Ansættelse- og lønkursus - Jylland
Ansættelse og løn- skolens forskellige personaler
- bliv klogere på, hvordan du ansætter skolens forskellige personaler
De mange typer personale på en friskole betyder, at skolen skal forholde sig både til lederaftaler og forskellige overenskomster for lærere/børnehaveklasseledere, pædagogisk personale og det teknisk/administrative personale.
Ved ansættelse er det vigtigt, at der er helt styr på ansættelsesbreve, ansættelsesforhold, udregning af anciennitet og beskæftigelsesgrad.
Det er nemlig altafgørende for den ansattes lønindplacering og dermed en korrekt udregning af løn og pension.
Dette nye kursus giver dig viden om:
- Hvornår der er krav på et ansættelsesbrev
- Hvad der afgør, om der er tale om en timelønnet eller en månedslønnet
- Hvordan man gør med tilkaldevikarer
- Hvordan anciennitet og beskæftigelsesgradudregnes
- Hvordan I forholder jer til ansatte med mere end en stilling på skolen
Herudover kommer vi ind på løn til skolens personale:
- Reguleringsprocenten
- Løntabellen
- Hvad er grundløn, overenskomsttillæg, arbejdstidsbestemte tillæg og hvad kan aftales lokalt?
- Opgørelse og afregning af en normperiode
Kurset henvender sig til skolens administrative personale og skolens ledelse.