fjern søgeboks

Temadage: Find de giftige ingredienser i jeres stresscocktail

To temadage om arbejdsmiljø arrangeret af skoleforeningerne og Frie Skolers Lærerforening
Den 27. oktober på Scandic Roskilde og den 17. november på Hornstrup Kursuscenter ved Vejle

Hvilke faktorer kan være med til at skabe stress på jeres skole? 
Det kommer I hjem med svarene på, når I har deltaget på denne temadag. 

9 ud af 10 stressramte angiver, at arbejdet er en primær eller medvirkende årsag til deres stress. 
Alligevel er det oftest kun den ansatte selv, der får hjælp hos f.eks. en psykolog eller stresscoach.

Målsætningen med denne temadag er, at I får mere systematiske og dybere løsninger, som hjælper jer til at behandle årsagerne til stress på netop jeres skole i stedet for, at de stressramte kun får individuel symptombehandling.

Arbejdsrelateret stress opstår ofte i mødet mellem tre elementer. Hvis en eller flere af disse tre elementer strider imod de øvrige, kan det blive til en giftig stresscocktail:

  • Arbejdsopgavens karakter (f.eks. vidensarbejde, rutinearbejde, høje følelsesmæssige krav etc.)
  • Den, der skal udføre opgaven (f.eks. motivationsprofil, kompetenceprofil etc.)
  • Rammerne for arbejdet (f.eks. strukturelle, kulturelle og ledelsesmæssige forhold)

For nogle medarbejdere kan den giftige ingrediens være uklare krav, for andre en alt for fragmenteret hverdag eller høje følelsesmæssige krav. 

På temadagen får I hjælp til at analysere hvilke ingredienser i jeres konkret sammenhæng, der kan udgøre en giftig stresscocktail. 

Som deltager på temadagen får I:

  • Indsigt i, hvordan stress ofte opstår i mødet mellem opgaverne, den ansatte og rammerne for at udføre arbejdet
  • Viden om fire forskellige stressformer, hvoraf tre handler om mangel på mening i arbejdet
  • Hjælp til at analysere, hvilke faktorer på jeres skole, der kan udgøre en farlig stresscocktail
  • Indsigt i mulige modgifte, så I bedre kan forbygge og håndtere stress på skolen

Temadagen er for ledelse, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter eller samarbejdsudvalgsmedlemmer. Ved at deltage sammen, kan I på dagen lægge planer for arbejdet på skolen og sammen arbejde på at fastholde og skabe et godt arbejdsmiljø. 

Underviser
Helle Hedegaard Hein, cand.merc., ph.d. er selvstændig forsker, konsulent og foredragsholder. Hun udgav i 2023 bogen ’En giftig stresscocktail – når stress skyldes mangel på mening’, hvor hun med begrebet stresscocktail giver et perspektiv på stress, som sætter fokus på rammerne for opgaveløsningen. 

Praktisk information:
Temadagen udbydes to gange – den 27. oktober på Scandic Roskilde og den 17. november på Hornstrup Kursuscenter. 
Undervisningen starter kl. 10.00 og slutter kl. 16.00. Der serveres morgenkaffe fra kl. 9.30.
Tilmelding til begge datoer til Frie Skolers Lærerforening 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE