Både lærere og ledelse oplever, at forældrenes forventninger stiger - både til tilgængelighed, indflydelse og detaljer i undervisningen.
Udviklingen kan være med til at skabe en tvivl om hvor skolen starter, og hvor hjemmet slutter. Når grænserne bliver uklare, udfordrer det både den psykologiske tryghed og arbejdsmiljøet for medarbejdere og ledelse.
Sammen med Frie Skolers Lærerforening og de øvrige skoleforeninger inviterer FRISKOLERNE til i alt to temadage om skolens arbejdsmiljø.
Skab tydelige rammer og styrk dialogen
På temadagen vil du møde Underviser David Graae, der er autoriseret erhvervspsykolog og forfatter til bogen "Grænsesætning og dialog - psykologisk tryghed i forældresamarbejdet". Han har gennem 13 år rådgivet skoler og dagtilbud samt udviklet praktiske værktøjer til at skabe tydelige rammer og styrke dialogen mellem professionelle og forældre.
Som deltager kan du glæde dig til at få:
- Indsigt i de psykologiske dynamikker, der præger forældresamarbejdet i dag
- Viden om, hvordan tydelige rammer og forventningsafstemning styrker arbejdsmiljøet
- Konkrete værktøjer til grænsesætning, tryg dialog og håndtering af svære situationer
- Inspiration til, hvordan I som ledelse og tillidsvalgte kan arbejde systematisk med området på skolen
- Fælles sprog og metoder, som kan bruges i personalegruppen og i skolens samarbejdsfora
Temadagen er for ledere, tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter eller samarbejdsudvalgsmedlemmer. Vi opfordrer til at deltage sammen, så I på dagen kan lægge planer for arbejdet med det gode arbejdsmiljø på jeres skole.
Praktisk information
Temadagen om psykologisk tryghed i forældresamarbejdet udbydes to gange:
- Den 20. oktober 2026 kl. 10-16 på Scandic Roskilde - tilmeld dig her
- Den 2. november 2026 kl. 10-16 på Hornstrup Kursuscenter - tilmeld dig her
Tilmelding sker direkte via Frie Skolers Lærerforening.
