Af Peter Bendix Pedersen, formand for FRISKOLERNE, peter(at)friskolerne.dk, 40422027

Der er stor forskel på skoler i Danmark. Nogle bor i storbyer med legepladser på taget, mens andre bor på landet med bøgeskov, marker og sø som nærmeste nabo. Den differentierede virkelighed kræver differentierede muligheder. Mange skoleledere er utålmodige i forhold til at lade de ældste elever komme tilbage i skolen, fordi de mærker, at trivslen blandt eleverne er dalende.

"Hvis vi kan gøre det sundhedsmæssigt forsvarligt, hvorfor så ikke lade det komme børnene til gode," lyder det fra flere friskoleledere.

"Jeg tror ikke, at eleverne har godt af at være hjemme til august. Jeg er bange for, at der vil være personlige omkostninger, vi slet ikke forstår omfanget af," siger Torsten Bo Kristensen, skoleleder på Bordings Friskole på Østerbro i København. Bordings Friskole ved søerne i København er måske en af de skoler i Danmark, der har mindst plads pr. elev. Alligevel er man klar til at tage udfordringen op. De vil tage imod eleverne i skiftehold hen over dagen med rengøring imellem skiftene.

På Stevns Friskole på Sydsjælland har skoleleder Rasmus Englund lavet aftaler med hoteller og restauranter i området, der er parate til at udlåne deres tomme lokaler til friskolens ældste elever, og forældre tilbyder at låne toiletvogne til skolen. "Jeg er ikke så bekymret for det faglige, men der er begyndt at komme en mathed i familierne, og det rammer specielt de mest sårbare af vores unge," pointerer han. Det er en meget vigtig pointe, som vi ikke må se igennem fingre med.

Friskoleledernes og min bekymring for elevernes mentale sundhed underbygges af en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening, der viser, at hver anden folkeskolelærer oplever, at én eller flere elever slet ikke deltager i den digitale nødundervisning. I halvdelen af tilfældene handler det om fagligt svage elever, mens to ud af fem fraværende elever kommer fra udsatte hjem. Også tosprogede elever skiller sig ud i fraværstallene.

På Vejen Friskole er man klar til at tage forsamlingshus, multihus og konfirmandstue i brug for igen for at få plads til de store elever. Man vil strække skolens ressourcer langt for at rumme de ældste elever. Et eksempel på personalets fleksibilitet er, at skolens buschauffører nu gør rent hele dagen i stedet for at sidde bag rattet.

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening og Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen, mener begge, at der hverken er plads eller ressourcer i folkeskolen til at tage de ældste elever ind. Og de bakkes op af formanden for Kommunernes Landsforening Jacob Bundsgaard, der udtaler til Politiken den 20. marts "Kapaciteten i både dagtilbud og skoler er udnyttet til det yderste allerede nu."

Det er vigtigt at slå fast, at skolernes muligheder er vidt forskellige. Og derfor er der også skoler, som ikke kan se de ældste elever komme tilbage under de nuværende restriktioner i forhold til afstand, håndvask mv.

Det rejser spørgsmålet, om ikke politikerne burde lade den 'lokale dømmekraft' gælde frem for at fortsætte med generelle forbud? Skoler er forskellige, har forskellige fysiske vilkår og dermed er det problematisk at skære alle over en kam.

Lad os turde at differentiere i stedet for at risikere, at det bliver laveste fællesnævner, der styrer.

Der bliver talt meget om de økonomiske konsekvenser for landet. Men børnenes tarv bliver nødt til at få mere opmærksomhed. Dét at blive udelukket fra sin skole i så lang tid, kan gå ud over den mentale sundhed. Og hvis man kommer fra et hjem med begrænsede ressourcer, er det ekstra hårdt.

Det vigtigste må være, at så mange elever som muligt kommer i skole. Det må stå foran alt andet. Og der vil sikkert være skoler, der ikke kan løse udfordringen med de ældste elever, men det må ikke stå i vejen for de, som har muligheden. Det er børns trivsel, vi taler om.

Bragt i Altinget 28. april 2020