Kan du lære børn at knække læsekoden, skrive gode historier og få dem til at opdage, at dansk er ret fedt? I så fald har vi brug for dig pr. 1. august 2026.
Vi søger en dansklærer til indskolingen, der har lyst til at gøre en forskel for elevernes læse- og skriveglæde. Du vil indgå i fagfordelingen på lige fod med dine kommende kolleger, men dansk i indskolingen er et must.
Stillingen er med fastansættelse på deltid op til 80%.
Hvem er du?
- Du brænder for at undervise og har en stærk faglig baggrund i dansk.
- Du har blik for både faglighed og trivsel – og du ved, at relationer er nøglen til god undervisning.
- Du har en tydelig og rolig klasseledelse, og du formår at skabe struktur og tryghed i undervisningen.
- Du er en holdspiller, der bidrager aktivt til fællesskabet og samarbejdet på skolen.
- Dit børnesyn og værdigrundlag stemmer overens med friskolens.
Hvad tilbyder vi?
- Et tæt kollegialt samarbejde med ca. 50 engagerede og dygtige kolleger.
- 180 dejlige elever fra 0. – 9. klasse, som alle fortjener en glad og indholdsrig dagligdag.
- Familie- og livsvenlige arbejdsvilkår.
- En aktiv og understøttende bestyrelse, støtteforening og forældrekreds.
- Gode muligheder for pædagogisk og fagdidaktisk udvikling.
Om os: Vi er en velfungerende friskole beliggende ved Brande. Vi driver skole, SFO, børnehave og vuggestue.
Hos os er der plads til at fejle og hjælp at hente – for såvel store som små. Det er sådan vi lærer nyt.
Humor er en vigtig del af vores hverdag, og vi griner altid MED hinanden.
Ansøgning: Send din ansøgning til kontakt@uhrefriskole.dk senest den 25. maj 2026. Vi afholder samtaler i uge 23. Du er velkommen til at kontakte skoleleder Peter Terney på tlf. 20111140 for nærmere information, eller hvis du ønsker at komme på besøg.
Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.
Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til at byde dig velkommen i vores fællesskab.
Se stillingsopslag som PDF - her.
