Statistik og analyser

Det påstås jævnligt fra forskelligt hold, at fri- og privatskoler ikke i samme grad som folkeskolerne tager et socialt ansvar. Og hvordan måler man så det?

Én måde at vurdere graden af social ansvarlighed er at se på andelen af specialundervisningselever (elever, der er vurderet til at få støtte på mere end 12 ugentlige lektioner). Desværre foreligger der ikke samlet data på folkeskoleområdet for den del af specialundervisningen, der foregår på den enkelte folkeskole. Men for friskolerne er billedet ret enkelt:

Andelen af elever med specialundervisningsbehov har igennem en årrække været støt stigende på fri- og privatskolerne. Særligt på friskolerne er andelen af specialundervisningselever markant høj. Dansk Friskoleforenings medlemmer udgør 33 pct. af alle fri- og privatskoleelever i Danmark, mens hele 51 pct. af sektorens specialundervisningselever går på friskolerne. Denne tendens har vi set gennem en årrække.

I 2021/2022 var der samlet set 3.499 elever med specialundervisningsbehov i fri- og privatskolerne. Det er mere end en fordobling siden 2015/2016, og det svarer til 2,9 pct. af de indskrevne elever.

Beregning på baggrund af elevtal 5. september 2022

Hvert år afsættes midler af fri- og privatskolernes statstilskud til opgaven med specialundervisning.

Når det er blevet konstateret, at en friskoleelev har behov for specialundervisning, kan friskolen søge Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (under Børne og undervisningsministeriet) om støtte hertil. Desværre dækker den afsatte pulje kun en tredjedel af det aktuelle behov.

Når elever ikke vurderes til at have støtte over 12 ugentlige lektioner, men alligevel kræver særlig støtte eller opmærksomhed, anses det som en ‘inklusionsopgave’. Kommunerne kan vælge at støtte denne opgave økonomisk. Af de besvarelser, skolerne har givet, kan vi se, at omkring 13 pct. af skolerne modtager økonomiske tilskud til en eller flere elever fra kommunen.

Friskoler og private grundskoler kan søge rådgivning om specialundervisning hos den kommune, skolen er beliggende i. Der er meget stor variation i friskolernes samarbejde med kommunerne. Næsten alle skoler har et tæt samarbejde med pædagogisk-psykologisk (PPR) rådgivning. Kommunen skal give skolen vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning, som for eksempel pædagogiske-psykologiske udredninger af elever med vanskeligheder og vejledning i undervisning af elever med særlige behov.

Flere skoler bemærker, at PPR er præget af tiltagende ressourceknaphed, som meget direkte udfordrer skolerne.

Grundlovens § 76. tilsiger: ”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige til at lade børnene undervise i folkeskolen.”

Stå-mål-med er omdrejningspunktet for de frie skolers frihed og giver friskolerne stor mulighed for at indrette pædagogik og hverdag efter egen overbevisning.

Friskolerne har mulighed for at opfylde stå-mål-med-kravet på flere måder. Der er eksempelvis mulighed for at sammensætte egne undervisningsplaner i kombination med at henvise til Fælles Mål.

Det er en opmærksomhed, der er øget i det forløbne år. I Friskolernes hus forventer vi, baseret på henvendelser i den daglige rådgivning, at flere skoler vil udarbejde egne undervisningsplaner.

De obligatoriske valgfag i 7. -8. klasse er startet med en del bump på vejen. Helt nye fag blev introduceret med periodevise nedlukninger og hjemmeundervisning. De første to eksamensterminer blev afløst af karaktergivning i 2021 og 2022. Først i 2023 ser det ud til, at eksaminerne gennemføres.

Valgfag betyder, at skolerne skal vælge, hvilke fag der udbydes til elevernes eventuelle valg. Mange skoler vælger at udbyde et enkelt fag. Andre vælger en mangfoldighed af fagligheder og skriver egne undervisningsplaner.

Antallet af vuggestuer, børnehaver og forårs-sfo (også kaldet vippeordning, forårssfo m.v.) fortsætter med at stige støt. En del kommuner har desuden valgt at nedlægge små børnehaver og vuggestuer – præcist som vi kender det fra grundskolen. Og i mange tilfælde tager friskolerne over for at sikre de røde tråde i børnelivet og desuden tage hånd om friskolens “fødekæde”.

Små ord med betydning: Kommunerne kan give tilskud til forårs-sfo, de skal ikke nødvendigvis.
Der er desværre fortsat ikke fundet en løsning på dén problematik, at friskolernes forårs-sfo´er ikke er garanteret et tilskud fra kommunen – i modsætning til børnehaver og vuggestuer. Det betyder, at udgifterne til disse ordninger reelt skubbes videre til forældrene, idet friskolerne ikke må anvende statstilskuddet til forårs-sfo.

På 63 pct. af friskoler med egen forårs-sfo begynder ordningen i marts/april. 30 pct. begynder i maj. For første gang er der skoler, der modtager elever allerede i december og januar før skolestart i august. Der er altså en tendens til, at ordningerne iværksættes tidligere og tidligere.

Friskolernes dagtilbud: vuggestuer og børnehaver skal følge dagtilbudsloven. Det er kommunen, som fører tilsyn med dagtilbuddene. Hver kommune forvalter den opgave på egen måde, og hele 95 % af friskolerne vurderer, at tilsynet fungerer virkeligt godt eller tilfredsstillende. 5 % oplever tilsynet som dårligt eller meget utilfredsstillende. Det er for eksempel meget problematisk, når friskolernes dagtilbud ikke har adgang til samme evalueringsredskaber som kommunale dagtilbud, men evalueres på baggrund af samme.

Statistikkens spørgsmål omkring forældresamarbejde, kommunikation på intrasystemer og sociale medier peger i mange retninger. Skolernes mangeartede erfaringer og kommentarer peger på store variationer i praksis og kultur. Nogle skoler kommunikerer med forældrene via sedler i taskerne og direkte dialog på skolen. Andre er primært i kontakt med forældre i onlineformater, mens de fleste bruger en kombination af disse, der er mere eller mindre pædagogisk eller strategisk forankrede.

Samarbejdet med forældrene på friskolen er helt centralt for vores skoleform, og derfor også noget, der optager skolerne meget. Ønsket om at lave skole sammen er stærkt, men møder også udfordringer, når noget er vanskeligt.

At kulturen er i konstant forandring, er et vilkår uden slutdato. Accelerationen i kulturforandringerne i samfundet er imidlertid steget, og det stiller skolerne i en ny opgave, hvor man skal balancere mellem skolens værdier og fundament og forældrenes forventninger om en skole, der løser de oplevede opgaver.

Besvarelserne giver os viden om skolernes erfaringer med forældresamarbejdet, og det tager vi med i fremtidig planlægning af kurser og temadage, ligesom det kvalificerer vores baggrundsviden til politikudvikling og rådgivningen i Friskolernes hus.

36 pct. af skolerne har en koordineret international dimension i deres skolevirke, mens 50 pct. lader det være op til den enkelte medarbejder på skolen, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at det ikke fylder meget på skolen.

FRISKOLERNEs Erasmus+ akkreditering i 2022 har skabt endnu mere interesse for det internationale arbejde på friskolerne, og vi forventer, det øges i den kommende tid.

Det internationale arbejde spænder vidt på friskolerne, og eksemplerne er mange. Mange arbejder med skoleudveksling, men der er også mange eksempler fra den daglige praksis hjemme på skolerne. Eksemplerne spænder fra arbejdet med FNs verdensmål, Nordplussamarbejde, strategiudvikling sammen med bestyrelsen og flere andre.

Friskolelovens §1 Stk. 6. siger ”Skolens elever har ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrørende skolen, og skolens leder er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens overbevisning, men skal med passende mellemrum tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker.”

I årets statistik har vi spurgt, hvordan I praktiserer elevdemokrati, og der er en meget rig repræsentation af elevinddragelse og elevdemokrati på friskolerne.

I kommentarerne kan vi se, at der er udfordringer med at få de klassiske elevråd i gang efter coronaperioden, hvor mange rutiner har været afkoblet. Mange skoler giver udtryk for værdien af den daglige tætte kontakt og de uformelle strukturer, der er med til at fremme elevernes indflydelse og ejerskab til deres skole.