Medarbejder- og kompetencestyrelsen har udmeldt reguleringsprocenten gældende fra og med d. 1. april 2026. Reguleringsprocenten ændres hermed fra 24,9126 til 26,5085. Med den nye reguleringsprocent følger en ny løntabel, der giver et overblik over alt løn til skolens overenskomstansatte.
Vær opmærksom på, at ændringen af reguleringsprocenten er gældende fra og med 1. april 2026, hvilket betyder at bagudlønnede skal have deres løn reguleret for april måned. Har skolen forudlønnede reguleres de for både april og maj måned.
Resultatet fra ultimoforhandling OK24, som betød en pensionsstigningen til det pædagogiske personale, er beskrevet på løntabellens forside og at se i fanen ”BUPL-FOA”.
Løntabellen i hhv. excel og PDF kan hentes her:
Reguleringsprocent pr. 1. august 2026
Medarbejder- og kompetencestyrelsen har samtidig med udmeldingen af reguleringsprocenten pr. 1. april også udmeldt reguleringsprocenten pr. 1. august 2026. Reguleringsprocenten pr. 1. august er: 27,3204.
Friskolernes Hus udsender primo juli måned en ny løntabel gældende pr. 1. august 2026, hvor undervisningstillægget til deltidsansatte lærere og børnehaveklasseledere også ændres.
