Hvordan påvirker kunstig intelligens børn og unges digitale hverdag – og hvad bør man som forælder, ung eller barn være opmærksom på? I denne podcast sætter Datatilsynet fokus på AI-værktøjers brug på sociale medier, spil og chatbots og ser nærmere på, hvordan personoplysninger kan blive indsamlet og anvendt.
I podcasten taler de medvirkende om, hvordan AI fungerer, hvorfor børn og unge har ret til særlig beskyttelse af deres privatliv, og hvilke databeskyttelsesretlige rammer der gælder. Samtidig gives konkrete råd til, hvordan man kan tale om AI i hverdagen, skabe gode digitale vaner og forholde sig kritisk til, hvad der deles online.
Udgivelsen er egentlig målrettet børn og deres forældre, men lærere og pædagoger, der arbejder med digital dannelse, kan også have gavn af at lytte med.
Medvirkende i podcasten er jurist Johan Daugaard og kommunikationskonsulent Hisar Sindi fra Datatilsynet.
