Potpourri fra Folkemøde 2025

Tiden kalder på demokratisk samtale. Det er præcist dét, folkemødet handler om. I år deltog fem friskoler med udskolingselever i folkemødet, hvor de fik mulighed for at prøve kræfter med åbne debatter på scenen Ungdomshøjen. Elever fra Vester Skerninge Friskole, Al-Hikma Skolen, Michael Skolen, Steinerskolen Kvistgård og Sdr. Nærå Friskole satte temaer som afhængighed, antipolarisering og frivillighed til debat. På Ungdomshøjen er det de unge, der har mikrofonen, så deres stemmer bliver tydelige. Undervejs i debatterne sørgede eleverne for at involvere publikum - blandt ved at bruge ‘nip-nappere’ som samtaleværktøj om dét at være frivillig, og hvad det betyder for den enkelte - og for samfundet.

Frivillighed som kerneidentitet
Frivilligt engagement var også omdrejningspunktet ved et event, arrangeret af Efterskolerne og FRISKOLERNE, hvor der bl.a. var stærke, personlige, inspirerende fortællinger fra tre personer, som allesammen har engageret sig i frivillighed igennem deres liv:

-  “At være frivillig giver mig mod, gør mig glad og giver mig gode oplevelser med andre. Men jeg gør det allermest for at give videre til børn og unge, at vi er en del af et os sammen", Clara Nürnberg, 23 år og frivillig i Videnskabsklubben.

- “Hold fokus på, hvad der motiverer jer. Hvis jeg ikke selv havde haft frivilligheden inden på livet, var jeg blevet ensom. Det er blevet en del af min kerneidentitet”, Christian Bigum, medlem af DGIs hovedbestyrelse.

- “Jeg har været frivillig, fordi jeg gerne vil bestemme! I virkeligheden handler det om at interessere sig for folk. Og skabe betingelser for gode relationer. For at være helt ærlig: jeg blev frivillig, fordi jeg var ensom. Jeg er faktisk et meget genert menneske, så at være frivillig er en virkelig god måde at møde andre mennesker på”, Erik Veje Rasmussen, MF for Venstre.

Hvordan får unge mere plads i medierne?
Folkemødet havde hundrevis af unge fra højskolerne, efterskolerne og friskolerne, og på mange scener handlede drøftelserne om mediernes rolle i en forandret verden. I Højskolernes telt drøftede formændene fra høj-, efter- og friskolerne sammen med unge: »Hvordan får unge mere plads i medierne« Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne “Vi må ikke lave demokratisk tørsvømning. Unge ønsker en anden form for medier. Det må vi lytte til. Tillid er det vigtigste – den må vi ikke miste”. Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne pegede på, at “Mennesker er født nysgerrige, så det skal vi bevare og ligeværdighed er essentielt. Derfor skal vi dyrke og udvikle nye medier på disse betingelser”. Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE, understregede, at »vi og I (unge) skal stille os til rådighed – fordi kilderne er vigtige. Og alle os voksne skal sørge for at give unge opbakning, når de kaster sig ud i at deltage i den offentlige debat. Vi må hjælpe med at gøre det mindre utrygt".

Potpourri fra folkemødescenerne
Rasmus Meyer, formand for Trivselskommissionen »I Trivselskommissionen siger vi, at middelklassens forældre skal stramme op. Fordi der skal være ressourcer til at hjælpe de børn, der egentlig har behovene. Vi har drøftet trivsel de senere år  om børn ikke har forældre. Vi bliver nødt til at bede forældre og familier spille en mere aktiv rolle. Forældre skal lære deres børn at regulere deres følelser, for det giver livsduelighed. Det er jo sindssygt, at vi er kommet dertil, at det er kontroversielt at tale om, at forældre har et opdragelsesansvar«

• Noemi Katznelson, Center for ungdomsforskning, »Hvordan hjælper vi børn og unge til at håndtere, at livet ikke kun er glæde og perfekt – men også har et mørke? Der skal være en større åbenhed om, når og hvis unge har det svært. Derfor er det en balancegang i ikke at patalogisere – men alligevel tage mistrivsel alvorligt.

• Helle Hygum Espersen, VIVE »De 16 – 24 årige er mere engagerede end længe. Det der motiverer unge er, at man ønsker at være en del af et fællesskab, ønsker at kæmpe for en sag – og gerne vil spørges«

• Jair Melchior, overrabiner »Vi har alle et ansvar for at påvirke samtalen. Vi taler for meget om hinanden og ikke med hinanden. Vi må ikke dæmonisere hinanden – og vi må ikke tie. Medierne har et stort ansvar for at facilitere debatter, der ofte bliver for ekstreme. Det er med til at skabe polarisering.

• Louise Klinge, forsker »Vi skal muliggøre, at børn og unge kan aktivere deres dannelsesideal, deres ønske om at drage omsorg for andre. Vi skal sætte mennesket før faget – og ikke lade strukturerne stå i vejen for det« 

• Henrik Vestergaard Stockholm, rektor på Niels Steensen Gymnasium »På min skole har vi socialpraktik fra 7. klasse. Jeg kalder det dannelsesaktivisme. Vi lærer vores elever at gå ud og drage omsorg for andre. Det er humanistisk aktivisme, og hvis man starter sådan en kultur, tror jeg, vi får mere omsorg«

• Jakob Trøst, Bornholms borgmester »Vi kommer lettest til en samtale ved at lytte til hinanden. Lad os bruge kræfterne på det, der forener os og være nysgerrige på det, der skille os«

Og meget, meget mere - Folkemødet rummer mere end 3500 events og vidner om et Danmark, hvor demokrati stadigt kan foregå i øjenhøjde. 

Skoler, der overvejer at tage overbygningselever med til folkemødet 2026, og gerne vil være en del af Ungdomshøjen, kan kontakte Vibeke Helms fra Friskolernes Hus på vibeke@friskolerne.dk - eller 62613013.