FRISKOLERNE står bag initiativet, men håbet er, at alle landets grundskoler – også folkeskoler – vil holde Åben Skole.
Hvorfor?
Formålet med Åben Skole er, at alle grundskoler inviterer forældre. lokalsamfund og andre interesserede til at komme og opleve deres lokale skole.
Ved at åbne dørene til Åben Skole, er I med til at sætte fokus på den store mangfoldighed, der er blandt de danske skoler.
På den måde giver I, at alle, der gerne vil lære skoler i Danmark bedre at kende, en chance for at kigge indenfor hos jer.
Hvornår?
Åben Skole finder hvert år sted den første torsdag i november. I år afholdes Åben Skole derfor torsdag den 6. november.
Tidsrummet planlægges lokalt, men mange skoler holder åbent i tidsrummet fra klokken 15-19.
Hvordan?
På FRISKOLERNEs hjemmeside finder I en vifte af materialer, der kan hjælpe jer med at planlægge og gennemføre Åben Skole-dagen på jeres skole.
I en kampagnemanual finder I forslag og inspiration til invitationer, webbannere til jeres hjemmeside og sociale medier, forslag til pressemeddelelser, brev til forældre, naboskoler og meget mere.
Del de gode idéer med hinanden - og med os
På Facebook kan I følge med på Åben Skoles side, hvor I bl.a. kan blive inspireret af andre skoler. Vi håber også, at I har lyst til at dele gode idéer til afholdelse af dagen og/eller øjeblikke fra jeres lokale Åben Skole-dag.
Husk at tagge 'FRISKOLERNE', når I deler på de sociale medier.
LÆS MERE om Åben Skole og download kampagnematerialet helt gratis her.