Læsevejlederkursus modul 3
Læsevejledning forankret i egen praksis
På dette modul foldes alle aspekter omkring vejledning i forbindelse med læseindlæring, tekstforståelse, stavning og skriftlig formidling ud i praksis.Der arbejdes med:
- at transformere resultaterne fra relevant afdækning på egen skole til en konkret undervisningsplan for den kommende læse-, skrive- og staveundervisning.
- afdækning og undervisning af hele klasser og enkeltelever med særlige behov. Kursisterne medbringer og fremlægger konkrete problemstillinger fra egen skole i form af klasse- og elevbeskrivelser med tilhørende læse-, skrive- og stavetests.
- udarbejdelse i løbet af kurset planer for konkrete undervisningsforløb i læsning, skrivning og stavning.
Med udgangspunkt i de praktiske præsentationer udveksles viden om metoder, materialer og hjælpemidler, rådgivning og vejledning i relation til læsning og læsevanskeligheder.
Den samlede vejlederuddannelse
Sammen med den teoretiske viden fra Modul I og II kvalificerer dette modul deltagerne til at forestå alle elementer i en læsevejledning, lige fra afdækning af elevernes danskfaglige færdigheder til tolkning og anvendelse af resultaterne i forbindelse med rådgivning og vejledning i opstilling af danskfaglige mål og tilrettelæggelse af danskundervisningen for de enkelte elever og klassen som helhed.
Underviser: Ina Borstrøm, selvstændig læsekonsulent, foredragsholder og lærebogsforfatter. Oprindeligt uddannet audiologopæd fra Københavns Universitet.
Ved tilmelding kan du vælge overnatning fra dagen før (750 kr. inkl. morgenmad).
OBS: Modulerne 1, 2 og 3 tages i kronologisk rækkefølge
Der er tilmelding til hhv. modul 1, 2 og 3 enkeltvis, så husk at tilmelde dig modul 1 og 2 også.
Modulerne fyldes hurtigt, så vent ikke for længe med din tilmelding.