FRISKOLERNEs Ledertræf for dagtilbud og sfo
FRISKOLERNEs første ledertræf for friskolens dagtilbud og sfo!
Foredrag, inspiration og netværk
Træffet er fuldt booket, men kontakt
Friskolernes Hus hvis du ønsker at komme med!
Velkommen til FRISKOLERNEs allerførste ledertræf for dagtilbuds- og sfo-ledere - vi har glædet os længe!
Ledertræffet giver dig en opdatering på aktuelle emner med inspirerende foredrag, erfaringsudveksling og netværk med andre ledere fra hele landet.
Strategisk ledelse af læreprocesser, relationer og evaluering
På dette første træf retter vi spotlightet mod lederens rolle i fremtidens dagtilbud og sfo, og på, hvordan man som leder holder fokus på ledelse af strategiske læreprocesser, de professionelles læring og udvikling.
Vi kommer også omkring, hvad du som leder kan gøre for at styrke relationerne mellem de ansatte, når frustration og afmagt nogle gange spænder ben for samarbejdet.
Og så kommer vi ikke uden om evaluering; her får du i workshoppen på dag to, konkrete modeller og inspiration til forskellige måder at gå til evaluering på, både i forhold til den styrkede pædagogiske læreplan, men også overordnet til evalueringskultur generelt.
Vi håber at se rigtig mange af jer til dette første træf.
Træffet er planlagt af frivillige ledere fra dagtilbud og sfo’er tilknyttet medlemsskoler i samarbejde med Friskolernes Hus.