Kontaktseminar 2023 Süderbrarup
Mød undervisere og skoleledere fra potentielle nye samarbejdspartnere, og sæt gang i jeres skoles internationale arbejde.
På kontaktseminaret mødes du med undervisere og skoleledere fra de danske mindretalsskoler med henblik på at finde samarbejdspartnere til fremtidigt samarbejde, fx til klasseudvekslinger og online samarbejde.
I løbet af de to dage er der indlagt to skolebesøg, oplæg om internationalt samarbejde og mulige aktiviteter generelt samt oplæg om det danske mindretal i Sydslesvig.
Som deltager inddrages du aktivt, og du vil arbejde med din egen skoles ønsker til samarbejde, jeres egne erfaringer og bud på kommende samarbejder med andre skoler.
Med DSB skolerejser og privatindkvartering kan man gennemføre gratis rejser, hvor eleverne får stort udbytte at samarbejde og privat indkvartering syd for grænsen. Der er også mulighed for at man kan bytte privatindkvartering ud med lejrskole – den del er dog ikke gratis.
Gratis for skoler i Erasmus+ programmet
Som en del af kontaktseminaret overnatter du på Christianslyst i Süderbrarup, Tyskland.
Er din skole allerede en del af FRISKOLERNES Erasmus+ aktiviteter – eller på vej til at blive det, er kontaktseminaret gratis. (Inkl. værelse, bespisning, kursus samt kørsel fra egen skole til Christianslyst og retur).
For andre er prisen 1.200 kr. inkl. værelse, bespisning og kursus.
Hent PROGRAM her
Har du spørgsmål til din deltagelse, så tag kontakt til Jakob Ringgaard på jakob@friskolerne.dk, eller kontakt os i Friskolernes Hus på T: 626613013.