Af Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE, 40422027, peter(at)friskoler.dk

Friskoler og private grundskoler har udviklet sig til at være et stærkt politiseret emne. Det gælder også den igangværende valgkamp. I kampens hede bliver budskaberne skåret hårdt op på bekostning af nuancerne. Men friskoler og private grundskoler er netop karakteriseret ved nuancer og mangfoldighed.

Derfor er der mange friskoleforældre og -ansatte, der ikke kan genkende billedet, når socialdemokratiske politikere anklager dem for ikke at tage nok socialt ansvar, være for de ressourcestærke familier og vælge og vrage mellem elever. Socialdemokratiet har med Mette Frederiksen i spidsen senest foreslået at skære i tilskuddet til friskolerne. »Friskolerne er overbetalte« sagde Mette Frederiksen ved TV2s valgduel. Vrøvl. Friskolernes statstilskud er blevet normaliseret efter en periode med nedskæringer. Tilskuddet udgør i dag 76% af udgifterne til folkeskolerne.

Det socialdemokratiske udspil viste sig dog at blive opsejlingen til en rigtig møgsag, og S er begyndt at trække i land. Kompromisset er øjensynligt, at nedskæringerne kun skal gælde fri- og privatskoler, der ligger i byerne - tæt på en folkeskole. Nuvel. Det virker som en temmelig uigennemtænkt idé. Hvorfor skal byskoler have ringere vilkår? Hvor går mon grænserne for, om man er en byskole eller ej? Hvad er i det hele taget formålet?

Pengene skal ifølge Mette Frederiksen bruges på 600 flere folkeskolelærere, hvilket svarer til under en halv lærer pr. folkeskole. Det virker næsten grotesk uambitiøst på folkeskolens vegne. Der er virkelig god mening i at styrke folkeskolerne, men ikke ved at svække friskoler og private grundskoler og ikke ved en symbolsk handling, der de facto vil gøre det vanskeligere for rigtigt mange friskoler. Det er en provokation overfor både folkeskolerne og friskolerne. Ude af ligningen er også, at hvis friskoler risikerer at dreje nøglen som følge af nedsat statstilskud, flyttes en ikke uvæsentlig udgiftspost over i kommunerne. I dag har kommunerne en mindre udgift pr. elev, der går i friskole, svarende til knapt 30.000 kr.

Helt generelt er man nødt til at dvæle ved spørgsmålet: Hvordan hjælper det folkeskolerne at barbere fri- og privatskolernes økonomiske vilkår?

Hvis Socialdemokratiets vægring mod friskoler og private grundskoler bunder i et billede af få, meget velbesøgte, velbjærgede skoler i byerne, så trænger billedet til en opdatering. Trafikken mod fri- og privatskolerne de senere år beror på flere forhold. Skolereformen i 2013 – og ikke mindst debatten om den - gjorde mange forældre bekymrede, hvorfor de valgte et alternativ. Nedskæringerne på friskoleområdet fra 2010 til 2015 gjorde det nødvendigt for en del fri- og privatskoler at tage endnu flere elever ind. Desuden er der siden kommunalreformen i 2007 nedlagt eller sammenlagt cirka 300 folkeskoler, og mange steder er der opstået friskoler i stedet for, simpelthen fordi forældre værdsætter den lokale skole. Disse skoler er i dag lokale kraftcentre, beroende på et stærkt civilsamfund, og de er afgørende for, at der også er et liv på landet.

Det er en fejlberegning, hvis man som politiker ikke har blik for dét afkast, som friskolerne bidrager med til samfundet i form af stærke, lokale, frivillige fællesskaber med dybe rødder i medborgerskabstanken.

Bragt i lokale medier maj 2019