Af Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE, peter@friskolerne.dk, 40422027
Valgkampen 2026 afspejlede én tydelig fællesnævner: Der er bred politisk vilje til at styrke folkeskolen. Uanset om fokus er på elevernes skolegang og trivsel, faglighed eller bedre rammer. Der er en fælles erkendelse af, at folkeskolen skal løftes.
Det er godt. Ikke kun for folkeskolen – men for hele grundskolen.
Valgkampen viste politisk vilje til at sætte skolen fri – fra detailstyring, dokumentationskrav og unødig regulering. Den ambition bør også gælde friskolerne. Ellers mister vi netop det, der gør friskolerne til et reelt alternativ: muligheden for at gå nye veje og inspirere til daglig skolepraksis.
En ny regering skal derfor også se på rammerne for friskolerne. Et eftersyn med det klare formål at fjerne unødvendige barrierer og sikrer relevant frihed.
En ny registeranalyse fra Analyse & Tal udarbejdet for FRISKOLERNE dokumenterer, at elevsammensætningen på friskoler og folkeskoler i store træk er ens – og at det ikke har ændret sig siden 2018.
Analysen viser også, at friskolerne i høj grad er skoler for børn i mindre byer og landdistrikter. 33 procent af friskoleeleverne kommer fra de mindste byer med under 500 borgere, hvilket er langt flere end i både folkeskoler og andre frie grundskoler.
Det forpligter. Men det bør også ændre den politiske samtale. For når friskolerne i praksis ligner folkeskolen på de socioøkonomiske parametre – og løfter en vigtig opgave også udenfor byerne – så giver det ikke mening med varierende intensitet at anskue friskolerne som et fænomen, der skal reguleres.
Vi er nødt til at insisterer på et mere inkluderende blik på det samlede danske skoletilbud. Det stiller krav til den kommende regering om for det første at skabe ro om friskolernes økonomi – og dernæst stille skarpt på fem konkrete nedslagspunkter:
1. Giv skolerne frihed til selv at vurdere klassestørrelser
I dag fastsætter loven detaljerede krav til elevtal. Det bør i højere grad være en pædagogisk vurdering på den enkelte skole, hvad der er fagligt og socialt bæredygtigt.
2. Skab fleksibilitet i organiseringen af skoler og afdelinger
De nuværende regler gør det unødigt svært at oprette og drive en friskoleafdeling i landdistrikterne. Der er brug for at tage hensyn til lokale behov, og friskoler bør have frihed til at organisere afdelinger ud fra pædagogik og geografi fremfor stive krav.
3. Gør det lettere at samarbejde om administration
Små og mindre friskoler bruger i dag mange ressourcer på administration. Muligheden for fælles administrative løsninger bør udvides, så økonomiske og ledelsesmæssige ressourcer kan bruges tættere på eleverne.
4. Anerkend skolernes egne evalueringsformer
Friskoler har frihed til at undlade at give eleverne karakterer og afvikle afgangsprøver. Giv derfor friskoler mulighed for, at deres egne evalueringer og udtalelser kan danne grundlag for optagelse på ungdomsuddannelser – som alternativ til obligatoriske prøver.
5. Gør det lettere at starte nye skoler
I dag spænder unødigt komplekse regler ben for lokale initiativer. Levende lokalsamfund fordrer, at det skal være muligt at etablere nye skoler uden barrierer, bøvl og bureaukrati.
Fælles for forslagene er, at de ikke handler om mindre ansvar – men om bedre rammer for at tage ansvar. En del af forslagene gælder allerede for folkeskolerne, så det handler også om ligestilling.
Ambitionen om at sikre et stærkere samlet skolevæsen kræver, at hele skolelandskabet tænkes med. Derfor er opgaven for den kommende regering klar: Invester i folkeskolen – og giv samtidig friskolerne frihed til at være det, de er sat i verden for: Sunde alternativer som kan bidrage til og inspirere hele skolevæsenet.
Bragt i Skolemonitor den 15. april 2026
