Bestyrelseswebinar: Bestyrelsens værdi- og strategiarbejde
Hvordan kan bestyrelsen arbejde målrettet med friskolens værdier, visioner og strategi – og få det til at leve i hverdagen?
Dette webinar er skabt til bestyrelsesmedlemmer, der står foran at planlægge eller gennemføre den årlige visions-, strategi- eller værdisamtale.
Du får et konkret inspirationsmateriale, som kan bruges direkte i jeres eget arbejde, samt en introduktion til de øvrige ressourcer på Friskolernes hjemmeside.
Konsulenterne Vibeke Helms og Jakob Ringgaard fra Friskolernes Hus guider jer gennem processen og giver tips til, hvordan I skaber et fælles afsæt for skolens fremtidige retning.
Send os jeres spørgsmål
Har I konkrete spørgsmål, så send dem til os på forhånd. Send en mail til vibeke(at)friskolerne.dk, så inddrager vi dem i programmet.
Deltagelse i webinaret er gratis, men kræver tilmelding via 'Min side'.
Link til selve webinaret sendes ud til de tilmeldte umiddelbart før webinaret.