fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Debat: Hvorfor svigter det politiske mandsmod til at understøtte alternative evalueringsformer?

Debat: Hvorfor svigter det politiske mandsmod til at understøtte alternative evalueringsformer?

Af Helle Jørgensen, skoleleder på Middelfart Friskole, Lars German Hagsten, bestyrelsesformand på Holstebro Friskole, John Fischer, skoleleder på Holstebro Friskole, Kirsten Thomsen, skoleleder på Gjerndrup Friskole og Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE.

Bragt den 22. oktober 2019 i Jyllands-Posten

I mange år har det fra især socialdemokratisk side lydt, at friskolernes egentlige legitimitet ligger i at være et reelt alternativ til folkeskolen. Det er ofte blevet sagt i sammenhæng med det stigende antal nye friskoler, der er dukket op i yderområderne efter nedlagte folkeskoler. Her har parolen været, at så snart friskolerne ser ud til at ligne folkeskolerne for meget, er det ikke i tråd med ideen bag friskolerne.

Men spørgsmålet er, om man fra politisk side har mod til at anerkende friskoler, der giver folkeskolen modspil og anviser alternative veje? I så fald er det et paradoks, at man begår benspænd af bureaukratisk karakter mod friskoler, der har valgt at være karakter- og prøvefrie. Det ligner mest af alt et mistillidsvotum til de friskoler, der benytter den frihed, som mange mener er grundstenen i friskoletanken. 

I Danmark er der cirka 35 friskoler, som er karakter- og prøvefrie. Disse skoler anvender formative evalueringsmetoder i stedet for tal. Her er der fokus på tydelige anvisninger til, hvordan eleven kan flytte sig fagligt, personligt og socialt. I stedet for afgangsprøver har skolerne projekt- og temaarbejde, fremvisninger og fremlæggelser med feedback, og eleverne får efter endt skolegang meget grundige udtalelser om deres faglige, sociale og personlige kompetencer og færdigheder.

I mere end 160 år har vi anerkendt, at friskoler kan vælge andre veje mod målet end majoriteten, så længe undervisningen »står mål med undervisningen i folkeskolen«. Det var skolemanden Chresten Kold, der i midten af 1800-tallet fødte tankerne om livsoplysning som modsvar til den sorte skole. Livsoplysning kan man ikke gå til eksamen i, og derfor var friskolefolket fra starten modstandere af prøver og eksamen. Det ligger dermed, så at sige, i friskole-dna’et.

Men med de nye adgangskrav for optagelse på gymnasiale uddannelser har elever fra prøvefrie skoler ikke retskrav på optagelse, uanset om deres lærere og uddannelsesvejledere har vurderet dem »uddannelsesparate« på baggrund af endog meget grundige evalueringer.

Det viste sig, at 93 procent af de elever, der var vurderet uddannelsesparate fra de prøvefrie skoler, bestod optagelsesprøven i første forsøg. Det giver anledning til at spørge, hvorfor elever fra prøvefrie skoler i det hele taget skal igennem en optagelsesprøve. Er det ikke i værste fald en unødig belastning af unge mennesker og i bedste fald spild af tid?

Pernille Rosenkrantz-Theil havde ikke været undervisningsminister i mange dage, før hun varslede et opgør med det præstationspres, som mange unge oplever i dag, og udtalte, at hun ikke er sat i verden for at spænde ben for, at nogen kommer ind på deres drømmeuddannelse. Jamen, her er en lavthængende frugt. Hvorfor skal elever fra prøvefrie skoler, der er vurderet uddannelsesparate af dygtige lærere og vejledere, overhovedet til en optagelsesprøve på gymnasiet? Hvorfor har man ikke bare tillid til det fagpersonale, der har indgående kendskab til eleverne, og som siger god for deres uddannelsesparathed?

En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2017 viste, at der er et behov for at gentænke feedback på gymnasierne, og at man har fundet, at særligt fire feedbackelementer er særligt virkningsfulde i at understøtte elevernes læring bedst muligt. Og det er vel dét, det hele handler om?

Rådet fra EVA er at øge elevernes læring gennem feedback, der synliggør mål og mening i fagene. Det er ret beset dét, de prøvefrie skoler udøver på daglig basis som modsvar til karakterer og prøver.

Én ting er det fjollede i, at vi bruger økonomiske og menneskelige ressourcer på, at elever, der er vurderet uddannelsesparate, skal til optagelsesprøve på gymnasiet. Men noget andet er det signal, det sender, som helt underkender og undervurderer alternative evalueringsformer i grundskolen, samt det forhold, at man fra statens side kun ser ud til at have tillid til tal.

Vi vil gerne foreslå, at man fra politisk side respekterer og understøtter det prøve- og karakterfrie valg i grundskolen og har tillid til, at faglærere og den lokale rektor i samarbejde får mandatet til at vurdere, hvem der kan optages eller ikke optages på landets gymnasier. Det kalder vi sund fornuft bygget på tillid til fagfolk.

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12