Få en faglig opdatering og ny viden, der styrker din faglige praksis
Er du læsevejleder på en friskole? Så er FRISKOLERNEs Netværksdag for læsevejledere en oplagt mulighed for faglig opdatering, praksisnær sparring og erfaringsudveksling med kollegaer fra hele landet. Dagen er målrettet dig, der til daglig arbejder med læsevejledning i praksis.
Du får oplæg og workshop omkring konkrete metoder, der kan styrke din professionelle praksis. Stine Fuglsang Engmose giver et oplæg om elever med usikker fonologisk kodning (de gule elever). Med afsæt i projektets materialer og resultater får du konkrete redskaber til at styrke din praksis som læsevejleder.
Dagen igennem vil Ina Borstrøm, der er selvstændig læsekonsulent og kendt underviser på FRISKOLERNEs Læsevejlederkurser, indgå som faglig sparringspartner og facilitator for workshops og erfaringsudveksling.
Kom med til en dag med stor erfaringsudveksling og mulighed for at drøfte konkrete og praksisnære spørgsmål. Alt sammen med det formål, at styrke dig som læsevejleder.
