Mange er i tvivl om, hvem der skal gøre hvad, hvornår. I stedet for at blive handlingslammede og vente på flere retningslinjer og flere droner skal vi gå forrest og skabe fællesskaber, hvor vi kan øve os, fejle og blive klogere sammen med andre mennesker. Derfor tager vi initiativ til ’Folkeoplysningens Nationale Beredskabsdag’.
Af Per Paludan Hansen, formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd, Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne, Lisbeth Trinskjær, formand for Højskolerne, Peter Bendix, formand for Friskolerne, Mikkel Villadsen, formand for Ungdomsskoleforeningen og Jens Beermann, formand for Frie Fagskoler
Beredskab. Alle taler om det. Men mange er usikre på, hvad det egentlig indebærer. Hvem gør hvad – og hvornår? Har vi forberedt os nok? Hvilken hjælp kan vi forvente fra staten, når krisen rammer?
Usikkerheden er reel. For mens trusselsbilledet bliver skarpere, bliver svarene ikke nødvendigvis klarere.
Vi ved, at klimaforandringer, cybertrusler, hybridkrig og geopolitiske spændinger – ikke mindst fra Rusland – øger presset på vores samfund.
Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at sabotage og destruktive cyberangreb kan ramme Danmark. Og senest har utallige droner fløjet over vores lufthavne og skabt stor utryghed.
Samtidig er den danske sommer blot endnu et eksempel på konsekvenserne af ekstremt vejr, der kan lamme vores infrastruktur.
Hvis – eller når – truslerne bliver til virkelighed, og situationen måske eskalerer, kan vi stå foran længere perioder med energi- og forsyningsudfordringer, hvor vand, mad, medicin og elektricitet kan blive en mangelvare.
Det stiller krav til os alle. Og det stiller dermed også nye krav til folkeoplysningen.
Vi kan ikke længere betragte beredskab som noget, myndigheder og eksperter tager sig af.
Men med nye trusselsbilleder bliver der brug for, at civilsamfundet og folkeoplysningen tager et større ansvar og engagerer sig aktivt i at styrke det folkelige beredskab.
For beredskab handler ikke kun om teknik, sandsække og retningslinjer. Det handler også om menneskelig dømmekraft, kollektiv handlekraft og evnen til at stå sammen. Det kræver læringsrum, hvor vi trygt kan stille de ”dumme” spørgsmål, fejle, øve os og tilegne os ny viden.
For hvordan laver man egentlig mad til 100 højskoleelever uden el og gas? Hvordan underviser man en friskoleklasse eller en gruppe ungdomsskoleelever en vinterdag uden lys og varme? Og hvordan gør man rent på en efterskole eller en fri fagskole, når der ikke er vand i hanerne?
Den slags spørgsmål kræver ikke kun svar – de kræver, at vi øver os i fællesskab. Og det er præcis det, folkeoplysningen kan: at skabe lokale fællesskaber, hvor vi bliver klogere, handlekraftige og tager ansvar – ikke bare for sig selv – men for hinanden og det samfund, som vi er en del af.
De læringsrum skaber friskoler, højskoler, efterskoler, ungdomsskoler og frie fagskoler hver eneste dag over hele landet. Rum, hvor borgerne opbygger en demokratisk sammenhængskraft, der ikke kan måles i antallet af batterier og dåsetun, men som er mindst lige så vigtig for Danmarks nationale sikkerhed og frihed.
Derfor tager vi nu første skridt og inviterer alle interesserede til at deltage i ’Folkeoplysningens Nationale Beredskabsdag’ den 6. maj 2026 kl. 12.00 – når sirenerne lyder.
Her opfordrer vi skoler, foreninger og lokalsamfund i hele landet til at sætte fokus på beredskab. Det kan være med debatter, rollespil, førstehjælp, træning i lokal handlekraft uanset, hvordan en potentiel krise kan se ud.
Det bliver ikke perfekt, men det skaber i bedste fald en fornemmelse for handlingskompetence for den enkelte elev og den enkelte skole.
Og det er måske det vigtigste; At vi øver os. Og bliver klogere sammen med andre mennesker. Sammen kan vi styrke den kollektive handlekraft.
Bragt i Kristeligt Dagblad den 14. december 2025
