Friskolerne, Efterskolerne og Højskolerne kalder til handling for mere folkelighed og vil gerne lægge huse til en styrket samtale mellem de folkevalgte politikere og folket.
Af Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne, Peter Bendix Pedersen, formand for Friskolerne og Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne
Kære nye Folketing
Tillykke med valget – og dermed med muligheden for at præge vores samfund. Vi har stor respekt for jeres virke for demokratiet.
Forhandlingerne om en ny regeringsdannelse har været i gang siden marts og ser ud til at nærme sig en form. Alt imens udredes det store forskningsarbejde fra Magtudredningen 2.0, der foreløbigt viser, at det danske demokrati er sårbart og udfordret. ”Udfordringerne handler både om borgernes politiske deltagelse, kvaliteten af den offentlige samtale og presset på det politiske beslutningssystem”.
Samtidig viser undersøgelser, at befolkningens tillid til politikerne er faldet.
Historiker Christian Egander Skov udkom 1. maj med bogen ’Folkeligt skal alt nu være’, hvor han undersøger folkets rolle i demokratiet og beskriver, hvordan ”den folkelige deltagelse er blevet udhulet gennem teknokratisering, afpolitisering og en voksende afstand mellem elite og brede befolkningslag”. Én af bogens pointer er: ”Folkestyret kan ikke overleve uden et folk, der faktisk er til stede – ikke blot som vælgere eller forbrugere, men som borgere, der deltager, tager ansvar og oplever sig som del af et fælles politisk skæbnefællesskab”.
Vi tror på, at forudsætningen for et stærkt folkestyre er båret af en stor grad af frihed, og Christian Egander Skov understreger i bogen "at friheden opstår hverken dér, hvor staten er alt, eller dér, hvor staten ikke er til stede. Frihed opstår derimod i spændingsfeltet mellem en stat, der kan handle, og et civilsamfund, der kan begrænse denne stat."
Christian Egander Skov definerer den balance som `frihedens korridor`.
Vi er meget optaget af frihedens korridor, for hvis vi skal styrke dialogen mellem en stat, der kan handle og et civilsamfund, der kan begrænse den stærke stat, skal både I politikere og vi civilsamfundsaktører tænke nyt og finde nye formater for samtalen.
Kort sagt: Vi har et demokratisk problem. Der er for få, der engagerer sig i politik, politik er i højere grad blevet professionaliseret og teknokratisk, og folket er godt i gang med at blive afkoblet.
Mange medlemmer af Folketinget er valgt i kredse langt fra deres bopæl. Det gør det vanskeligt at have en naturlig kontakt til de borgere, der har givet den folkevalgte deres mandat.
Vi tror på jer folkevalgte. Vi tror på politik, og vi tror på vores demokrati. Men vi mener også, det er tid til at genbesøge måden, vi arbejder med demokrati på. I kan som nyt folketing være med til at sikre den gensidige tillid med folket: Jeres tillid til folket og folkets tillid til jer. Det er nu, vi skal nærme os hinanden!
Billedlig talt skal vi have genkoblet den strømforbindelse, der er blevet afkoblet mellem politik og borgere.
Folket – eller borgerne - skal spille en større rolle i demokratiet. For uden folkelighed, intet demokrati. Når vi siger folkelighed, tænker vi på alle de forpligtende fællesskaber, som vi kender fra forenings- kultur- og kirkeliv, samt andre steder i lokalmiljøerne, hvor borgerne mødes frivilligt. Hvor man løfter sig fra egne interesser og finder løsninger sammen. Det er helt særligt dansk.
Vi starter med os selv. Vi kommer fra skoleforeninger med omkring 600 frie skoler tilsammen. Skoler, der står på arven fra Grundtvig, på idéen om folkelig oplysning, åndsfrihed og det levende ord. Vi er skoler, men vi er også både kritiske og ansvarlige samfundsaktører, og vi danner børn og unge og voksne til at engagere sig i deres omverden.
Vi vil i endnu højere grad inspirere unge til at tage ansvar, påtage sig opgaver i samfundet og engagere sig politisk i det formelle demokrati. For der er for få unge, der bliver politisk aktive.
Vi vil klæde unge på til at kunne stille sig op som individer, formulere, hvad de brænder for og kende deres forpligtelse over for resten af samfundet og fællesskabet. Vi vil styrke dem via sproget, historien, religionen, litteraturen. Alt det, der ligger i at mærke og tilegne sig en folkelig identitet. De skal både erfare formgivning, madkultur, sangtradition, se Dybbøl Mølle og læse Casper Eric og Glenn Bech for at forstå, hvad de kommer af, så de kan finde deres rolle i fremtiden.
Vi vil gerne invitere indenfor. Stille vores skoler til rådighed som mødesteder for politiske borgermøder i lokalmiljøerne. Vi kunne kalde dem mandagsmøder. Mandag har traditionelt været den dag, politikere havde mødefri fra Christiansborg for at være til stede i valgkredsen. Vi vil gerne genskabe mødet med politikere og borgere ansigt til ansigt om mandagen - og vi lægger gerne hus til.
Hvad kan I gøre? Start med at kigge på jeres arbejdsmetoder. Inddrager I civilsamfundet nok i jeres beslutninger? Vi har en stærk lobbyisme i Danmark, hvor ressourcestærke aktører fremmer deres dagsordener, og vi kunne ønske os, at jeres valgkredse og borgerne havde en ligeså stærk stemme i udviklingen af politik. Kommer der initiativer ’nedefra’ og ikke kun ’oppefra’? Her kunne de faste mandagsmøder bidrage aktivt. Dermed vil I vise lokalmiljøer tillid.
Give plads til tvivl. Vi hører sjældent politikere sige: Jeg er i tvivl. Tvivlen kan netop give plads til at afsøge nye veje og træffe endnu bedre beslutninger. Det skaber større troværdighed.
Konkret vil vi foreslå, at I nedsætter en folkestyrekommission, der skal give civilsamfundet en større og tydeligere stemme ved at stille spørgsmålet: Hvordan får vi genforbundet folkestyret med folkeligheden. Vi deltager gerne.
Et af hovedpunkterne kunne være, at I genoptager faste mandagsmøder ude i landet for at styrke koblingen mellem folk og politiker.
Så: Lad os sammen gøre Danmark endnu stærkere. I har som nyt folketing en god anledning til at sætte gang i en forandring mod en bedre vekselvirkning mellem folket og beslutningstagerne.
I bund og grund handler det om, hvem vi vil være som folk. Grundtvig lærte os, at der skal synges ’vi’ og ikke ’jeg’ i kirken. Vi har alle brug for at høre til et sted. I et fællesskab. Lad os skabe et mere forpligtende fællesskab mellem os - kulturelt og politisk. Vi tror på, at det vil give et Danmark, der hænger bedre sammen. Mellem land og by, mellem høj og lav.
Vi tror, at vi kan skabe større ejerskab til det fælles samfund og de beslutninger, I tager. Vi håber at kunne se en opblomstring af folkeligheden. En større folkelig identitet. En bedre selvforståelse. Tilliden skal vokse, og forhåbentlig modvirke stigende populisme og destabiliserende kræfter udefra.
Det er ikke jer politikere, der er noget galt med. Det er strukturerne. Vi vil gerne bidrage til, at alle inddrages i de folkelige og forpligtende fællesskaber. Det vil få politik til at gå lidt langsommere, fordi flere skal medvirke. Til gengæld tror vi, at folkestyret og de beslutninger, der udspringer af mere samtale og debat mellem mennesker, vil skabe større forankring og resonans i den brede befolkning. Det er helt nødvendigt.
Uden folkelighed, intet folkestyre.
Bragt på Jyllands-Posten.dk den 24. maj 2026
