Dorthe Chakravarty
- Hvad er din baggrund, uddannelse og lidt om dine forfatterskab?
Jeg er cand.mag. i historie og dansk. Jeg har det meste af mit arbejdsliv arbejdet som journalist med formidling af historie- og kulturstof gennem bøger, podcast og foredrag. Jeg skriver fagbøger, og har skrevet både biografier og virksomhedsportrætter.
- Hvad vil du fremhæve fra dit arbejde med at skrive Friskolebogen? Hvad har du særligt lagt mærke til?
Noget af det første, der slog mig, var det engagement og den generøsitet, jeg er blevet mødt med alle vegne. Fra første møde med bestyrelsen for Dansk Friskoleforening over besøg i friskolernes arkiv til de interviews, jeg har lavet på skolerne.
Der er åbenlyst en stolthed og glæde ved at være en friskole og del af friskolebevægelsen – og en stor lyst til at dele ud af historierne og fortælle om både alle de gode og de mere udfordrende sider af at drive en friskole. Selv om skolerne er forskellige, så er der denne kerne af fællesskab og et fælles historisk afsæt, som – udefra set – virker som en samlende styrke. Også i modgangstider.
- Hvad har dine tanker været omkring den måde, bogen er skrevet på? Hvordan skal den kunne bruges? Og af hvem?
Bogen var først tænkt som en gennemgang af friskolernes historie. Det blev dog hurtigt klart, at der er skrevet så mange gode og grundige bøger om det emne, at en mere nutidig vinkel – med et historisk drys – var mere oplagt. Derfor gav det mening at præsentere en mindre vifte af friskoler: nye og gamle skoler med forskellige værdigrundlag og med en vis geografisk spredning. Det var vigtigt for mig at besøge skolerne og se dem med egne øjne. Jeg er ikke selv rundet af friskolerne og er heller ikke så vild med skrivebordsjournalistisk, hvor man ringer og stiller spørgsmål. Jeg er glad for den beslutning, for det har været en stor oplevelse – både personligt og professionelt - at besøge skolerne og de personer, der har bidraget til bogen. Jeg har talt med skolelederne for at få dem til at sætte ord på friskoletanken og grundlaget for de respektive skoler. Det valg er taget for, at bogen skal give alle med interesse i friskolerne – ikke mindst nye forældre, nyansatte og personer, som ikke helt ved, hvad de der friskoler er for noget – et indblik i, hvad en friskole er. For der er mange begreber og selvfølgeligheder i friskolernes univers. De mange ord kan til tider virker luftige, men det bliver konkret, når man oplever skolerne og for eksempel hører, hvad eleverne får ud af et fag som fortælling, og man ser, hvad det forpligtende fællesskab er for en størrelse.
- Hvad håber du, bogen vil blive brugt til?
Ord som fællesskab, frihed og demokrati kan let blive lidt slidte, når de bliver slynget ud igen og igen, men når man besøger skolerne, er det tydeligt, at det ikke bare er ord. Det er nervetråde, der lever og vibrerer i medgang og modgang. Jeg har oplevet, hvad jeg vil kalde en ”friskole-ånd”, som til trods for skolernes indbyrdes forskelligheder, er funderet i en fælles historie og overbevisning om at skabe en skole i frihed. Jeg håber, at bogen indfanger den ånd.
