Har du det sorte bælte i relationer og børnefællesskaber, eller er du bare optaget af leg, læring, udvikling og at være sammen med børn, så er det nu, du skal læse videre.
Vi søger en uddannet pædagog (fuldtid eller deltid) med fagligheden på plads og en KÆMPE lyst til at skabe det bedste læringsmiljø for vores børn i indskolingen og på vores SFO.
Du skal have:
- Et godt humør
- Lyst til at indgå i en til tider skør personalegruppe
- Evnen til at gribe nuet og tænke i løsninger
- En stor viden om børns udvikling og interessere dig for, hvordan vi kan arbejde med zonen for nærmeste udvikling
- En nysgerrig tilgang til ting, du undrer dig over
- En god portion tålmodighed
- Forståelse for forskellighed
Og så alt det andet......
Vores skole er bygget op omkring Dojukun, som er baseret på værdier fra karate. Det betyder, at vi arbejder meget med respekt og forståelse for os selv og andre, og vi har faget kampkunst på skemaet fra indskoling til udskoling.
Du skal både være en del af vores skoletimer som støttelærer sammen med et lærerteam, og så skal du boltre dig på vores SFO om eftermiddagen.
Vi er en personalegruppe med en noget blandet profil og øver os hver dag på, at blive en bedre version end den vi var i går.
Vi møder børn, forældre og hinanden på en respektfuld måde, og det er vigtigt for os, at vi taler med hinanden og ikke om hinanden.
Vi har i dette skoleår 168 børn på SFO’en og kan om eftermiddagen gøre brug af vores SFO-lokaler, multisal og dojo samt vores skolegård.
Har du kreative kompetencer, elsker du en god NERF gun-kamp, kan du spille musik eller noget helt fjerde, så tøv ikke med at kontakte os og høre mere eller smide en ansøgning afsted.
Stillingen er på 37 timer, hvor vi arbejder på årsnorm, så der vil være uger, der er tungere timelagt end andre, da vi som pædagoger også er med i omlagte uger eller på særlige dage i skolen.
Det vigtige for os er at skabe sammenhæng, tryghed og genkendelighed for vores børn på skolen.
Hvis du kan se dig selv i dette, så håber vi at høre fra dig.
SFO-leder træffes hver dag imellem 8:00 og 15:00 på telefon: 42929898
Ansøgninger sendes til: ledelsen@parkalleprivatskole.dk
Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem BUPL/FOA og Aftaleenheden ved frie grundskoler.
Ansøgningsfrist søndag d. 31. maj kl. 12.00. Samtaler afholdes 2. og 3. uge i juni.
Stillingen tiltrædes 1. August 2026
Signe Borgstrøm
SFO – leder
Park Allé Privatskole
og
Jimmy Skov Glasdam Adetunji
Skoleleder
Park Allé Privatskole
