Skoleårets planlægning - mindre øvede

Få planlagt arbejdstiden for næste skoleår med sparring fra Friskolernes Hus
(Deltagelse på dette kursus forudsætter deltagelse i et forberedende webinar den 8. april kl. 16-17.30. Se mere om dette nederst.)
På FRISKOLERNEs kursus i arbejdstidsplanlægning kommer du på forkant med planlægning af det kommende skoleårs arbejdstid for såvel skolens lærere, pædagoger samt teknisk/administrative personale.
Vi tager udgangspunkt i FRISKOLERNEs nyeste værktøjer til arbejdstidsplanlægning.
Planlægningsværktøjerne lever op til de nyeste arbejdstidsregler, og kan med stor fordel bruges til løbende ændringer, statusopgørelser samt opgørelse ved normperiodens afslutning.
Kursus i brugen af værktøjer og workshop
Kurset indeholder et kursus i brugen af FRISKOLERNEs arbejdstidsplanlægningsværktøj, og vil veksle imellem oplæg/kursus og workshop. (Har du ikke brug for kursusdelen, så se i stedet de to kurser for øvede i maj.)
I workshopdelen arbejder hver enkelt skole med egne ansattes arbejdstid.
Vi opfordrer til, at der deltager mindst to fra hver skole.
Vær med til tre intense dage, hvor tidligere deltagere især har værdsat "arbejdsroen" og den sparring, du får dels af de øvrige deltagere, dels fra konsulenterne fra Friskolernes Hus.
OBS: Forberedende webinar den 8. april for deltagere på dette kursus
For at udnytte tiden på selve kurset den 15.-17. april bedst muligt, og samtidig gøre kurset mindre kompakt for dig som deltager, afholder FRISKOLERNEs et forberedende webinar den 8. april. Tilmeld dig webinaret her.
Webinaret varer ca. 1,5 time og er en forudsætning for deltagelse på det fysiske kursus.
Undervisere: Tove Dohn og Jakob Ringgaard – konsulenter i Friskolernes Hus.
Umiddelbart før kursets afholdelse vil du modtage yderligere information om, hvad du skal forberede og medbringe, samt et detaljeret program.
Har du spørgsmål, så kontakt Friskolernes Hus.
