KÆRE MINISTER, FRISKOLERNE STÅR KLAR TIL AT HJÆLPE UKRAINSKE FLYGTNINGE
Af Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE.
Det er fortsat uafklaret, hvordan friskolerne kan/må spille en rolle i forbindelse med de ukrainske flygtninge. Men vi kan og vil gerne hjælpe, skriver formand for Friskolerne, Peter Bendix Pedersen, i et indlæg i Skolemonitor den 24. marts 2022.
For 27 år siden kom 25 børn, unge og deres forældre med en bus fra Bosnien til asylcentret i Middelfart.
På den lokale folkeskole blev hovedparten af børnene sat i en modtageklasse, mens der ikke var plads til de fem yngste. De kom derfor i forskellige helt almindelige klasser. Den ene af disse bosniske børn er i dag min kollega. Hun er nu uddannet advokat, mor til to og en kæmpe gevinst for alle omkring hende.
Hun var otte år, da hun kom til Danmark, og hun mener, det var hendes held, at hun ikke kom i en modtageklasse, men i stedet blev integreret lynhurtigt i en almenklasse. Selvfølgelig med ekstra danskundervisning i nogle måneder. Men det var ikke danskundervisningen, der lærte hende sproget, siger hun.
Smutvejen til sprog og dermed hurtig integration var, siger hun, dét at få venner hurtigt, blive en del af fællesskabet, komme med på lejrture med madlavning osv. Når hun ser tilbage, har de fem elever, der blev integreret i almenklasser, over en kam klaret sig bedre end de 20 elever, der kom i modtageklasse. Det er naturligvis ikke videnskab – men det er alligevel bemærkelsesværdigt.
Der er heldigvis stemning for at tilvejebringe alle de nødvendige indsatser i forhold til at byde ukrainere velkommen i Danmark. Lynbehandling af særloven sikrer bl.a., at ukrainske børn og unge hurtigt kan komme i gang med deres nye (skole)liv. Men det er fortsat uafklaret, hvordan friskolerne kan/må spille en rolle i den forbindelse.
Friskolerne er klar
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) slog ved et nyligt pressemøde fast, at presset kan blive stort : »Usikkerheden er mægtig stor. Vi ved ikke, hvor mange, som søger imod Danmark. Men det er klart, at vi står over for et voldsomt pres.«
Dét pres vil vi gerne være med til at afhjælpe. På friskolerne er modtageklasser et særsyn. Vi har derimod mange erfaringer med at inkludere elever i almenklasser. Det gælder uanset, om der er tale om børn med flygtningebaggrund eller specialbehov af anden karakter. Naturligvis er der en balance i forhold til antallet, som ministeren ved pressemødet også var inde på.
Friskoler og private grundskoler rummer næsten en femtedel af den samlede elevmasse i grundskolen, og vi har allerede mange forespørgsler fra friskolerne om, hvordan rammerne for at hjælpe de ukrainske familier ser ud. Derfor håber jeg, at ministeren hurtigst muligt vil byde friskolerne med ind som en mulig hjælper i forhold til at løse opgaven med de ukrainske familier, som om lidt har brug for at blive en del af et stærkt skolefællesskab.
Friskolelovens kapitel 8c kræver, at friskoler og private grundskoler indgår en aftale med kommunalbestyrelserne om økonomi til at løse opgaven med flygtningebørn. I 2015 betød dette, at det var meget vanskeligt for friskolerne at få lov til at byde syriske børn velkomne, fordi kommunerne ønskede at samle de syriske børn på kommunale skoler.
Fællesskaberne er stærke på friskolerne – det er vores dna og varemærke. Hver tredje friskoleelev er bosat i byer med mindre end 500 indbyggere, hvor der typisk er gode chancer for hurtigt at blive en del af lokalsamfundet. Derfor er det oplagt, at også ukrainske forældre får mulighed for at vælge skole på lige fod med alle andre forældre i Danmark.
Lad os få en hurtig afklaring af, hvordan vi kan hjælpe med, at (ukrainske) flygtninge også bliver en del af friskolemiljøet. Vi har brug for at tilvejebringe stærke fællesskaber, så integrationen bliver så frugtbar som mulig for alle parter.
Debatindlæg i Politikens Skolemonitor torsdag den 24. marts 2022.
