Hvad tænker du, hvis vi siger inklusion? Hvis du får indre billeder af larm, overbebyrdede lærere og embedsmænd med lange spareknive, er det ikke så mærkeligt. Sådan taler vi ofte om inklusion i dag.
I denne nye artikel fra Magasinet Friskolen kan du ikke kun læse om bogstaver og bundlinjer, men også om normalbegrebet, om pædagogisk værtsskab og om et fællesskab uden (for mange) særordninger.
Det der med fællesskab
Friskolerne har altid gjort det – fokuseret på fællesskabet, fordi det også tjener den enkelte bedst. Og måske ligger nøglen til den bedste inklusion lige præcis der, i en tid hvor normalbegrebet er under pres, og særordninger er blevet noget nær en norm.
LÆS OG DEL artiklen "Fællesskabet for de mange hjælper de få bedst"
Online artikler fra Magasinet Friskolen
FRISKOLERNEs medlemsmagasin udgiver nu også enkeltstående artikler, der kun kan læses online. De bliver dermed ikke trykt på papir og sendt ud til jer på skolerne eller direkte i fysiske postkasser.
I oktober udkom både en artikel om 10. klasse og en artikel om folkeskolens kvalitetsløft. Den tredje her om inklusion er netop udkommet - og der er flere på vej. De nye online artikler kan, ligesom magasinerne, læses kvit og frit på www.magasinetfriskolen.dk samt i magasinets gratis app (se link nedenfor).
Både på web og i app'en er det let at dele både artikler og magasiner med dem, som du synes, bør læse med; kolleger, forældre eller andre, der kunne have interesse i at blive klogere på de danske friskoler.
God læselyst!
DOWNLOAD MAGASINET HER:
iPhone/iPad: https://apps.apple.com/dk/app/friskolen/id1565793057
Android – Smartphone/tablet: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.prenly.friskolen
Computeren: www.magasinetfriskolen.dk