fjern søgeboks

Statistik og analyser

Friskolestatistik 2022

FRISKOLERNE indhenter hvert år statistik i forbindelse med foreningens årsberetning.
Herunder finder du informationer om nogle af de indhentede data, vi har fået for skoleåret 2021/2022. 

Du kan læse hele årsberetningen 2022 her 
- eller tidligere årsberetning via vores app til Magasinet Friskolen.
 

Du kan læse udpluk af de data, vi har indhentet i dette statistikafsnit, hvor 209 medlemsskoler af 280 har svaret på en række spørgsmål.

  • Vi følger op på udviklingen i specialundervisning år for år. Hvor stort socialt ansvar tager friskolerne?
  • Hvad bruger vi friheden til? Er der endnu flere dagtilbud på vej?
  • Hvornår starter de kommende børnehaveklasse på skolen?
  • Hvordan står det til med kommunikationen mellem skole og hjem, den internationale dimension og elevdemokratiet?

Alt det og meget mere har vi spurgt jer om i årets statistik.

Antallet af specialundervisningselever stiger på friskolerne

Det påstås jævnligt fra forskelligt hold, at fri- og privatskoler ikke i samme grad som folkeskolerne tager et socialt ansvar. Og hvordan måler man så det?

Én måde at vurdere graden af social ansvarlighed er at se på andelen af specialundervisningselever (elever, der er vurderet til at få støtte på mere end 12 ugentlige lektioner). Desværre foreligger der ikke samlet data på folkeskoleområdet for den del af specialundervisningen, der foregår på den enkelte folkeskole. Men for friskolerne er billedet ret enkelt:

Andelen af elever med specialundervisningsbehov har igennem en årrække været støt stigende på fri- og privatskolerne. Særligt på friskolerne er andelen af specialundervisningselever markant høj. Dansk Friskoleforenings medlemmer udgør 33 pct. af alle fri- og privatskoleelever i Danmark, mens hele 51 pct. af sektorens specialundervisningselever går på friskolerne. Denne tendens har vi set gennem en årrække.

I 2021/2022 var der samlet set 3.499 elever med specialundervisningsbehov i fri- og privatskolerne. Det er mere end en fordobling siden 2015/2016, og det svarer til 2,9 pct. af de indskrevne elever.

Beregning på baggrund af elevtal 5. september 2022

Fra uddannelsesstatistik.dk

Økonomisk tilskud og rådgivning fra kommunen til specialundervisning

Hvert år afsættes midler af fri- og privatskolernes statstilskud til opgaven med specialundervisning.

Når det er blevet konstateret, at en friskoleelev har behov for specialundervisning, kan friskolen søge Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (under Børne og undervisningsministeriet) om støtte hertil. Desværre dækker den afsatte pulje kun en tredjedel af det aktuelle behov.

Når elever ikke vurderes til at have støtte over 12 ugentlige lektioner, men alligevel kræver særlig støtte eller opmærksomhed, anses det som en ‘inklusionsopgave’. Kommunerne kan vælge at støtte denne opgave økonomisk. Af de besvarelser, skolerne har givet, kan vi se, at omkring 13 pct. af skolerne modtager økonomiske tilskud til en eller flere elever fra kommunen.

Friskoler og private grundskoler kan søge rådgivning om specialundervisning hos den kommune, skolen er beliggende i. Der er meget stor variation i friskolernes samarbejde med kommunerne. Næsten alle skoler har et tæt samarbejde med pædagogisk-psykologisk (PPR) rådgivning. Kommunen skal give skolen vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning, som for eksempel pædagogiske-psykologiske udredninger af elever med vanskeligheder og vejledning i undervisning af elever med særlige behov.

Flere skoler bemærker, at PPR er præget af tiltagende ressourceknaphed, som meget direkte udfordrer skolerne.

Frihed i undervisningsplaner

Grundlovens § 76. tilsiger: ”Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige til at lade børnene undervise i folkeskolen.”

Stå-mål-med er omdrejningspunktet for de frie skolers frihed og giver friskolerne stor mulighed for at indrette pædagogik og hverdag efter egen overbevisning.

Friskolerne har mulighed for at opfylde stå-mål-med-kravet på flere måder. Der er eksempelvis mulighed for at sammensætte egne undervisningsplaner i kombination med at henvise til Fælles Mål.

Det er en opmærksomhed, der er øget i det forløbne år. I Friskolernes hus forventer vi, baseret på henvendelser i den daglige rådgivning, at flere skoler vil udarbejde egne undervisningsplaner.

Valgfagsudbud på friskolerne

De obligatoriske valgfag i 7. -8. klasse er startet med en del bump på vejen. Helt nye fag blev introduceret med periodevise nedlukninger og hjemmeundervisning. De første to eksamensterminer blev afløst af karaktergivning i 2021 og 2022. Først i 2023 ser det ud til, at eksaminerne gennemføres.

Valgfag betyder, at skolerne skal vælge, hvilke fag der udbydes til elevernes eventuelle valg. Mange skoler vælger at udbyde et enkelt fag. Andre vælger en mangfoldighed af fagligheder og skriver egne undervisningsplaner.

Fortsat vækst i børnehaver, vuggestuer og SFO

Antallet af vuggestuer, børnehaver og forårs-sfo (også kaldet vippeordning, forårssfo m.v.) fortsætter med at stige støt. En del kommuner har desuden valgt at nedlægge små børnehaver og vuggestuer – præcist som vi kender det fra grundskolen. Og i mange tilfælde tager friskolerne over for at sikre de røde tråde i børnelivet og desuden tage hånd om friskolens “fødekæde”.

Små ord med betydning: Kommunerne kan give tilskud til forårs-sfo, de skal ikke nødvendigvis.
Der er desværre fortsat ikke fundet en løsning på dén problematik, at friskolernes forårs-sfo´er ikke er garanteret et tilskud fra kommunen – i modsætning til børnehaver og vuggestuer. Det betyder, at udgifterne til disse ordninger reelt skubbes videre til forældrene, idet friskolerne ikke må anvende statstilskuddet til forårs-sfo.

På 63 pct. af friskoler med egen forårs-sfo begynder ordningen i marts/april. 30 pct. begynder i maj. For første gang er der skoler, der modtager elever allerede i december og januar før skolestart i august. Der er altså en tendens til, at ordningerne iværksættes tidligere og tidligere.

Friskolernes dagtilbud: vuggestuer og børnehaver skal følge dagtilbudsloven. Det er kommunen, som fører tilsyn med dagtilbuddene. Hver kommune forvalter den opgave på egen måde, og hele 95 % af friskolerne vurderer, at tilsynet fungerer virkeligt godt eller tilfredsstillende. 5 % oplever tilsynet som dårligt eller meget utilfredsstillende. Det er for eksempel meget problematisk, når friskolernes dagtilbud ikke har adgang til samme evalueringsredskaber som kommunale dagtilbud, men evalueres på baggrund af samme.

Mangfoldigt forældresamarbejde

Statistikkens spørgsmål omkring forældresamarbejde, kommunikation på intrasystemer og sociale medier peger i mange retninger. Skolernes mangeartede erfaringer og kommentarer peger på store variationer i praksis og kultur. Nogle skoler kommunikerer med forældrene via sedler i taskerne og direkte dialog på skolen. Andre er primært i kontakt med forældre i onlineformater, mens de fleste bruger en kombination af disse, der er mere eller mindre pædagogisk eller strategisk forankrede.

Samarbejdet med forældrene på friskolen er helt centralt for vores skoleform, og derfor også noget, der optager skolerne meget. Ønsket om at lave skole sammen er stærkt, men møder også udfordringer, når noget er vanskeligt.

At kulturen er i konstant forandring, er et vilkår uden slutdato. Accelerationen i kulturforandringerne i samfundet er imidlertid steget, og det stiller skolerne i en ny opgave, hvor man skal balancere mellem skolens værdier og fundament og forældrenes forventninger om en skole, der løser de oplevede opgaver.

Besvarelserne giver os viden om skolernes erfaringer med forældresamarbejdet, og det tager vi med i fremtidig planlægning af kurser og temadage, ligesom det kvalificerer vores baggrundsviden til politikudvikling og rådgivningen i Friskolernes hus.

International dimension

36 pct. af skolerne har en koordineret international dimension i deres skolevirke, mens 50 pct. lader det være op til den enkelte medarbejder på skolen, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at det ikke fylder meget på skolen.

FRISKOLERNEs Erasmus+ akkreditering i 2022 har skabt endnu mere interesse for det internationale arbejde på friskolerne, og vi forventer, det øges i den kommende tid.

Det internationale arbejde spænder vidt på friskolerne, og eksemplerne er mange. Mange arbejder med skoleudveksling, men der er også mange eksempler fra den daglige praksis hjemme på skolerne. Eksemplerne spænder fra arbejdet med FNs verdensmål, Nordplussamarbejde, strategiudvikling sammen med bestyrelsen og flere andre.

Elevdemokrati i mange former

Friskolelovens §1 Stk. 6. siger ”Skolens elever har ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrørende skolen, og skolens leder er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens overbevisning, men skal med passende mellemrum tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker.”

I årets statistik har vi spurgt, hvordan I praktiserer elevdemokrati, og der er en meget rig repræsentation af elevinddragelse og elevdemokrati på friskolerne.

I kommentarerne kan vi se, at der er udfordringer med at få de klassiske elevråd i gang efter coronaperioden, hvor mange rutiner har været afkoblet. Mange skoler giver udtryk for værdien af den daglige tætte kontakt og de uformelle strukturer, der er med til at fremme elevernes indflydelse og ejerskab til deres skole.

Tak for bidragene til årsstatistikken, der giver indsigt i den faktiske skolehverdag.

Analyser og undersøgelser

Herunder finder du forskellige analyser og undersøgelser om friskolerne.
Hvis du har spørgsmål eller brug for vores kommentarer til de forskellige undersøgelser, er du altid velkommen til at kontakte os for en snak eller en udtalelse.

 

Friskolernes elever 2009-2019
Registerbaseret undersøgelse af friskoleelevers socioøkonomiske forhold og demografi.

Analyse udarbejdet af Analyse og Tal, november 2020.

Download analysen her (pdf)

 

Hvad bruger friskolerne friheden til?
I et politisk klima hvor selve friskoletanken udfordres, er der behov for at kunne svare fyldestgørende på spørgsmålet: HVAD BRUGER FRISKOLERNE FRIHEDEN TIL?.
Derfor har vi i styrelsen for FRISKOLERNE iværksat en undersøgelse af friskolers pædagogiske praksis.

Download rapporten her (pdf)

 

Friskolernes elever
Registerbaseret sammenligning af friskole- og folkeskoleelevers sociale baggrund (Analyse & Tal, april 2017) 
Den overordnede konklusion på undersøgelsen er, at elevsammensætningen på friskoler i dag ikke adskiller sig væsentligt fra elevsammensætningen på folkeskoler, når det gælder forældrenes indkomst, uddannelse, beskæftigelsesfrekvens, etnicitet og civilstatus.
Analysen bekræfter dermed, at friskolerne er en skoleform, der på de socioøkonomiske parametre ligner folkeskolerne og har en tilsvarende social og inkluderende profil.

Muslimske frie grundskoler 
Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren (Analyse & Tal, august 2017) 
Udviklingen i antal frie grundskoler med muslimsk værdigrundlag, etnisk herkomst, forældres indkomst, uddannelse, beskæftigelse, udsathed, familietype.

Børn fra muslimske friskoler. Hvordan klarer de sig? 
(Tænketanken Kraka, september 2016)

Notatet undersøger, hvordan unge fra de muslimske friskoler klarer sig ved 9. klasses afgangsprøve og i den videre færd i uddannelsessystemet.
Analysen tager højde for forskelle i elevernes sociale baggrund. Analysen viser, at elever i muslimske friskoler har fra 2007 til 2014 opnået knap 1,5 karakterpoint højere gennemsnit ved grundskolens afgangsprøver end elever med lignende etnisk baggrund i andre skoler.

Frit skolevalg
Konklusionshæfte (Undervisningsministeriet, august 2017)
I følge rapporten er det hverken karakterer eller skoleformen, der er væsentligste parametre, når forældre skal vælge skole for deres barn.
Følgende fire parametre er topprioritet: Elevtrivsel, dygtige lærere, faglig udvikling, social udvikling. Det er mindre vigtigt, om skolen er en folkeskole eller en fri grundskole. 

Hvad er op og ned eller sandt og falsk i debatten om friskolerne?
fakta om friskoler i Danmark!

Er der tal eller oplysninger, du savner, så ring til os i Friskolernes Hus.

Kontakt os

Ring til Friskolernes Hus
62 61 30 13
Maren Skotte
Skriv til mig
maren(at)friskolerne.dk

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12