Misvisende kritik af de frie grundskoler

Politiken valgte 9.12. at bringe en artikel med overskriften ' 7 ud af 10 frie grundskoler afviser inklusionsbørn' efterfulgt af formanende vendinger fra forskningschef Andreas Rasch-Christensen om, at "de frie grundskoler også bærer et ansvar". Overskriften er misvisende og giver kun mening, hvis man samtidig fortæller, hvor mange inklusionselever de frie grundskoler rent faktisk siger ja til.

Fakta er, at næsten to tredjedele af de frie grundskoler har en elevandel på mellem 5 og 15 pct. med inklusionsbehov (det vil sige elever med støttebehov under 12 ugentlige lektioner), mens en sjettedel af skolerne har 15 pct. eller mere.Når nogle skoler bliver nødt til at afvise elever med støttekrævende behov, er det altså ikke det samme, som at skolerne ikke ønsker disse opgaver, sådan som artiklen fejlagtigt indikerer.

Når frie grundskoler må afvise inklusionselever eller opsige samarbejdet, kan det skyldes flere ting: barnets tarv (det primære), manglende kompetencer eller utilstrækkelige økonomiske tilskud til inklusionselever. Den nye inklusionsdagsorden i folkeskoleregi får en hel del familier til at opsøge alternative skoler, men det siger sig selv, at de frie grundskoler ikke kan optage dem alle. Den problematik skaber i sig selv risiko for en høj afvisningsprocent.

I artiklen kobles det sociale ansvar sammen med den generelle opjustering af frie grundskolers tilskud, som netop er skrevet ind i finansloven. Let omskrevet er budskabet velsagtens: De frie grundskoler forgyldes, samtidig med at de skummer fløden. Det er ganske enkelt ikke rigtigt. De frie grundskoler (som jo kun modtager knap 3/4 af udgiften til folkeskolerne) har i en årrække skullet spare mere end folkeskolerne, hvilket i dag har efterladt en blødende sektor.

Af frygt for en stribe friskolelukninger har man derfor fra politisk side valgt at opjustere tilskuddet en anelse og bl. a. redde mange af de små friskoler på landet, som i dag de facto er 'folkets skole', efter at kommunalbestyrelser over en kam har nedlagt 300 folkeskoler siden 2010.

I dagens Danmark er det nemlig gjort økonomisk vanskeligt at være en lille fri grundskole. Det er også det faktum, det øgede tilskud skal råde bod på. Og disse skoler optager faktisk forholdsmæssigt flere inklusionselever end de større skoler. De kan nemlig ofte noget ganske særligt - også for børn med støttebehov. Men det siger sig selv, at der er en kant for, hvor store opgaver skolerne kan løfte uden at få tilstrækkeligt tilskud til opgaven.

Bragt i Politiken den 27. december 2016