FRISKOLERNE har redigeret skabelonen til bilag til vedtægterne til de skoler, der har dagtilbud.
Der er tale om en skabelon, og skolerne kan derfor tilpasse efter lokale forhold. Dog skal skolen være opmærksom på, at bilaget skal være i overensstemmelse med dagtilbudsloven og friskoleloven.
Der er ikke krav om at forelægge og træffe beslutning om ændringer til vedtægtsbilaget på skolens generalforsamling, og ændringer til vedtægtsbilaget kan derfor besluttes af skolens bestyrelse.
FRISKOLERNE anbefaler dog, at bestyrelsen som minimum forelægger ændringer til vedtægtsbilaget for generalforsamlingen, hvis der alligevel skal ske inddragelse af generalforsamlingen i forbindelse med overgangen til de nye standardvedtægter, som skolen skal overgå til inden d. 1.1.2027.
OBS! Bilagsvedtægten skal til godkendelse ved kommunen, når ændringerne er truffet af skolens bestyrelse og/eller generalforsamlingen.
Der er enkelte begreber i vedtægtsbilaget, som skolen bør være opmærksom på i forbindelse med læsning:
- Betegnelsen ”privatinstitution” er det, som vi i daglig tale kalder dagtilbud.
- Betegnelsen ”Forældrebestyrelsen” er det, som mange skoler i daglig tale kalder dagtilbuddets forældreråd.
- Ved ”forældre” forstås de personer, der på tidspunktet for valget til bestyrelsen har del i forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i friskolens dagtilbud eller den forælder, hvor barnet opholder sig mest, men som ikke nødvendigvis har del i forældremyndigheden.
