fjern søgeboks

Opdaterede skabeloner til ansættelsesbeviser og enkelte nye

FRISKOLERNE har opdateret skabeloner til ansættelsesbeviser til alt skolens personale samt udarbejdet nye skabeloner til brug for ungarbejder under 18 år ansat på skolen.
Af: Dzenana Causevic, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
05.05.25

Du kan nu finde opdaterede skabeloner til ansættelsesbeviser til alt skolens personale samt udarbejdet nye skabeloner til brug for ungarbejder under 18 år ansat på skolen. 

Skabelonerne er til personale, der er omfattede af de statslige organisationsaftaler (som skal følges), og så er der skabeloner til ansættelsesbeviser, hvor skolen har tiltrådt overenskomst for det pågældende personale. Derudover er der skabeloner til ansættelsesbevis for personale, hvor skolen ikke har tiltrådt overenskomst. 

Efter ønske fra skolerne har vi også udarbejdet særskilte ansættelsesbeviser til unge under 18 år – ansat på skoler med og uden overenskomst.

En enkelt skabelon – til brug for ansættelse af skolens leder – er udarbejdet i samarbejde med Frie Skolers Lederforening. 

Der er ikke tale om helt nye skabeloner ansættelsesbeviser men derimod en opdatering af de tidligere velkendte skabeloner. Dog har vi foretaget materielle rettelser til fx punktet om 'Sygdom' og punktet ‘Oplysninger om behandling af den ansattes persondata og indsigt i egne forhold’. Sidstnævnte punkt har vi valgt at uddybe i bilag til ansættelsesbevis i form af en særskilt skabelon for privatlivspolitik.

Hvis skolen ansætter nyt personale, er det vigtigt at anvende de opdaterede skabeloner. Det er også en rigtig god ide at opdatere ansættelsesbeviser udstedt før den 1.7.2023, hvor der kom en lovændring, som de nye skabeloner tager højde for.

Det er af helt afgørende betydning, at skolen vælger det korrekte ansættelsesbevis, og fx skal skolen ikke vælge et ansættelsesbevis, der er i henhold til en overenskomst på området, hvis skolen ikke har tiltrådt overenskomst. Friskolernes Hus har, for de fleste skoler, registreret hvilke overenskomster, skolen har tiltrådt. 

Skolerne er velkomne til at rette henvendelse for at få hjælp til at finde det rigtige ansættelsesbevis. 

Skabelonerne er at finde her

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE