Lederkursus 2026
FRISKOLERNEs lederkursus er for dig, der er leder på en fri skole.
På Lederkursus 2026 får du to døgn med netværk, foredrag, musik og faglig fordybelse i ét af fire moduler.
To faste faglige moduler og to nye
Lederkurset er sammensat, så man følger undervisningen på ét af de i alt fire moduler hele kurset:
1. Regenerativ ledelse om balance, natur og et helhedssyn på ledelse med Henriette Vognsgaard som underviser.
2. At lede med værdier om værdibaseret ledelse i spændingsfeltet mellem egne og skolens værdier er med oplæg udefra og med konsulent i Friskolernes Hus, Vibeke Helms, som tovholder og underviser.
3. Friskolens personaleleder – med fokus på ansættelsesret og samtaleværktøjer.
4. Skolens økonomi – en praksisnær introduktion til budget, regnskab og nøgletal.
Modul 3 og 4 er de faste moduler, der går igen hvert år, og hvor undervisningen varetages af konsulenterne fra Friskolernes Hus.
Læs mere om de enkelte moduler i programmmet her
Du vælger modul ved tilmelding, og følger det samme modul alle tre dage.
Er du i tvivl om, hvilket modul, du skal vælge, så kontakt Jakob Ringgaard i Friskolernes Hus.
Foredrag, musik og netværk
Udover det faste fokus i de fire faglige moduler er der tid til netværk og samtaler med andre ledere fra skoler over hele Danmark.
Lederkurset indeholder også foredrag med Sara Smed, Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg, der fortæller om fortidens skoleindsatser for udsatte og hvad kan vi lære ved at kigge og lytte til fortiden.
Torsdag aften er der intimkoncert med Sydfynske Tom Bjerg, der selv har rødder i friskoleverdenen. Toms sange kredser om tilværelsen som far, om kærlighed, afsavn og naturens skønhed.
Tilmelding senest 15. december via denne side
Vel mødt til tre dage med masser af inspiration, samvær og netværk.