fjern søgeboks

Vi søger en dygtig og eventyrlysten dansk-indskolingslærer

til vores naturskønne friskole.


Brænder du for fællesskab, legende læring og natur? Hviler du i arbejdet med relationer og dit eget faglige fundament? Trives du med at arbejde både selvstændigt og i et fællesskab? Brænder du for at gøre en forskel for Munkebjerg Friskoles børn? Så brænder vi for DIG! 

Vi er på udkig efter en lærer, der har: 

  • Dansk som linjefag fra lærerseminariet eller tilsvarende og gerne med musikalske kompetencer
  • God erfaring fra arbejdet med børn i indskolingen
  • Stor lyst og mod på at bruge naturen aktivt i undervisningen
  • Gode relationskompetencer og som formår at bringe disse i spil
  • God energi og lader dette komme til udtryk i dagligdagen samt en stærk klasserumsledelse

Vi kan tilbyde dig 

  • En mulighed for at sætte dit præg på og være en del af en ung friskole
  • At blive en del af et skolefællesskab, som brænder for at skabe et fantastisk børneliv fyldt med læring, lys, magi og natur
  • Fantastiske rammer både ude og inde
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi sammen oplever begejstring, fordybelse og spirende børn 

Munkebjerg Friskole er en ung friskole, som havde opstart i august 2021. Friskolen er omgivet af skøn natur med skov, fjord og åbent land. Vi er en grundtvig-koldsk friskole i udvikling med 118 børn i skolen og ca. 30 børn i vores tilhørende fribørnehave. Vores skoleliv tager afsæt i fire grundlæggende værdier: Lys, læring, magi og natur. På Munkebjerg Friskole starter skoledagen med LÆS LØS i klasserne efterfulgt af morgensang. Dagligt har vi efter frokostpausen ”ro-tid”, der er medvirkende til at skabe et bæredygtigt skoleliv for store som små. 

Vi er en personalegruppe på ca. 25 ansatte fordelt i skole, børnehave, teknisk personale og administration. Vi har elever fordelt på klassetrin fra 0.-9. klasse. 

Praktiske oplysninger

  • Ansøgningsfrist mandag d. 17. november 2025
  • Ansættelsessamtaler onsdag d. 26. november 2025
  • Ansættelsen er pr. 1. januar 2026
  • Stillingen kan være med en ansættelsesgrad på 70-100%
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC
  • Du bedes sende ansøgning, CV og relevante bilag til friskoleleder@munkebjergfriskole.dk
  • Du opfordres desuden til besøge os samt kontakte friskoleleder Bjarne Noer for spørgsmål på telefon 29710216

Vi glæder os til at høre fra dig!

Munkebjerg Friskole
Skovbyvej 30A
Andkær
7080 Børkop


Tilføjet:
23. oktober 2025
 

Ansøgningsfrist:
17. november 2025

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE