fjern søgeboks

Ringe Efterskole søger en engageret lærer til et barselsvikariat for ca. et år med undervisning i dansk, engelsk og valgfag. Tiltrædelse den 15. marts 2026.


ANSØGNINGSFRIST mandag den 19. januar 2026

Nu har du muligheden for at prøve af om efterskole er noget for dig.  Er du en dedikeret lærer, der gerne vil arbejde med unge mennesker i et positivt læringsmiljø med det forpligtende fællesskab i centrum, så kan vi være din nye arbejdsplads?

Vi søger en engageret og dygtig lærer, der kan undervise i dansk og engelsk samt føre 10. klasse til FP10 prøver. Vi foretrækker ansøgere med læreruddannelse i dansk og engelsk eller tilsvarende kvalifikationer. Der er mulighed for at undervise i flere valgfag, her hører vi gerne, hvad du bringer med.

Vi kan til gengæld tilbyde et positivt læringsmiljø og et tæt og godt kollegialt samarbejde omkring det at bedrive god efterskole. Derudover indeholder stillingen kontaktlærerfunktion, almindeligt efterskoletilsyn som aftentilsyn og weekendtilsyn samt deltagelse i lejrture og anderledes dage.

Stillingen er med tiltrædelse 15. marts 2026 og er som udgangspunkt med en ansættelsesgrad på 100 procent. 
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningen sendes i en samlet PDF til job@rfe.dk senest mandag den 19. januar, og samtalerne vil finde sted løbende og senest i uge 5. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til forstander Thomas Danielsen på 22 58 48 98 eller til viceforstander Bente Mousten på 20714419. Se mere on skolens hverdag og værdier på  www.rfe.dk

 

Kontaktinformation:

Ringe Efterskole
Rolighedsvej 25
5750 Ringe



Tilføjet:
17. december 2025


Ansøgningsfrist:
19. januar 2026

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE