En ekstern tovholder kan give rammesætning og drivkraft
Et velfungerende netværk er en givende mulighed for erfaringsudveksling og kollegialsparring.
Med en ekstern underviser og tovholder kan netværket tilføres ekstra dimensioner i form af faglige input samt sparring eller coaching.
Desuden får I hjælp til at rammesætte og drive netværket.
Mange netværk smuldrer efter noget tid trods gode intentioner, fordi det kræver tid og overskud at arrangere og drive et netværk.
Derfor kan det være en god idé at bruge penge på en ekstern tovholder. Det kan være dét, der gør netværket levedygtigt.
Skab jeres egen løsning
En model kan være et medlemskab af et netværk med et årligt kontingent, der går til en tovholder, der planlægger, koordinerer, underviser og faciliterer jeres møder samt står til rådighed som sparringspartner også mellem møderne.
Indholdet på og omfanget af møder aftaler I selvfølgelig selv med tovholderen i netværket.
Det kan anbefales, at der planlægges møder med internater, der kan være med til at opbygge det tillidsfulde rum, der er afgørende for et godt netværk.
Friskolerne kan være behjælpelige med at skabe kontakt til en tovholder.
Kontakt Vibeke Helms på T: 62613013 eller vibeke(at)friskolerne.dk