Gennem kunstner Stine Marie Jacobsen er det muligt at bestille gratis bøger/undervisningsmateriale med konkrete opgaver, leg, og oplæg til dialog om demokrati, lov og ret. Materialet er målrettet grundskoleelever - hovedsageligt børn over 11 år.
Sammen kan lærere og elever udforske spørgsmål som: Hvad ville din dom være for rigtige retssager, og hvordan ville du omskrive lovene i Danmark, så de ville være mere retfærdige? Med praktiske og nyttige værktøjer og retningslinjer kan der arbejdes på lovgivning, hvor eleverne lærer at argumentere.
Law Shifters engagerer unge borgere i lov og demokrati. Law Shifters får unge til at diskutere deres politiske meninger, etiske synspunkter og følelse af retfærdighed, når de dømmer reelle retssager og skriver nye lovforslag, der afspejler den virkelighed, de er en del af i dag.
Bogen er skrevet af kunstner Stine Marie Jacobsen og sælges sædvanligvis for 200 kr. stk., men kan anskaffes gratis via Friskolernes Hus - via birgitte@friskolerne.dk
Læs mere om Law Shifters her: stinemariejacobsen.com/law-shifters/