fjern søgeboks

Ringe Friskole søger en dedikeret musik- og dansklærer

Holder du af at undervise på en friskole? Har du lyst til at blive en vigtig samarbejdspartner med to erfarne musiklærere i et engageret lærerkollegie, hvor musik og kor vægtes højt blandt friskolens værdier. Så er vi det rette sted for dig.

Stillingen indeholder:

  • Fastansættelse på fuld tid.
  • Dansk-og klasselærerfunktion i 1. klasse.
  • Musik og kor i indskolingen, på mellemtrinnet og i vores musikskole.
  • Støttetimer.


Vi lægger vægt på, at du har:

  • Erfaring med - eller stor interesse i at arbejde på en grundtvig-koldsk friskole.
  • Dansk og musik som linjefag.
  • Stor passion og engagement i undervisning og formidling af musik.
  • Lyst til at engagere dig i friskolens børn og forældre samt vores aktiviteter og arrangementer.
     

Yderligere er det en fordel, at du:

  • Kan undervise i tysk. Det vil kunne blive aktuelt på længere sigt.
  • Er uddannet eller har erfaring som læsevejleder.
  • Har stærke færdigheder i klaverspil – specielt som akkompagnement til morgensang. Yderligere til undervisning af enkeltelever.
     

Vi kan tilbyde:

En velfungerende skole med 210 elever fordelt fra 0. kl. – 9. kl. Et lærerværelse, hvor dialogen er vigtig, og hvor vi virker og udvikler i et samarbejde med hinanden. En stor flok børn og forældre som hjælper med at lave en skole, der har noget på hjerte. Vores fundament er grundtvig-koldsk, og skolen har eksisteret siden 1875. Vi er samtidig en kombineret skole; Ringe Fri- og Efterskole, som ofte gerne samles til morgensang og andre aktiviteter.

Vi håber, at du kan bidrage og finde glæde i en dynamisk dagligdag, som aktiv del af et stærkt skolefællesskab, bestående af kollegaer, børn og forældre.

Ansøgningen sendes i en samlet pdf senest den 26. juni til job@rfe.dk.

Løn og ansættelsesforhold efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Der afholdes samtaler tirsdag den 30. juni.

Henvendelse angående stillingen:

  • Skoleleder: Charlotte Joest: 61 27 48 78
  • Viceskoleleder: Emil Westphal Pedersen: 29 25 67 64

Kontaktinformation:

Ringe Fri- og Efterskole
Rolighedsvej 25
5750 Ringe



Tilføjet:
4. juni 2026


Ansøgningsfrist:
26. juni 2026

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE