fjern søgeboks

Hvordan bruger din friskole friheden?

Det er en friskoles eksistensgrundlag at kunne italesætte, hvordan man bruger sin frihed. I Magasinet Friskolens artikelserie 'Vi bruger friheden til...' skiftes FRISKOLERNEs medlemsskoler til at fortælle, hvordan de hver især bruger deres frihed.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Administration , Magasinet Friskolen
27.10.25

En af de mest markante forskelle på folkeskole og friskole er friheden til at drive skole på egne betingelser. Det er dermed også det mest centrale i friskoleloven, og friheden kan opdeles i følgende fem frihedsprincipper; ideologisk frihed, pædagogisk frihed, økonomisk frihed, ansættelsesmæssig frihed og elevfrihed. 

Få overblikket over de fem frihedsprincipper her - LÆS eller LYT.


Hvordan bruger medlemsskolerne friheden?
Undervisningen skal stå-mål-med folkeskolen, men vejene dertil kan være vidt forskellige. Det viser friskoler landet over hver eneste dag. 

At bruge sin frihed behøver ikke at betyde, at man som friskole vender alting på hovedet. Det kan også ske i det små. Det kan handle om lejrskoler, samlæste klasser, fagrækker, måder at arbejde med elevernes demokratiske dannelse, at undervise i temaer og så videre. 

Find hele artikelserien her


Lørslev Friskole bruger friheden til at sikre forældredeltagelse
I det nyeste Magasinet Friskolen er det Lørslev Friskole, der fortæller om, hvordan de sikrer, at alle forældre - og ikke kun Tordenskjolds soldater - hjælper med opgaver som forældrerengøring, arbejdsdage og kagebagning året igennem. 

På Lørslev Friskole har bestyrelsen nemlig sat alle opgaver og familier ind i et Excel-ark. For når rammerne er på plads, siger de, så kan ressourcerne bruges på det vigtigste – nemlig børnene.

Læs artiklen fra Lørslev Friskole.

 

Hvordan bruger I friheden på din friskole? Kontakt redaktør på Magasinet Friskolen, Mie Lund Hansen, hvis I har en inspirationshistorie at fortælle til det kommende magasin.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE