Undervisningspligt, men ikke skolepligt
Grundlovens §76 slår fast, at vi i Danmark har undervisningspligt, men ikke skolepligt. Det betyder, at forældre i Danmark er frie til at vælge et alternativ til folkeskolen. De fleste friskoler er opstået, fordi en gruppe af forældre har taget initiativ til at oprette skolen. 

Friskolerne skal "stå mål med undervisningen i folkeskolen"
Friskolerne skal leve op til bestemmelserne i Friskoleloven, der overordnet set bestemmer, at friskolerne "skal stå mål med undervisningen i folkeskolen". Det betyder, at en elev i en friskole skal have mindst de samme kundskaber efter endt skolegang, som hvis eleven havde gået i folkeskole.

Friskoletraditionen gennem mere end 150 år
I Danmark går friskoletraditionen tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spillede en rolle som inspiratorer.

I dag afspejler friskolerne en bred vifte af skoler grundlagt på forskellige pædagogiske, religiøse, livs- og værdisyn: grundtvig/koldske friskoler, Rudolf Steiner skoler, flersprogede friskoler, skoler med frikirke baggrund, skoler med særligt pædagogisk grundsyn og mange flere.

Skolerne afgør frit, hvilke elever, de vil optage, idet det er afgørende, at familierne bakker op om skolens værdier og holdninger.

Hvad er ret og vrang?
I Danmark findes der cirka 550 frie grundskoler, som rummer cirka 17 pct. af grundskolens elever. De frie grundskoler er jævnligt til debat i offentligheden, og her bliver der af og til vendt op og ned på myter og fakta.

Derfor: Læs Fakta og myter om friskoler, hvor du får viden om, hvad der er ret og vrang, når det angår de frie grundskoler i Danmark. 

Se her en præsentationsfilm lavet af elever på Den fri Hestehaveskole, som forklarer, hvad en friskole er.