fjern søgeboks

Forstander til Farsø Efterskole

Nu har du en unik mulighed for at stå i spidsen for en veldrevet efterskole, der gør en stor forskel for unge ordblinde elever.
På Farsø Efterskole kombinerer vi faglighed i både skolefag og linjefag med alt det gode i efterskolelivet, så vores elever får lyst til og mod på, at tage medansvar i den verden, vi lever i. 

Vores værdigrundlag tager udgangspunkt i et kristent livssyn. Hos os betyder det, at der i efterskolefællesskabet skal være rum for det enkelte menneske og tid til eftertænksomhed og samtale. Det gælder både for eleverne og for medarbejderne. 

Vi søger en pædagogisk velfunderet og visionær forstander, der kan se sig selv i vores pædagogiske tilgang og menneskesyn. En forstander, der vil indgå i et tæt og forpligtigende arbejdsfællesskab med alle skolens medarbejdere.

Vi ser gerne, at du har kendskab til efterskoleformen og har interesse for at arbejde med vores målgruppe.  

Forventninger til dig som leder

  • Vi søger en leder, der kan balancere handlekraft med en involverende og anerkendende ledelsesstil.
  • Du har erfaring med ledelse af medarbejdere på en måde, hvor medindflydelse og gennemsigtighed i beslutningsprocesser falder dig naturligt, og hvor du også kan tage ansvaret for de svære beslutninger på dig.
  • Du kan inspirere til og være ansvarlig for skolens fortsatte udvikling og stærke position som en af landets bedste efterskoler for unge med læse- og skrivevanskeligheder.
  • Du har de nødvendige økonomiske og administrative kompetencer, der skal til for at drive en efterskole af vores størrelse.
  • Du er en dygtig kommunikator, der kan formidle skolens profil udadtil og være aktiv i relevante netværk.
  • Indadtil kan du, med din aktive deltagelse i skolens hverdag, motivere, engagere og inspirere både medarbejdere og elever.
  • Du vægter ligeværdighed og tillidsfuldt samarbejde i ledelsesteamet.
  • Du har blik for, at skoleformens hovedsigte og skolens værdisæt skal kunne ses og mærkes i vores hverdag.
  • Din evne til at indgå i netværk, bringer du i spil både lokalt, i skoleformen og i forhold til relevante samarbejdspartnere. 

Mennesket bag lederen

  • Du udviser en naturlig autoritet samtidig med, at du har evnen til at lytte og samle fællesskabet gennem åben dialog.
  • Du er uhøjtidelig, nærværende, respektfuld og god til at skabe tryghed og trivsel.
  • Af natur er du nysgerrig, nytænkende og modig nok til at gå nye veje.
  • Du har dig selv som menneske med i dit virke og kan lede med hjertet.
  • Du hviler i dig selv og dit lederskab og kan gå til opgaven med passende ydmyghed. 

Vi tilbyder

  • en specialiseret ordblindeefterskole med stolte værdier og et stærkt fællesskab.
  • en engageret og dygtig medarbejderflok, der bidrager aktivt til hele skolens virke.
  • en skole med høj faglighed, hvor eleverne oplever et trygt efterskoleliv på lige fod med andre unge.
  • en bestyrelse, der er forankret i skolens bagland, og som står klar til at give dig den bedst mulige start som forstander.
  • gode fysiske rammer og et levende skolemiljø.

Ansøgningsproces 
Søg stillingen her senest den 21. november 2025.

Første samtalerunde afvikles den 3. december 2025.
Der vil være personprofil, profiltilbagemelding og referencetagning for de kandidater, der går videre til 2. samtale. 

Anden samtalerunde afvikles den 8. december 2025.

Forventet tiltrædelse 1. februar 2026.

Løn og ansættelsesvilkår iht. organisationsaftale for ledere ved frie grundskoler mv. af 15. maj 2025.

Flere oplysninger
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: 
Bestyrelsesformand, Henrik Mortensen, tlf. 20 89 00 44, mail: hmhjyde@gmail.com 
Rekrutteringskonsulent, Anette Ingemansen, tlf. 30 57 99 19 og mail: mail@anetteingemansen.dk

Ønsker du en rundvisning på skolen, kan du kontakte viceforstander Jens Chr. Jensen, tlf. 60 74 03 09, mail: jj@f-e.dk

Farsø Efterskole
Viborgvej 71
9640 Farsø


Tilføjet:
20. oktober 2025
 

Ansøgningsfrist:
21. november 2025

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE