Løn og ansættelse for skolens forskellige personaler

Få styr på de mange forskellige typer ansættelser på en friskole
En friskole skal forholde sig til mange typer ansættelsesforhold, vilkår og aftaler.
Der er både lederaftaler og forskellige overenskomster for lærere og børnehaveklasseledere, for det pædagogiske personale og andre igen for det teknisk/administrative personale.
Ved ansættelse er det vigtigt, at der er helt styr på ansættelsesbreve, ansættelsesforhold, udregning af anciennitet og beskæftigelsesgrad. Det er nemlig altafgørende for den ansattes løn-indplacering og dermed en korrekt udregning af løn og pension.
På dette kursus får du viden om:
- Hvornår der er krav på et ansættelsesbrev
- Hvilken overenskomst sker ansættelsen på
- Hvad der afgør, om der er tale om en timelønnet eller en månedslønnet
- Hvordan man gør med tilkaldevikarer
- Hvordan anciennitet og beskæftigelsesgrad udregnes
- Hvordan I forholder jer til ansatte med mere end en stilling på skolen
Herudover kommer vi ind på løn til skolens personale:
- Reguleringsprocenten
- Løntabellen
- Hvad er grundløn, overenskomsttillæg, arbejdstidsbestemte tillæg og hvad kan aftales lokalt?
- Opgørelse og afregning af en normperiode
- De forskellige seniorordninger
Kurset henvender sig til skolens ledelse og det administrative personale.
Undervisere er Tove Dohn og Jakob Ringgaard fra Friskolernes Hus.
Samme kursus udbydes hhv. i Aarhus den 31. august og i Nyborg den 26. august.
