Analysebureauet Moos-Bjerre Consultans har for Daginstitutionernes Landsorganisation, DLO, udført beregninger, der viser, at børn i private daginstitutioner får langt mindre i offentlige tilskud, end hvis deres forældre havde valgt en kommunal daginstitution. Analysen viser, at vuggestuebørn i en privat institution i gennemsnit modtager kr. 8.243 mindre end et barn i en kommunal vuggestue, og et børnehavebarn får kr. 1.175 mindre. Disse beregninger handler kun om det tilskud, der skal gå til personaletimer. Derudover får mange institutioner et for lavt tilskud til deres husleje og bygningsudgifter, hvilket betyder at forskellen i lønbudgettet bliver endnu større.
Minimumsnormeringer gør forskellen tydeligere
Konsekvenserne af de lave tilskud har været et kæmpe problem i opretholdelsen af de vigtige små private daginstitutioner i årevis. Snart bliver institutionerne også målt på overholdelse af minimumsnormeringskrav. DLO har fået udført beregninger for et solidt udsnit af landets private daginstitutioner, der viser, at i hvert fald to ud af tre institutioner ikke vil kunne overholde lovens krav. En sådan manglende overholdelse vil ifølge loven normalt betyde, at godkendelsen til at drive daginstitution bortfalder.
For forældrene får det store konsekvenser, hvis den lille institution, der ligger tæt på bopælen, forsvinder. Desuden kan forældrene have valgt den private daginstitution pga. en særlig pædagogik – bevægelse, musik eller natur. De private daginstitutioner er ofte oprettet af forældre eller pædagogiske ildsjæle for at bevare en børnehave eller vuggestue i nærheden af deres bopæl.
DLO peger på, at aktindsigter fra en stort antal kommuner tyder på, at kommunerne har forskellig praksis for, hvordan beregningerne foretages, og også hvordan kommunernes egne udgifter konteres. Det tyder på, at økonomien på dagtilbudsområdet kunne trænge til et serviceeftersyn, siger DLO’s generalsekretær, Tanja Krabbe, »Fra mangeårige dialoger med forvaltningerne har vi erfaring for, at kommunerne kan tolke reglerne forskelligt. Vi ved, at det mange steder er svært at få indblik i kommunernes beregninger. Når vi så får det, er de meget forskellige. Det giver også en utryghed for forældrene, om tilskud beregnes rigtigt. Der burde være fuld transparens. Og så burde Børne- og Undervisningsministeren sikre, at der blev lavet klarere konterings- og beregningsvejledning til kommunerne, så det ikke er det vilde vesten, som vi ser nu«.
Baggrund
De private daginstitutioner er spredt over hele landet. De drives typisk af en forældrekreds eller pædagogiske ildsjæle, og i landdistrikterne er de ofte eneste dagtilbud i lokalsamfundet. Hovedprincipperne i dagtilbudsloven giver børn i alle daginstitutioner samme driftsvilkår, men flere undtagelser både i loven, og i måden de beregnes på i den kommunale praksis, betyder, at flertallet af de private græsrodsinitiativer er truet på deres overlevelse inden for få år.
Normeringskravet måles på bruttoløn pr. barn, som i de private daginstitutioner typisk samlet set er mindre netop på grund af de mindre tilskud. Selvom de private daginstitutioner ofte kan matche den kommunale normering målt i tid med børnene – risikerer flertallet af de private daginstitutioner i 2028 at miste deres godkendelse.
Lovreglerne, der især giver børnene i de små private daginstitutioner færre kroner til personaletimer, er:
Driftstilskuddet til vuggestuebørnene beregnes på baggrund af et gennemsnit af kommunens udgifter til vuggestuepladser OG til de billigere dagplejepladser. Men en vuggestueplads koster det samme at drifte, uanset hvordan vuggestuen er oprettet. Institutionen skal overholdes samme regler til kvalitet, arbejdsmiljø osv.
Løsningsforslag: samme type institutionsplads skal have samme tilskud
Når udgifterne til børn i de kommunale institutioner overstiger budgettet, får børn i private institutioner ikke tilsvarende forhøjet deres tilskud. Det er et problem, hvis for eksempel lønningerne stiger uforudset på hele området.
Løsningsforslag: Reglerne skal sikre, at børnene ligestilles og altid udløser det samme beløb til personaletimer, særlig støtte, aktiviteter, bygninger og lokal ledelse
Bygningstilskuddet beregnes på baggrund af utidssvarende regler - en reminiscens fra da der var mange selvejende institutioner og få private. De mange private daginstitutioners tilskud beregnes på baggrund af de selvejendes ejendomsudgifter - men de vurderes ofte af kommunen som meget lave. Eksempelvis tildeles private daginstitutioner i Roskilde kr. 23 pr. barn til huslejeudgifter.
Løsningsforslag: Bygningstilskuddet skal dække bygningsudgifter, enten ved en national takst eller en procentsats, som man gør på ældreområdet.
For mere information kontakt
Generalsekretær Tanja Krabbe, DLO, 93399065/ tanja@dlo.dk - eller kommunikationskonsulent i DLO Christine Holm Donatzky, 61476509/ christine@dlo.dk
- eller Ole Carl Petersen, Friskolernes Hus, ole-c@friskolerne.dk
Rapporten kan læses her: Analyse af forskelle på tilskud til børn i private og offentlige daginstitutioner MBC for DLO (pdf - 1,0 MB)
