fjern søgeboks

Normering i privatinstitutioner – NY bekendtgørelse

D. 1. januar 2025 trådte kravet om minimumsnormering i privatinstitutioner i kraft.
Af: Tove Dohn, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
22.04.25

Friskoleforeningen har tidligere gjort opmærksom på problematikken i, at der i den nu tidligere tilhørende vejledning blev beskrevet at ansatte under beskæftigelsesordninger herunder fleksjobansatte ikke tæller med i opgørelsen.

Herudover fremgik det af nu tidligere bekendtgørelse, at beregningen i aldersintegrerede privatinstitutioner skulle beregnes ud fra en fordelingsnøgle, der beregnes ud fra driftstilskud og forældrebetaling til hhv. vuggestue og børnehave, hvilket kunne resultere i en ikke fair normeringsopgørelse. Særligt i de kommuner, der vælger at medregne kommunens dagplejere i deres budgetterede driftsudgifter, ville det få stor betydning.

Ny bekendtgørelse
D. 25. marts 2025 har Børne og Undervisningsministeriet udstedt en ny bekendtgørelse om opgørelse af normering i privatinstitutioner.

Af bekendtgørelsens § 6 fremgår nu, at pædagogisk personale i fleksjob tæller med i normeringsopgørelsen.

Opgørelsesmetoden for aldersintegrerede privatinstitutioner er i bekendtgørelsens § 9 stk. 3 ændret til, at fordelingsnøglen beregnes ud fra privatinstitutionens principper for hvor mange ressourcer, der tildeles pr. barn i hhv. vuggestue og børnehave.

Af den tilhørende vejlednings pkt. 3.6 fremgår det, at ved ressourcer f.eks. forstås økonomiske midler eller antal pædagogiske personaler, og at privatinstitutionens principper for, hvor mange ressourcer privatinstitutionen tildeler et barn i vuggestuen i forhold til et barn i børnehaven, benyttes som et alternativ til, at der skal foretages en minutiøs registrering af personalets arbejdstid i henholdsvis vuggestuer og børnehaver i privatinstitutionen.

I vejledningens bilag 1 – trin 2.3 og eksempel 2.5 er beregningerne nærmere beskrevet.

Læs Bekendtgørelsen her: Bekendtgørelsen om opgørelse af normering i privatinstitution

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har til bekendtgørelsen om opgørelse af normering i privatinstitutioner udsendt en ny grundig vejledning. Vejledningen beskriver opgørelse af normeringen for hhv. vuggestue, børnehave og aldersintegrerede institutioner. I bekendtgørelsens vejledningen - bilag 1 er der vist regneeksempler på, hvordan normeringstallene beregnes.

Læs tilhørende vejledning her: Vejledning til opgørelse af minimumsnormering

 

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE