Statistik om friskolerne
FRISKOLERNE indhenter hvert år statistik i forbindelse med foreningens årsberetning.
Herunder finder du informationer om nogle af de indhentede data, vi har fået for skoleåret 2018/2019.
Du kan læse hele årsberetningen 2018 her - eller hente vores app til Magasinet Friskolen.
Friskolerne løfter stor social opgave – og kommunen sparer på det
Antallet af kommunale specialskoler er blevet reduceret fra 180 skoler i 2008 til 129 skoler i 2018. Dette skyldes ikke, at antallet af børn med særlige behov er blevet færre, men derimod at rigtigt mange specialundervisningskrævende elever i dag rummes i den almindelige grundskole.
Der er stor variation i kommunernes udgifter til grundskolen, men den gennemsnitlige udgift pr. elev i kommunale specialskoler anslås at være 500.000 kr. mod en gennemsnitlig udgift til elever i kommunale folkeskoler på cirka 68.000 kr. (KORA).
Friskolernes statslige driftstilskud er koblet op på udgifterne i de kommunale folkeskoler – dog undtaget udgifterne til kommunale specialskoler. Derfor er det interessant at vide, hvor mange elever, friskolerne huser, som egentlig er anvist til en kommunal specialskole af pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR).
En tredjedel af FRISKOLERNEs medlemsskoler – svarende til 112 skoler – rummer 225 elever, som er anvist af PPR til kommunale specialskoler. Når disse elever optages i friskolerne, sparer det kommunerne for i cirka 104 mio. kr. årligt.
Denne del af regnestykket er ofte ganske overset og argumenterer for, at friskolernes statstilskud også bør indeholde en kobling til de kommunale specialskoler.
Det er desuden en væsentlig pointe, når politikere af forskellig farve vedvarende beskylder friskolerne for ikke at tage socialt ansvar.
Friskoleloven giver kommuner mulighed for at yde tilskud til elever med særlige behov, men 75 % af de adspurgte friskoler modtager ingen kommunale tilskud i forbindelse med elever, der har brug for særlige støtteforanstaltninger.
En anden måde at vurdere den sociale ansvarlighed på er ved at se nærmere på andelen af specialundervisningselever. Friskoler og private grundskoler fordeler sig i fire forskellige frie skoleforeninger: FRISKOLERNE, Danmarks Private Skoler, Foreningen af Kristne Friskoler og Tyske mindretalsskoler.
Herunder fremgår det tydeligt, at der er markante forskelle på andelen af specialundervisningselever i de fire skoleforeninger. FRISKOLERNEs medlemsskoler bidrager endog betragteligt til de opgaver, der er forbundet med specialundervisningselever.
Fribørnehave, vuggestue og -før-sfo er et hit
Antallet af børnehaver i forbindelse med friskoler har været støt stigende siden 2004, hvor lovgivningen atter gav friskolerne mulighed for at huse børnehavebørn i tilknytning til en friskole.
Senere blev aldersgrænsen sat ned, så det også blev muligt at huse vuggestuebørn.
Det giver overordentlig god mening at skabe en rød tråd fra daginstitution til skole, og for mange familier er det en lettelse, når familiens søskende kan afleveres ét sted.
Mange børnehavebørn kender alle ansatte og mange af eleverne på skolen, og for børnene skaber det naturligvis en udramatisk overgang fra daginstitution til skole.
Pasning i månederne før skolestart – kaldet før-sfo/vippeordning/forårssfo - er et fænomen, der er skabt i kommunalt regi.
Pointen er, at udgiften til et før-sfo barn er væsentlig billigere end udgiften til et børnehavebarn. I takt med at mange kommuner har indført denne praksis, har mange friskoler måtte følge med og tilbyde før-sfo. Men desværre er det ikke et lovkrav til kommuner, at der skal følge et tilskud med til friskolernes før-sfo´er.
Friskolerne må ikke anvende statstilskuddet til denne opgave, så i realiteten skal friskolernes før-sfo´er drives alene på forældrebetaling.
På halvdelen af friskoler med før-sfo modtager man intet tilskud fra kommunerne. Resten af skolerne modtager meget varierede tilskud til børnene – fra 200 til mere end 2.000 kr. pr. barn om måneden. En del friskoler passer derved børnene gratis for kommunen. Det forekommer indlysende urimeligt.
Friskolerne sikrer fripladser til økonomisk udfordrede familier
Cirka 45 % af FRISKOLERNEs medlemsskoler yder fripladser svarende til mellem 11.000 kr. og mere end 30.000 kr. årligt.
Fripladserne skal ses som en hjælpende hånd til familier, der er udfordret af økonomi, og kan dermed med god ret betegnes som en lokal social ansvarlighed.
Her tager friskoleeleverne hen efter 9. klasse!
Kun en meget lille procentdel af friskoleeleverne i 9. klasse falder fra.
Næsten halvdelen fortsætter i 10. klasse på efterskole eller kommunal 10. klasse.
Stort set hele den anden halvdel går i gang med en ungdomsuddannelse.
Friskolen er lokalsamfundets samlingspunkt
På mange friskoler er familierne engagerede i vedligeholdelse og rengøring af lokalerne, og skolens lokaler opleves derfor meget naturligt som et fælles anliggende.
Derfor er det ikke så underligt, at hele 75 procent af friskolerne låner/lejer skolens bygninger ud til forældrenes private arrangementer.
En friskole er ofte mere end en skole. Lokalerne bliver brugt til alverdens aktiviteter – også efter skoletid. Det vidner om friskolens rolle som lokalt kraftcenter.
Halvdelen af FRISKOLERNEs medlemsskoler låner/lejer skolens lokaler ud til lokale idrætsforeninger, og mange lader også den lokale pensionistforening, husflidsforening, aftenskole og ungdomsskole benytte lokalerne.
Hvordan fungerer samarbejdet med kommunen?
60% af FRISKOLERNEs medlemsskoler oplever, at samarbejdet med kommunen fungerer godt nogle gange. 3/% svarer, at samarbejdet altid fungerer godt. Kun 3% svarer, at samarbejdet mellem friskolen og kommunen aldrig fungerer godt.
Indgår skolen i formaliserede partnerskaber med virksomheder udenfor skolen?
Størsteparten af FRISKOLERNEs medlemsskoler har ikke indgået formelle partnerskaber med virksomheder udenfor skolen.
Har skolen elever på venteliste?
Næsten halvdelen af alle FRISKOLERNEs medlemsskoler har ventelister på nogle klassetrin. 17% har ventelister på alle klassetrin, mens godt en tredjedel af friskolerne ikke har ventelister.
Hvis skolen har venteliste - er der en tendens til, at den er blevet længere?
Næsten halvdelen af de skoler, der har ventelister oplever, at der er en tendens til, at ventelisterne er øget.
