Foråret er på vej, og på mange skoler betyder det et goddag og velkommen til små nye før-skoleelever og deres forældre. Med alt det nye følger ofte også mange spørgsmål.
Magasinet Friskolen har udgivet en række artikler, der kan bruges som inspiration og vejledning til de familier, der er nye i friskoleverdenen. Her deler vi fire eksempler på relevante artikler, som I med fordel kan dele ganske gratis med de nye forældre på jeres skole.
· TEMA: Velkommen i familien Om friforældrenes fornemste opgave som kulturbærere – og om begrebet forældreskab. Læg særligt mærke til opslaget, hvor formand for FRISKOLERNE, Peter Bendix Pedersen, kridter ansvars-banen op – for hvad er rollefordelingen egentlig i en friskoles organisation?
· Kronik: Hvad fællesskabet kan Formand for FRISKOLERNE, Peter Bendix Pedersen, reflekterer over, at skole både handler om det faglige, det personlige og det fælles.
· Klumme: Shopper vi i fællesskaber til vores børn? Mette Sanggaard, efterskoleforstander og mor med meninger, skriver om det forpligtende fællesskaber – hvornår er en klasse god, og hvordan kan hun som forældre bakke op om det?
· Klumme: Hvor er hegnet?! Ditte Maj Sjørslev, mor og bangebuks, skriver om forældres bekymringer og fællesskabets form – og sin første rundvisning på Rødding Friskoles børnehave for et barneliv siden.
Ønsker du mere inspiration? Så smut ind forbi Magasinet Friskolens omfattende materialebank. Her finder du blandt andet artikler om livet i dagtilbud og SFO, karakter- og prøvefrihed og friskoleledelse. Du kan også læse artikler målrettet den nye friskolelærer - det er nemlig ikke altid kun før-skoleeleverne, der er nye i friskoleverdenen, nogle gange er det også de voksne.
