fjern søgeboks

ERASMUS+ inspiration

At finde sin nye familie

Ti elever fra Vester Skerninge Friskole har været på udveksling i Belicek med Erasmus+ på projektet "LOOK for a better place"

 

Skrevet af Bolette Holm, lærer på Vester Skerninge Friskole, maj 2022.

 

En tyrkisk stemning er i vores årer efter et ophold hos tyrkiske familier fra Belicek. I en uge har vi været omfavnet af deres overstrømmende gæstfrihed, der overstiger alt, hvad vi før har kendt til.

Man kan rejse på mange måder, men ingen lærer et folk at kende, som den, der oplever hverdagen i en kultur. Derfor er den private indlogering en vigtig del af vores ERSAMUS+ projekter. For et af målene med vores udvekslingsrejser er interkulturelle kompetencer. Det, at kunne klare sig blandt det endnu ikke kendte og lade sig inspirere af det. Det, at kunne aflæse forskelle i kulturer og kunne føle sig som venner blandt andre, der nogle gange taler et andet sprog, som man ikke forstår. Det ønsker vi at give vores elever med på vejen.

For det meste foregår al kommunikation dog på engelsk under disse projekter. Det er tredje gang i dette skoleår (2021-2022), vi har været sammen med vores samarbejdsskoler fra Italien, Tyskland, Holland og Tyrkiet, og for de fleste elevers vedkommende, er deres sproglige kompetencer øget betydeligt.

Med udsigt over Istanbul – den pulserende storby med ca. tre gange så mange indbyggere som i Danmark

Her er de, de forventningsfulde værtsfamilier, der tog imod os, da vi ankom sent søndag aften.

 

I forrige uge tog vi retur til Belicek i Tyrkiet med 10 elever fra Vester Skerninge Friskole. Ved ankomsten blev eleverne hentet af deres værter, hvoraf nogle var kendte, andre helt fremmede.

For nogle var det temmelig skræmmende at skulle kaste sig ud i, men tænk jer at komme hjem med en viden om, hvad man kan klare på egen hånd. På den måde bliver vores ture også en vigtig brik i vores elevers personlige udvikling.

Rent fagligt skulle eleverne undersøge, hvordan forskellige frivillige organisationer i Belicek arbejder med de 17 verdensmål, hvilket betød endnu flere lokale møder med tyrkiske folk. Mødet skulle omsættes til en video, så der blev efterfølgende samarbejdet i blandede grupper.

Afslutningsvis fik vi en forsmag på den osmanniske kultur i byen Istanbul, på moskeer og basarer og en sommerstemning med tyrkisk folkedans på Det gyldne Horn og Bosporusstrædet.

Nogle af eleverne ser allerede nu frem til den næste rejse. Hvor mon den går hen? Da vi skulle begynde hjemrejsen, sagde en af eleverne: ” Kan vi ikke bare blive? Hjem kan man altid komme, men at komme til Tyrkiet, er helt vildt sjældent”.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12