fjern søgeboks

Gratis kursus i frivillighed for alle lærere

Skal du være med på det første kursus, der sætter fokus på at få FRIVILLIGHED på skoleskemaet? Kurset er gratis og udbydes af Frivillighedsalliancen. Underviser er Kristina Mulle Yde.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer , Administration
28.04.26

Sæt eleverne fri!

Som månederne er gået, har man i Frivillighedsalliancen erfaret, at det kan være udfordrende for lærerne at sætte eleverne fri. Som lærer ønsker man, at eleverne får gode oplevelser med at være frivillige, og derfor kan det være en udfordring at træde tilbage og lade dem tage styringen.

Frivillighedsalliancen arbejder på et undervisningsmateriale, der hjælper dig som lærer med at have kontrol over proces og rammer på en måde, så indhold og udførsel ejes af eleverne. 

“Det er vigtigt at eleverne får ægte oplevelser, og derfor kan det være godt med nogle gode brugbare og nemme redskaber. Det er hele ambitionen med det nye undervisningsmateriale”, udtaler Kristian Mulle Yde, “Samtidig bygger vi frivillighedsmusklerne op hos eleverne, så de i løbet af året kan mere og mere."

PRAKTISK INFO
Sted: Centralt i Danmark
Dato: 22. oktober 2026
Tid: 09.00 - 15.30
Pris: Gratis

KURSETS INDHOLD
På kurset får du en metode, der hjælper dig med at sætte eleverne fri samtidig med, at du som lærer stadig er på banen. Du får også 

  • Undervisningsmaterialer
  • Årshjul med idéer
  • Sparring
  • Netværk med andre skoler

UNDERVISER
Kristina Mulle Yde er underviser på kurset og er medudvikler af den prjektorienterede Ryslinge-model. Hun har stor erfarring med undervisning, hvor elevernes engagement og handlekraft er i centrum. Til daglig er Kristina lærer på Ryslinge Efterskole og har været en del af Frivillighedsalliancen. 

VIL DU MED PÅ KURSUS?
Er du interesseret i at være med d. 22. oktober til Frivillighedsalliancens første heldags kursus i ‘Frivillighed på Skoleskemaet’, så er tilmeldingen nu åben.

TILMELD DIG HER

Kontakt projektleder Tinna Jørgensen, hvis du har spørgsmål - og læs mere om Frivillighedsalliancen her.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE