Webinar: Nye GDPR-skabeloner til behandling af persondata
Få gennemgået de nye GDPR-skabeloner på webinar
På webinaret vil du få en gennemgang af, hvordan skabelonerne kan tilpasses, så de passer til jeres friskole. Du får en introduktion til materialet, gennemgang af skabelonerne samt mulighed for at stille spørgsmål.
Skabelonerne er udarbejdet af FRISKOLERNE sammen med de øvrige skoleforeninger og de indgår i en samlet pakke af skabeloner til skolernes arbejde med behandling af personoplysninger.
Skabelonerne er tilgængelige på friskolerne.dk, hvor de ligger sammen med vores øvrige værktøjer til administration og GDPR.
Materialet er udviklet med blik for skolens hverdag og skal gøre det lettere at arbejde systematisk og korrekt med persondata – både i forhold til medarbejdere, elever og forældre.
Skabeloner og gældende lovgivning
Skabelonerne skal tilpasses af den enkelte skole og gør det derefter lettere at arbejde systematisk og korrekt med persondata for både medarbejdere, elever og forældre. Samtidig skaber de overblik og tryghed og hjælper med at sikre, at skolens praksis lever op til gældende regler – uden at gøre arbejdet unødigt komplekst.
Undervisere på webinaret er: Jakob Ringaard og Dzenana Causevic, Friskolernes Hus.
Se og hent skabelonerne i værktøjssamlingen her.
Webinaret afholdes på Zoom og link sendes ud et par dage før afholdelse. Webinaret optages, så der er mulighed for at se det efterfølgende. Ønsker I at modtage optagelsen, skal I blot tilmelde jer webinaret.
