i mange tilfælde tager friskolerne over for at sikre de røde tråde i børnelivet og desuden tage hånd om friskolens “fødekæde”.

*Lilleskolerne udmeldte sig i 2020 af Dansk Friskoleforening, 
hvorfor det samlede antal af børnehaver, vuggestuer og forårssfo har ændret sig. 

Der er desværre fortsat ikke fundet en løsning på den problematik, at friskolernes forårs-sfo'er ikke er garanteret et tilskud fra kommunen – i modsætning til børnehaver og vuggestuer. Det betyder, at udgifterne til disse ordninger reelt skubbes videre til forældrene, idet friskolerne ikke må anvende statstilskuddet til forårssfo.

40 pct. af friskoler med egen forårs-sfo modtager ikke kommunale tilskud til ordningen. Resten af friskolerne modtager kommunale tilskud af stærkt varierende størrelse. Fra 500 kr. pr. barn om måneden til mere end 2.000 kr. pr. barn. 20 pct. modtager mellem 1.000 – 1.500 kr. pr. barn pr. måned i kommunalt tilskud.

På 57 pct. af friskoler med egen forårs-sfo begynder ordningen i marts/april. 42 pct. begynder i maj. Der er en tendens til, at ordningerne iværksættes tidligere og tidligere.

Friskoler har nu også mulighed for at oprette klubordninger fra 4. klasse. Igen er det dog op til den pågældende kommune, hvorvidt man vil støtte ordningen økonomisk. Cirka 20 pct. af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har oprettet klubordning, mens 15 pct. overvejer det. Kun én enkelt af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler modtager kommunalt tilskud til skolens klubtilbud. 

Det diskuteres løbende i den offentlige debat, om læringsplatforme og fagportaler reelt er styrende for det materiale, eleverne møder i grundskolen, og om der er risiko for ensretning. Og hvis alle elever bliver undervist ud fra et forudbestemt materiale, hvad gør det så ved lærerrollen?

Under corona-epidemien blev mange faglige platforme og portaler gjort gratis tilgængelige for landets grundskoler. Og måske hænger dette sammen med den meget høje andel af skoler – 70 pct. – der svarer, at læringsplatforme og fagportaler er en fast del af lærernes undervisning (såvel planlægning samt udførelse) på alle klassetrin.

FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York den 25. september 2015. Det markerede en hidtil uset ambitiøs udviklingsdagsorden. Målene skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på. Derfor er det glædeligt, at FN’s 17 verdensmål er ved at være hverdag på næsten alle friskoler.

På mere end hver femte friskole er FN’s verdensmål en integreret del af skolens overordnede strategiske pejlemærker og en integreret del af undervisningen. Hovedparten af friskolerne – 71 pct. – anvender FN’s verdensmål indimellem – i forbindelse med emneuger, undervisningsforløb m.v. 10 pct. af friskolerne har ikke erfaring med at arbejde med FN’s verdensmål i undervisingen.

Årets statistik viser, at 81 pct. af friskolerne arbejder med formelle trivselsmålinger. Af svarene fremgår det også, at friskolerne har meget forskellige erfaringer. På nogle skoler er redskabet mest efterlyst af forældrene, på andre bruges det som et aktivt værktøj til at få øje på forbedringspotentialer, nogle skoler laver deres eget trivselsmateriale, mens andre bruger de tilgængelige platforme til at måle trivslen på skolen.

Af samme grund er Dansk Friskoleforenings medlemsbegreb særegent, idet både ansatte, forældre og skolekredsmedlemmer automatisk er medlemmer via skolen. Dermed er Dansk Friskoleforening, til forskel for andre frie skoleforeninger, en forening for hele kredsen omkring en friskole.

Mere end halvdelen af friskolerne har desuden en støtteforening. Som ordet indikerer, er der tale om foreninger, der har til hensigt at støtte den lokale friskole på forskellig vis. Der findes et utal af eksempler på støtteforeninger, der har ydet endog meget væsentlige bidrag til at bakke den lokale friskole op.

Herunder finder du forskellige analyser og undersøgelser om friskolerne.
Hvis du har spørgsmål eller brug for vores kommentarer til de forskellige undersøgelser, er du altid velkommen til at kontakte os for en snak eller en udtalelse.