Her får du overblikket over en række oplysninger om friskolerne.

I alt har 219 (ud af 278 medlemsskoler) svaret på spørgsmål om specialundervisning, samarbejde med kommunen, fordelingen af kvinder/mænd i bestyrelserne, elevdemokrati og ventelister og meget mere.

Det samlede antal elever i grundskolens 0.-9. klasse er generelt faldet de seneste fem skoleår. Som det fremgår herunder, er elevtallet i 2019/2020 faldet med cirka 8.500 sammenlignet med 2018/2019.
Dette skyldes, at færre børn starter i børnehaveklassen som følge af et generelt fald i antal børn i skolealderen i befolkningen. I løbet af de seneste fem skoleår er elevtallet i landets folkeskoler faldet med cirka 20.500 elever.
I den samme periode er elevtallet steget med knap 5.500 elever på fri- og privatskoler.   

I skoleåret 2019/20 gik 78,5 procent af eleverne fra 0.-9. klasse i en folkeskole, mens 18,1 procent af eleverne gik i fri- og privatskoler (1,4 procent gik på efterskoler).

Eleverne på friskoler og private grundskoler fordelte sig i 2020 på i alt 551 skoler, mens tallet for folkeskolerne er 1.080 skoler.

 

Generelt er klassekvotienten lavere på friskoler og private grundskoler. I 2019 var der gennemsnitligt 19 elever pr. klasse i friskoler og private grundskoler, mens der i folke-skolerne var 21,4 elever pr. klasse. Men som kurven herunder viser, er antallet af elever pr. klasse steget med næsten to elever på friskoler og private grundskoler siden 2014.

På et lille lærerværelse kan faglige netværk både give god mening for skolelederen og for de ansatte. Det er oplagt at dele viden på tværs af skoler, og ikke mindst skoleledernetværk er afgørende for at undgå en potentiel følelse af ensomhed. Derfor er det positivt, at langt hovedparten af skolelederne på foreningens medlemsskoler – 85 procent – er med i faglige netværk med andre skoleledere.

Godt en tredjedel af skolelederne på Dansk Friskoleforenings medlemsskoler deltager også i faglige netværk, som etableres i kommunalt regi. Yderligere 20 procent ytrer, at de gerne ville deltage i kommunale, faglige netværk for skoleledere, hvis det blev muligt.

Også de ansatte indgår mange steder i faglige netværk med ansatte fra andre skoler. Dette er mest udbredt blandt lærere og sekretærer, hvor godt halvdelen deltager i faglig sparring med andre skoler. 26 procent af pædagogerne er med i faglige netværk med andre skoler og 8 procent af pedellerne deltager i netværksaktiviteter med andre skoler.

På 13 procent af skolerne er der ikke stemning for, at de ansatte indgår i faglige netværk med andre skoler.
 

Der er løbende debat om friskolers og privatskolers sociale ansvarlighed. Debatten går med rette også på, hvad social ansvarlighed er, og hvordan man kan måle dette. Én måde at anskue skolers sociale ansvar på er ved at se på andelen af specialundervisnings-elever (elever, der er vurderet til at få støtte på mere end 12 ugentlige lektioner).

Antallet af kommunale specialskoler er over de senere år faldet markant (183 specialskoler i 2010 mod 123 specialskoler i 2020), fordi flere og flere elever med special-
undervisningsbehov nu rummes i den almindelige grundskole.

Det skaber naturligvis et pres på grundskolen generelt. Friskoler og private grundskoler må ikke oprette specialklasser eller specialskoler, men kan tilbyde specialundervisning parallelt med, at de pågældende elever stadig går i en almenklasse. Friskoler og private grundskoler, der gør en særlig indsats med hensyn til specialundervisning, kan dog blive godkendt som »profilskole« og modtage et særligt tilskud til specialunder-visningen. Der er i alt 10 profilskoler blandt friskoler og private grundskoler, heraf fire profilskoler blandt Dansk Friskoleforenings medlemsskoler.

Herunder fremgår det, at antallet af specialundervisningselever i friskoler og private grundskoler er steget støt de senere år. I 2019/2020 modtog 3.016 elever specialundervisnings i regi af friskoler og private grundskoler – svarende til 2,5 procent af de indskrevne elever. Det er omtrent en fordobling på fem år.

Sætter man luppen for, hvordan billedet tegner sig blandt de fem frie grundskoleforeninger, ser billedet meget varieret ud. Her står FRISKOLERNE for den markant højeste andel af specialundervisningselever, idet hele 50 procent af sektorens specialundervisningselever går på friskoler.
 

Nogle af de elever, der går på friskolerne, er egentligt anvist til kommunale specialskoler af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Men hvis forældrene ønsker at gøre brug af deres ret til at vælge skole til deres barn, og friskolen mener, at de kan løfte opgaven, kan barnet optages på en friskole. På 37 procent af Dansk Friskoleforenings med-lemsskoler rummer man en eller flere elever, der egentlig er anvist til kommunale specialskoler.

Det betyder dog ikke, at der automatisk følger kommunale tilskud med, selvom loven giver mulighed for, at en kommune kan vælge at støtte enkelt-elever på friskoler, der har særlige støttebehov. 75 procent af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler modtager ikke kommunale midler til konkrete elever med specialundervisningsbehov. Friskolerne har mulighed for at søge den specialundervisningspulje, der solidarisk er afsat på finansloven til elever på friskoler og private grundskoler, der dog ikke dækker de totale udgifter.

Der er meget stor variation i kommunernes udgifter til både grundskoler og specialskoler. Dog er specialskoletilbud langt dyrest for kommunerne med enhedsudgifter på helt op mod 300.000 kr. pr. elev. Det betyder, at friskolerne mange steder løfter specialundervisningsopgaver, der i realiteten sparer kommunerne for store udgifter.
 

Friskolerne og kommunerne er afhængige af et godt samarbejde. Nedenfor oplistes nogle af de centrale snitflader, der er mellem friskoler og kommuner. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) er en meget central samarbejdspartner for skolerne tillige med skole/sociale myndigheder og politi (SSP)-samarbejdet.

En fjerdedel af friskolerne har tilknyttet en kommunal skolesocialrådgiver, og 17 procent af friskolerne har samarbejde med kommunerne om lån/leje af faglokaler.

Mange friskoler ønsker dog forbedrede samarbejdsmuligheder med kommunen og kommer både med konkrete eksempler på manglende samarbejde og ideer til forbedret
samarbejde.

Forbedrede muligheder for PPR-bistand, adgang til kommunale idræts-faciliteter og offentlig transport står højt på ønskelisterne.

Godt halvdelen af Dansk Friskoleforenings medlemsskoler har elever på venteliste på enkelte klassetrin.
14 procent af medlemsskolerne har venteliste på alle klassetrin, mens en tredjedel af skolerne slet ingen ventelister har.

Friskoleelever tilhører ikke en særlig elite. De kommer fra hjem, der til forveksling ligner folkeskoleelevernes hjem. Der er med andre ord ikke flere bøger eller klaverer i friskoleelevernes hjem end i folkeskoleelevernes. Det slår Analyse & Tal fast i en analyse (oktober 2020), der sammenligner den socioøkonomiske baggrund for henholdsvis friskoleelever, elever i de øvrige frie grundskoler samt i folkeskolerne. Og her er konklusionen klar: Friskoleelever kommer samlet set fra mindre eller lige så privilegerede hjem som folkeskoleeleverne.

Derfor er det for firkantet, når Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) i en analyse (august 2020) konkluderede, at “flere børn fra eliten går på privatskole – også udenfor storbyerne”. Her tages der ikke højde for, at der er stor forskel på den socioøkonomiske profil på friskoler og øvrige private skoler. Det betyder noget for det billede, der fremkaldes.

Målt på forældrenes indkomst og højest fuldførte uddannelse har folkeskolelever og friskoleelever i vid udstrækning samme socioøkonomiske profil. Der er dog en tendens til, at der blandt 1. klasserne på friskolerne er en overrepræsentation af lavindkomstfamilier, mens højindkomstfamilier er underrepræsenteret.

Samme tendens ses omkring ledighed. Her er der væsentligt flere blandt 1. klasserne på friskoler, hvis forældre har været ledige i størstedelen af året to år i træk, end hvad der er tilfældet blandt folkeskoleelever.

Fordelingen af forældrenes uddannelsesbaggrund ligner også hinanden blandt folkeskoler og friskoler. Blandt 8. klasser er der dog en forskydning ved, at friskolerne har færre faglærte og flere forældre med en mellemlang videregående uddannelse end folkeskolerne.

Derfor må vi konstatere, at det slet og ret ikke giver mening at kalde friskoleelever for “elite”.

Undersøgelsen fra Analyse & Tal viser desuden, at 35 pct. af friskoleeleverne bor i byer med under 500 indbyggere. I folkeskoleregi er det kun 13 pct. Det er både en konsekvens af masselukningerne af folkeskoler, der er sket siden 2007, og et bevis på, at den lokale skole har en særlig værdi, og at friskolerne reelt henvender sig til alle.

Inden længe går den kommunale valgkamp 2021 i gang, hvor skolepolitik sandsynligvis igen vil være højt prioriteret. Det vil kvalificere debatterne, hvis vi sammen husker nuancerne.

Læs mere om undersøgelsen »Friskolernes elever 2009-2019. Registerbaseret undersøgelse af friskoleelevers socioøkonomiske forhold og demografi« fra Analyse & Tal her.

Herunder finder du forskellige analyser og undersøgelser om friskolerne.
Hvis du har spørgsmål eller brug for vores kommentarer til de forskellige undersøgelser, er du altid velkommen til at kontakte os for en snak eller en udtalelse.