Statistik og analyser

I 2024 modtog 2.279 elever specialundervisning udover 12 lektioner om ugen, hvillket er 249 flere end i 2023. Med den stigning øger vi dermed også den samlede andel af specialundervisningselever i de frie grundskoler. Vi ser, at vores medlemsskoler har 33 % af det samlede elevtal i de frie grundskoler, men hele 51 % af de elever der modtager specialundervisning ud over de 12 lektioner på frie grundskoler. 

Tallene skal sammenholdes med en ganske lille øgning af det samlede elevtal på vores medlemsskoler på kun 386 elever. 

Vores medlemsskoler løfter altså fortsat en stor specialundervisningsopgave ude på skolerne, og forældre til børn med særlige behov ønsker i høj grad, at deres børn skal gå på friskole. 

I efteråret 2024 afholdt FRISKOLERNE fire dialogmøder om specialundervisning og inklusion. Her deltog 40 skoler fra hele landet. FRISKOLERNEs formand, Peter Bendix Pedersen, fik mange gode perspektiver og konkrete eksempler på problemstillinger og dilemmaer fra skolehverdagen med tilbage til det politiske arbejde. 

Der er en større revision af hele specialundervisningsområdet i gang, og her er det værdifuldt at have jeres stemmer med i udvalgsarbejdet. Vi forventer, at der vil ske ændringer på området i den kommende tid. 

Alle friskoler tager stilling til, om de følger folkeskolens Fælles Mål, eller om de skriver egne undervisningsplaner. Der er mulighed for at vælge at følge Fælles Mål helt eller delvist. I årets statistik har vi spurgt, hvor mange der helt eller delvist skriver egne undervisningsplaner, og her ser vi, at der fortsat er godt 40 % af de skoler, der melder tilbage til os, der tilkendegiver, at de helt eller delvist har egne undervisningsplaner. 

Folkeskolens kvalitetsprogram vil påvirke friskolernes rammer og indhold frem mod 2028. Vi har spurgt vores medlemsskoler, og det er tydeligt, at man afventer og forventer, at foreningen varetager skolernes interesser og orienterer tæt.

Interessen for at oprette dagtilbud i forbindelse med friskolen er ikke blevet mindre. Vi ser et støt stigende antal friskoler med egen børnehave og vuggestue. For FRISKOLERNE bliver det tydeligt, at dagtilbuddene bliver en stor prioritering i interessevaretagelsen. 

Årets helt store udfordring har været minimumsnormeringerne, som man også kan læse om i bestyrelsens beretning. I Friskolernes Hus får vi mange spørgsmål til beregning af minimumsnormering. Vi tilslutter os, de frustrationer der er og arbejder fortsat på at opnå rammer, der kan sammenlignes med kommunernes rammer for udregning af minimumsnormeringer. 

Skolerne tilkendegiver, at kommunernes tilsyn i det store hele fungerer fint. Det er dog paradoksalt, at kommunen på den ene side godkender dagtilbuddet og skal føre tilsyn samtidig med, at de skal forholde sig til, at friskolernes dagtilbud kan udfordre kommunens egne dagtilbud ift. forsyning og interesse. 

Nogle dagtilbud oplever et større eller mindre kultursammenstød mellem den pædagogiske praksis i friskolens dagtilbud og kommunens tilsynsmetoder, der kan have form af koncepter, der passer til den kommunale pædagogiske praksis. Her er der brug for både oversættelse og en grad af diplomati.

I 2024 lancerede FRISKOLERNE i samarbejde med Efterskolerne projektet Frivillighedsalliancen, som også er beskrevet i bestyrelsens beretning. I årsstatistikken har vi spurgt til medlemsskolernes praksis. Det er tydeligt i kommentarerne, at der er stort fokus på frivillighed ude på skolerne. 

“Vi arbejder med frivillighed i entreprenørskabsuger, som tema ved samlinger med de ældste elever. Vi giver vores 8. klasser en DGI-trænerudd., som gerne skal være et incitament til foreningsarbejde i sportsklubberne.” “Vi er en del af Frivillighedsalliancen og gør os pt. tanker om fremtidig forankring – evt. som fag.” “Vi har en skolehverdag, hvor frivillighed er at bidrage til skolefamlilien og det omkringliggende samfund. Vi er forpligtede til at være frivillige, så det gør vi mange gange i løbet af skoleåret. Vi behøver ikke et fag, for at kunne undervise i frivillighed. Vi viser undere i stedet.”