fjern søgeboks

FRISKOLERNEs Pedelseminar om DKV-planer, låsesystemer og udskiftning af vinduer er åbent for tilmelding

Den 29.-30. oktober 2025 inviterer FRISKOLERNE medlemsskolers pedeller til halvandet døgn med faglige oplæg, workshops og virksomhedsbesøg - og masser af konkrete input til din hverdag på friskolen.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer
03.06.25

På FRISKOLERNEs årlige pedelseminar er der både faglige oplæg, workshops og videndeling mellem deltagerne.
 
I år sætter vi fokus på DKV-planer (Drift-, kontrol-og vedligeholdsplaner), hvor du får indblik i regler, lovgivning samt kontroller. I workshopdelen arbejder du med udarbejdelse af din egen DKV-plan.

Dag to kigger vi på låsesystemer og låseplaner. Nogle systemer er ved at udgå, og hvad kan man så kombinere med ens nuværende system? Vi tager også fat i GDPR-delen af låseplaner og ser på opbygning af en låseplan for jeres skole.
Kurset slutter med et oplæg om udskiftning af vinduer i ældre bygninger og reglerne på området.

Sparring og netværk med andre friskoler
Kurset samler pedeller fra medlemsskoler landet over og giver, ud over de faglige indlæg, mulighed for sparring og netværk med andre i samme funktion på andre friskoler.
Bag kurset står en gruppe frivillige pedeller, der sammen med Friskolernes Hus, sammensætter programmet.

Har du spørgsmål til kurset eller dets indhold, så kontakt Friskolernes Hus.

Læs mere og se programmet her

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE